Danskerne lever længere. Et langt liv er nærmest blevet et selvstændigt succeskriterium, og døden en realitet, vi kun nødigt forholder os til. Men spørgsmålet er, om vi også lever bedre.
En høj alder er ikke ubetinget et plus, hvis den sidste tid er præget af svær sygdom som eksempelvis demens. Men det ensidige fokus på at leve så længe som muligt gør os mindre tilbøjelige til at stille skarpt på, hvordan de mange år også bliver gode.
Vores livsforløb afhænger af mange og komplekse faktorer. Samfundsstrukturer, arv, miljø og de konkrete familieforhold, vi vokser op under, definerer langt hen ad vejen vores muligheder.
Heldigvis har vi også selv et råderum og potentiale til at vælge retning. Alle vil vi gerne leve det gode liv, og der er masser af råd at hente til, hvordan man opnår det: Styrk dit netværk, lær noget nyt, lev dit liv aktivt, vær til stede i nuet, lyder en opfordring fra Rudersdals Kommune eksempelvis.
Sådanne råd er fortræffelige og effektive, men skal vi for alvor sørge for, at danskerne får bedre sundhed og livskvalitet livet igennem, er vi nødt til at forebygge livsstilssygdomme over en bred kam. Det kræver større fokus på sværere emner som alkohol, tobak, kost og motion.
Som udgangspunkt fødes vi stort set alle sunde. Primær forebyggelse handler om at sikre så mange gode, funktionsdygtige leveår som muligt og om at udsætte sygdom. Træffer vi sunde valg og udsætter sygdom, giver vi os selv de bedste betingelser for at være aktive i så mange år som muligt. Sundhed og egenomsorg er midlet til det liv, vi gerne vil leve.
Men forebyggelse er en vanskelig størrelse. Den Danske Ordbog forklarer det egentlig meget godt: ”Det at (forsøge at) hindre noget uønsket i at opstå eller brede sig ved at træffe bestemte forholdsregler.”
Netop parentesen er vigtig. Når vi forebygger, forsøger vi at bremse en negativ udvikling. Det virker kun, hvis det lykkes at ændre såvel den kollektive som den individuelle adfærd. Måske er det derfor, forebyggelse hidtil har været et underprioriteret værktøj i sundhedspolitikken.
Ganske vist har Sundhedsstyrelsen udarbejdet forebyggelsespakker på 11 specifikke områder, og forebyggelse indgår i mange skåltaler, men det er endnu ikke blevet politisk populært på Christiansborg. Kommunerne står som udgangspunkt for forebyggelsesindsatsen, men den overordnede retning og de instrumenter, der for alvor vil gøre forebyggelse effektiv, bliver afgjort i Folketinget. Her har viljen til at begrænse den enkeltes udfoldelse været overskuelig.
Hidtil har forebyggelsesdiskussionen langt hen ad vejen været koncentreret om, hvorvidt diverse tiltag betyder, at den enkelte borger pålægges et for tungt og ensidigt ansvar i forhold til diverse livsstilsproblematikker som rygning, alkohol, kost og motion.
Isoleret set er debatten relevant. Når vi taler forebyggelse, er det nødvendigt med en bred indsats såvel på samfundsplan som individuelt. Problemet er, når intentionen sander til i meningsudvekslinger og misforstået hensyn til de grupper, som reelt ville have størst gavn af forebyggelsesinitiativerne.
Her tænker jeg på mennesker, som i dag ofte får en stedmoderlig behandling i sundhedsvæsenet. Hvis patienter har udfordringer som overvægt, alkoholafhængighed eller inaktivitet, bliver der som regel kun handlet på det, hvis de eksempelvis er indlagt for sygdomme relateret hertil.
Hver dag ser jeg patienter, hvor alkohol er den reelle årsag til indlæggelsen – det kunne eksempelvis være efter et fald. Men i modsætning til i Norge, har vi i Danmark ikke mulighed for at forlænge indlæggelsen og få koordineret et misbrugsbehandlingsforløb. Det skal ske i kommunalt regi. Typisk ser vi vedkommende igen og igen – stadig med alkoholen som baggrundsforklaring for indlæggelsen.
Det må og skal vi gøre bedre. Vi er nødt til at tale forebyggelse med en helt anden tyngde og blandt andet styrke fokus på forældres viden om betydningen af forebyggelse og sund livsstil for deres børns fremtidige trivsel, pointerer Den Lægefaglige Tænketank Atlas i et nyt notat om forebyggelse.
Skal vi bekæmpe de negative virkninger af alkohol, skal vi ikke blot sætte ind på samfundsniveau, men også gøre den enkelte familie opmærksom på, at vi som forældre er forbilleder for vores børn. Hvis vi drikker foran vores børn, adopterer de typisk den adfærd. Derfor betyder det noget for unges fremtidige drikkemønster, hvis de for hyppigt har set os hygge os med øl, vin og spiritus på bordet.
Synspunktet er upopulært. Ja, men ikke desto mindre er vi nogle gange nødt til også at sige det, som kan opfattes som ubehageligt.
Fedmedebatten er et andet eksempel. Jeg er enig i, at det at udskamme, drille eller diskriminere mennesker med overvægt er utilstedeligt og kan have fatale konsekvenser for den enkelte. Uanset størrelse skal vi behandle hinanden ordentligt, hensynsfuldt og værdigt. Overvægt er langt fra den enkeltes ansvar alene, men tykfobi-bevægelsen bør ikke føre til, at man frygter at se realiteterne i øjnene endsige tale om dem.
Verden har kurs mod en faretruende fedmeepidemi. Over halvdelen af verdens befolkning vil i 2035 være overvægtige, hvis der ikke gøres noget. Det forudser det globale overvægtsforbund World Obesity Federation. I foråret advarede organisationen i en ny rapport om den betydelige stigning i antallet af mennesker med en vægt, der er for høj. Mest bekymrende er forudsigelsen om mere end en fordobling af forekomsten blandt verdens børn i løbet af de næste 12 år.
Herhjemme er vi allerede nået til denne fremskrivning. Flere end halvdelen af os lever i dag med overvægt, og ifølge Kræftens Bekæmpelses beregninger vil to ud af tre danskere have udviklet overvægt i år 2045. Den stigende forekomst af svær overvægt har store konsekvenser både for den enkelte og folkesundheden, viser Sundhedsstyrelsens rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer”.
Mange lande arbejder aktivt på at bremse udviklingen. Eksempelvis er det i Portugal forbudt at reklamere for usunde fødevarer 30 minutter før og efter tv-udsendelser, der er målrettet børn og unge under 16 år. Forbuddet gælder også i biografer. Og i Iran er det helt forbudt at reklamere for sukkersødede drikkevarer.
At være sund er ikke det samme som at være rask. Rask er det modsatte af syg, sund er det modsatte af at være usund, men en usund livsstil øger risikoen for at blive syg. Man kan altså være rask og leve usundt med større risiko for at blive syg, end hvis man lever sundt. Hvis man er syg, kan man leve sundt og dermed styrke chancen for bedring. Vi ved, at det er usundt at ryge og indtage alkohol, at det er sundt at være fysisk aktiv – og vi ved, at ensomhed er en risikofaktor for fysisk og psykisk sygdom samt for tidlig død.
Vores højt specialiserede sundhedsvæsen er presset. Mange behandlinger har ventelister, og andelen af den ældre befolkning, der typisk har flere sygdomme end den yngre del af befolkningen, vokser markant. Det stiller krav til vores sundhedsvæsen og plejesektor, hvor vi allerede i dag mangler hænder. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi som samfund fremmer befolkningens evne til egenomsorg og den primære forebyggelse. Kun sådan kan vi sikre de nødvendige ressourcer til rådighed for dem, der får behov for specialiseret behandling.
Heldigvis er det også en mulighed for den enkelte til at få det bedste ud af livet – uanset hvor længe det varer.
Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.