Prøv avisen

Organet for den højeste nedblænding

Men ikke nok med, at "vores darling-digter" (Politiken) Yahya Hassan blev en smuk, brun svane i andedammen, han fik også afgørende indflydelse på dagbladet Politikens selvforståelse - og hele eventyret foregik på tryk. Hverken elektriske eller elektroniske medier ville kunne have rejst en tilsvarende voldsom debat. Foto: Kim Haugaard/ Denmark

Han gik så grueligt meget igennem og var også selv grusom, nu er han den bedst sælgende digter og millionær, og han har ud over Bogforums debutantpris modtaget Weekendavisens og Politikens litteraturpriser. Den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod (Matthæus 13,12 og Lukas 19,26).

Men ikke nok med, at vores darling-digter (Politiken) Yahya Hassan blev en smuk, brun svane i andedammen, han fik også afgørende indflydelse på dagbladet Politikens selvforståelse og hele eventyret foregik på tryk. Hverken elektriske eller elektroniske medier ville kunne have rejst en tilsvarende voldsom debat.

Da Politiken udkom første gang i 1884, erklærede den sig som organet for den højeste oplysning af det danske folk. Hvis pæne mennesker samordnede deres synspunkter med oplysningen fra Rådhuspladsen i København, havde de intet at frygte i deres omgangskreds. De vidste, hvem der var venner og fjender. Blandt de onde var Morgenavisen Jyllands-Posten og Flemming Rose, Kurt Westergaard, Lars Hedegaard, Søren Krarup og Pia Kjærsgaard.

LÆS OGSÅ: Svensk debattør: Set fra Sverige kan tonen i Danmark virke vulgær

Højdepunktet blev nået i februar 2010, da chefredaktør Tøger Seidenfaden (fred være med hans sjæl) i London mødtes med den saudiarabiske advokat Faisal Yamani for at give 94.423 efterkommere af profeten Muhammed en undskyldning for den krænkelse, som Politikens genoptryk af tegningerne havde forvoldt. Den optimistiske advokat havde stævnet 11 danske dagblade, men kun Politiken tog truslen alvorligt, og forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) var ene om at komplimentere bodsgangen.

Salig Seidenfaden havde som ansvarshavende redaktør næppe accepteret tonen i den ledende artikel, hvormed hans efterfølger Bo Lidegaard kaldte til selvransagelse: Hvordan afgrænser vi hvem, der kan rejse ind i Danmark og blive her? Spørgsmålet gælder asylpolitikken, kvoteflygtninge, familiesammenføring, 24-års regel og tilknytningskrav, og det rummer en række pinagtige moralske og etiske valg Hvordan tackler vi den trussel om fysisk vold, der udgår fra et lille mindretal i visse dele af indvandrersamfundet mod enhver, der tager et opgør med muslimsk religiøs dogmatik?... Hvad stiller det tolerante flertal op med det intolerante mindretal?. (1. november 2013).

Manifestet satte skub i en serie artikler om Politiken-segmentets fjendebilleder; da det næsten var blevet for meget, fik fortidens darling-digter Klaus Rifbjerg ordet og kunne fastslå, at Hassans oprør blot er et klassisk faderopgør, og tilføjede som hilsen til de onde, der havde taget Hassan til sig: Rend mig i Pedersen.

Polemikken kulminerede, da Svenska Dagbladet bad Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen forklare Hassans budskab. Han blev stemplet som racist af litteraturkritiker Elise Karlsson (den 14. januar). I Sverige er kritik af indvandrermiljøer tabu. Politiken skælvede og var tavs i en uge.

Nu er Hassan sat på hold, der blændes op for nye emner. Politikens tophistorie søndag den 1.februar: Savnes: Mere disciplin og straf i skolen. Jyllands-Postens forside samme dag: Danskerne er tilfredse med folkeskolen.

Jacob Ludvigsen skriver hver anden fredag en klumme om de trykte medier. Han har mere end 40 års erfaring fra dagblade, ugeblade, ugeaviser, fagblade, magasiner og elektroniske medier og er i dag redaktør af Magasinet Bornholm. Desuden er han tekstforfatter og konsulent for flere virksomheder. I efteråret 2013 udsendte han erindringsbogen Hobbit i Habit (Gyldendal).