Ordet: Omvendtslev

Søndag septuagesima

Matthæusevangeliet 20, 1-16 

For mange år siden var der et fjernsynsprogram for børn, der hed "Omvendtslev". Omvendtslev var en by, hvor indbyggerne så anderledes på mange ting, eftersom de var vendt på hovedet. Der var nogle, der mente, at byens indbyggere fik tankerne rystet løs. Indbyggerne mente selv, at de fik rystet tankerne på plads og dermed så alting nyt og rigtigt.

Jesu lignelse om bønderne i vingården er som at komme på et besøg i Omvendtslev, hvor vi skal lære at se omvendt. Også på hvad der er retfærdigt. I Omvendtslev er de første de sidste, og de sidste de første. Vingårdsejeren i byen er nemlig storsindet og giver det, han vil. Modsat vores retfærdighed er hans retfærdighed, at de først hyrede og de sidst hyrede skal have den samme løn. Men kan vi tåle, at både de første og de sidste får det samme? ”Er dit øje ondt, når du kalder nogle de sidste og dermed mener, at de ikke har ret til det samme som dig?”, spørger vingårdsejeren.

Jesus vender det hele på hovedet. I Omvendtslev kan vi se, hvordan alting ser ud i Guds øjne. I Omvendtslev giver Gud alle det, de skal bruge. De er nemlig alle lige elskede.

I Omvendtslev ser de derfor ikke med onde øjne. De ser med Guds øjne, og glæder sig over de sidste her i tilværelsen. De sidste, som andre ville kalde for taberne, de ressourcesvage eller de fremmede. Med Guds øjne ser de, at de er Guds elskede. Sådan ser det ud i Omvendtslev.

Det afgørende er, at vi ser, hvem vi selv er i Omvendtslev. Det er altid personligt. Men det er afgørende, om vi opdager os selv som dem, der ser med onde øjne på Guds godhed. Eller om vi ser med glæde på dem, som Gud vil det godt. Er vi det første, er vi latterlige. I vores latterlighed har vi lejlighed til at græde over os selv. Måske kan tårerne fjerne ondskaben i vore øjne. Måske kan vi da se, at vi selv som latterlige er elskede. Lige så elskede som alle andre. Måske ser vi det tilgivende i, at de sidste skal blive de første, og de første skal blive de sidste. For måske er vi i virkeligheden de sidste.

Ser vi det, har vi opdaget himmeriget midt i dagligdagen.

Søndagsordet skrives på skift af domprovst i Ribe Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.

"Ordet" er Kristeligt Dagblads daglige bibelrefleksion.