Prøv avisen
Debat

Over halvdelen af danskerne er overvægtige. Vi mangler en bevægelse for bedre mad og sundhed

Børns mad vaner hænger ofte ved resten af livet. ”Reklame kampagner virker ikke, der skal meget mere til: madkundskab, køkken og kantine i institutioner og på skoler med sund mad og tid til at spise, bedre uddannede lærere og pædagoger og endelig at gøre det lettere for forældre at lave gode madpakker,” skriver Lars Kolind. Foto: Iris/ Ritzau Scanpix

Sundheden i Danmark er et meget stort problem. Langt større end grænsekontrollen, topskatten og ghettoerne tilsammen, skriver Lars Kolind, der er erhvervsmand og formand for regeringens advisory board for mad, måltider og sundhed

Jeg tager ofte toget i myldretiden, hvor det halve Danmark er på vej til arbejde. Mennesker, der har travlt med deres mobiltelefoner, og hvad man ellers får tiden til at gå med. Nogle er overvægtige, og færre er for tynde. Billedet er et helt andet uden for myldretiden, hvor de fleste folk i toget er uden fast arbejde. Der sidder jeg mellem mennesker, hvor over halvdelen er overvægtige eller har et dårligt helbred af andre grunde.

Min observation er ikke tilfældig: Over halvdelen af danskerne er overvægtige, svært overvægtige eller har et dårligt helbred af andre grunde. Især mennesker med ingen eller kort uddannelse og mennesker uden for arbejdsmarkedet. Det bekymrer mig, og jeg tror det bekymrer rigtig mange andre.

Hvad nytter det, at man har en 44 tommers fladskærm, hvis man har et dårligt helbred? Hvis man er træt og føler mindreværd? Hvis man bliver forpustet efter bare en etage på trappen, eller hvis ryggen gør ondt?

Sundheden i Danmark er et meget stort problem. Langt større end grænsekontrollen, topskatten og ghettoerne tilsammen. Vi opfatter os som en nation af raske og rørige mennesker, men virkeligheden er en anden.

Derfor er det godt, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) sammen med sundhedsministeren, undervisningsministeren, socialministeren og ældreministeren i efteråret satte et arbejde i gang for at finde ud af, hvad vi kan gøre ved vores madvaner og den måde, vi spiser maden på (måltidet) for at fremme danskernes sundhed. Jeg fik til opgave at stå i spidsen for arbejdet i det, der på nydansk kaldes regeringens advisory board for mad, måltider og sundhed.

Vi har nu arbejdet i et halvt års tid og heldigvis viser det sig, at der er rigtig meget at gøre. I dag offentliggøres anbefalingerne til regeringen, og jeg vil gerne fremhæve tre ting, som efter min mening virkelig vil kunne gøre en forskel: For det første er der rigtig meget at gøre for at hjælpe børn og unge til at spise sundere. De madvaner, som børn indøver, hænger ofte ved resten af livet. Reklamekampagner virker ikke, der skal meget mere til: madkundskab, køkken og kantine i institutioner og på skoler med sund mad og tid til at spise, bedre uddannede lærere og pædagoger og endelig at gøre det lettere for forældre at lave gode madpakker.

For det andet er der meget mere at gøre på arbejdspladsen. De fleste software- eller konsulentfirmaer har gode kantiner med sund og lækker mad, hvor medarbejderne kan tale sammen på tværs af afdelinger og faggrupper.

Alle kan se værdien heraf. Men rigtig mange produktions- og håndværksvirksomheder har elendige frokostordninger eller slet ingen. Det er dårlig ledelse og forkert prioritering. Frokosten er mindst lige så vigtig for ”almindelige” virksomheder. Sunde medarbejdere, der taler sammen på tværs af faggrupper, producerer mere, er mindre syge og trives bedre.

Det allervigtigste er dog, at vi erkender problemets omfang og kompleksitet. Vi er nødt til at erkende, at løsningen skal inddrage alle sider af samfundet. Kommunerne skal arbejde med maden i børneinstitutioner, skoler og plejehjem. Fødevareproducenterne skal arbejde med portionsstørrelser og madvarernes indhold af især sukker, fedtstoffer, salt og fibre. Detailhandelen skal arbejde med markedsføring, mærkning og vareudvalg. Patientforeningerne skal oplyse deres medlemmer. Arbejdspladserne skal sikre medarbejderne en sundere frokost, også der hvor der ikke er kan tiner. Idrætshallerne skal gøre noget ved maden i kantinerne, og staten skal revurdere både forskningsprogrammer og oplysningsindsats.

Jeg håber, at reaktionen på anbefalingerne om mad, måltider og sundhed bliver, at vi skaber en bevægelse, hvor alle gode kræfter bidrager til den fælles opgave.

Det er fint, hvis de statslige og kommunale myndigheder tager initiativet til bevægelsen, men leverandører, detailhandel, organisationer og institutioner skal også med. Præcis på samme måde som arbejdet med virksomhedernes sociale ansvar for 20 år siden blev til i en bevægelse, hvor alle parter arbejdede sammen i fem regionale netværk med Socialministeriet og Beskæftigelses ministeriet i baggrunden.

Lars Kolind er erhvervsmand og formand for regeringens advisory board for mad, måltider og sundhed.