Ordet: Den nødstedtes bøn

”Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.”

Salmernes Bog 50, 15

Der findes forskellige måder at søge Gud på. Det gælder også på bønnens felt. Med rette er det blevet fremhævet, at bøn er en gudstjeneste.

I de kirkelige gudstjenester møder Gud os gennem sit ord og nådens synlige midler, dåb og nadver, men bevægelsen går også den anden vej. Både som enkeltindivider og som menighed henvender vi os også til Gud. Det sker gennem bøn, påkaldelse, lovprisning og taksigelse.

Ser vi på bønnens indhold og udtryk, kan vi i forskellige kulturer, kirkemiljøer og teologiske traditioner iagttage visse forskelle. Jeg har selv lagt mærke til denne forskel. Følgende kan se karikeret ud, men det er ikke tænkt sådan:

Der er dem, der søger Gud i alt det, der er stort og herligt, alt, hvad der vokser og har fremgang. Tendensen går nogle gange denne vej: De ser Gud i deres egen fromhed, egen indsats, egne religiøse erfaringer og oplevelser. Når det går godt i livet, tror de endda mere fast på Gud.

Med denne måde at tro eller tænke på står vi i fare for at misforstå noget vigtigt. Er det den måde, vi skal søge Gud i bøn på? I det mindste må vi være lidt forsigtige her, så vi ikke udvikler et billede af Gud, som bedst passer ind i vores egne drømme og ønsker.

Er det ikke sådan, at vi ofte ser Gud bagfra, altså kender ham i alt det, der ikke ser herligt og stort ud? At vi møder Gud midt i lidelsen og smerten?

For mig personligt har disse spørgsmål altid været væsentlige. Jeg ser Gud primært i korset. Jeg ser ham i lidelse og gudsforladthed. At der hændte noget stort for mig her. At jeg som det lille, nødstedte menneske skulle vide, at jeg netop ikke var eller ville blive forladt af Gud. At Guds nåde og tilgivelse er for mig.

Vi kan ikke købe os til gunst hos Gud. Men han er modtagelig for menneskers bøn. Vi indbydes endda til at råbe vores nød til Gud. Han vil høre og udfri os. Han ønsker, at vi skal tilbede ham alene.

Jørn Henrik Olsen er forfatter, teolog, ph.d.

Bibelrefleksionen Ordet skrives af pastor emeritus Frede Møller.