Organisationer: Hvis vi vil beskytte unge mod digitale krænkelser, er dialog helt afgørende

Vi skal give unge viden om risikoen ved at dele deres intime billeder og hjælpe dem til at begå sig sikkert digitalt. Men det er altafgørende, at vi ikke lukker dialogen ned med skyld og skam. For dialogen er et vigtigt værktøj til at beskytte de unge og deres rettigheder

Hver syvende unge i 9. klasse har delt et seksuelt billede af sig selv inden for det seneste år. Det er virkeligheden, skriver en række organisationer i debatindlæg.
Hver syvende unge i 9. klasse har delt et seksuelt billede af sig selv inden for det seneste år. Det er virkeligheden, skriver en række organisationer i debatindlæg. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

I Kristeligt Dagblad har der den seneste tid været fokus på unges deling af intime billeder. Det er en vigtig debat, som vi alle er stærkt optaget af.

Det er vores opfattelse, at der er sket en sammenblanding og udeladelse af vigtige pointer, hvilket giver et unuanceret billede af virkeligheden.

Derfor vil vi gerne her – som organisationer med mange års erfaring med at gribe børn og unge og forebygge digitale krænkelser – give vores syn på, hvordan vi allerbedst passer på unge online.

Det er vigtigt at slå fast, at den aktuelle debat handler om unge over 15 år. For dem er det lovligt at sende intime billeder til for eksempel en kæreste. Derimod er det ulovligt at sende videre uden samtykke. 

For unge over 15 år er der to tilgange, som vi ved virker, når vi skal beskytte deres rettigheder og forebygge digitale krænkelser. For det første at gå i dialog med dem i stedet for blot at sige "lad vær'". 

Når vi møder unge på skoler, underviser dem eller bliver kontaktet af dem i vores rådgivninger, er det vores erfaring, at dialogen med dem om risici ved at dele intimt materiale er helt afgørende. At lytte, oplyse og skabe refleksion. 

Det er vores klare erfaring, at dialog er nøglen til forebyggelse af digitale krænkelser. Hvis vi siger til unge, at de ikke må dele et billede af sig selv, risikerer vi at skubbe dem væk fra den vigtige dialog. Særligt hvis de allerede er kommet galt af sted og i den grad har brug for hjælp fra voksne. 

Vi ved, at børn og unge sjældent beder om hjælp fra voksne. Enten fordi de er skamfulde, eller fordi de ikke har tillid til, at de voksne vil forstå og hjælpe. Så hvis vi ikke evner at gribe dem, risikerer vi, at de sidder alene tilbage med følelsen af at bære ansvaret for den krænkelse, der har fundet sted, skylden og skammen. Det er afgørende, at vi som voksne ikke kommer til at bidrage til den følelse – at vi ikke kommer til at bidrage til victimblaming

For det andet er det vigtigt at møde unge i den virkelighed, de lever i. Forskningen viser, at unges kommunikation med hinanden i dag i høj grad består af billeder. Mange unge skelner ikke mellem et digitalt og fysisk liv. For nogle unge er det også en del af deres kærlighedssprog og måde at udtrykke deres seksualitet på, at de deler intime billeder. Ligesom når det handler om sex og samtykke, har vi et kæmpe ansvar for at tage dialogen med unge – og på en måde, der tager udgangspunkt i deres virkelighed.

I Ungeprofilundersøgelsen fra 2023 svarer 14 procent af de unge i 9. klasse, hvilket svarer til hver syvende, at de har delt et seksuelt billede af sig selv inden for det seneste år. 

Det er virkeligheden. At anerkende den er ikke det samme som at normalisere unges deling af nøgenbilleder. I vores undervisning og dialog med unge arbejder vi tværtimod altid med ikke at skabe flertalsmisforståelser – så unge ikke føler sig pressede til at dele intime billeder, fordi de tror, at alle andre gør det. 

De unges virkelighed er i høj grad digital. Og mulighederne for at udsætte andre for digitale krænkelser er talrige. Unge behøver i dag slet ikke dele selv for at kunne blive udsat for fakeporn, grooming eller sextortion. Så hvis vi ønsker at styrke den digitale dannelse for at mindske risikoen for digitale krænkelser, skal vi nok tage fat et andet sted end at sige til unge, at de ikke må dele intime billeder af sig selv. 

Vi skal som voksne huske det allervigtigste: at gøre det klart i dialogen med unge, at man aldrig må dele andres billeder uden samtykke. Vi har et kæmpe ansvar for at fortælle unge, at det er den, der videredeler andres intime billeder uden samtykke, som gør noget forkert og ulovligt. Det er aldrig den, der bliver udsat for en digital krænkelse, der bærer ansvaret.

Lina Sjögren er chef for beskyttelse mod digitale krænkelser i Red Barnet, Kathrine Elmose Jørgensen er digital medieekspert i Børns Vilkår, Miriam Michaelsen er forperson for Medierådet, Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel i Center for Digital Pædagogik, og Anne Wind er konstitueret national chef i Sex & Samfund.