Prøv avisen
Debat

Selvfølgelig skal Danmark have et børnehospice

"På et børnehospice kombineres en specialiseret lindrende indsats målrettet det enkelte barns behov med fysiske rammer, hvor barnet kan have sine forældre og søskende omkring sig, og der er plads til familieliv og livsudfoldelse," siger Nina Berrig.

Overlægerne tager fejl, når de siger, at Danmark ikke har brug for et børnehospice, mener Nina Berrig, der er formand for Sankt Lukas Stiftelsens bestyrelse

KRISTELIGT DAGBLAD den 17. april giver to overlæger fra Rigshospitalet udtryk for, at hospice for børn ikke er den rigtige løsning. Som mangeårig aktiv inden for sundhedssektoren overrasker det mig ikke, at der findes læger, som taler imod, når nye behandlingsmetoder bringes i forslag.

Det skete, da man i 1996 etablerede landets første voksenhospice på Sankt Lukas Stiftelsen, så hvorfor så ikke også nu, hvor planen er at etablere landets første børne- og ungehospice.

I dag er der ingen, som taler imod voksenhospice, så når en uhelbredelig syg voksen har brug for den sidste omsorg og pleje, er et hospice parat til at hjælpe, det er i dag en integreret del af sundhedsvæsenets tilbud. Men når et døende barn skal tage afsked med livet, er det henvist til afdelingerne på et af landets sygehuse.

Sundhedsstyrelsen anslår, at flere end 100 børn, der er er over et år gamle, dør som følge af uhelbredelige sygdomme. Lande som Tyskland, Holland, Storbritannien og Sverige har allerede hospicer for børn og unge som etablerede tilbud. I Storbritannien findes der 49 privatdrevne børnehospicer, og i Sverige er landets eneste børnehospice, Lilla Erstagården, i gang med at udvide på grund af et stigende behov.

På et børnehospice kombineres en specialiseret lindrende indsats målrettet det enkelte barns behov med fysiske rammer, hvor barnet kan have sine forældre og søskende omkring sig, og der er plads til familieliv og livsudfoldelse.

Desuden vil der være fokus på forældres og søskendes behov. Søskende overses ofte, men på børnehospice skal der være mulighed for at inddrage dem og legalisere deres følelser, hvad enten det er sorg, utryghed, angst eller jalousi. Derfor er der behov for et børne-og ungehospice.

ERFARINGER FRA de udenlandske børnehospicer viser, at de indlagte børn kommer fra en længere række diagnosegrupper, blandt andre neurologiske sygdomme, cancer, hjertesygdomme, lungesygdomme og fødselsskader. Netop derfor er der behov for en bred ekspertise omkring plejen af disse alvorligt syge børn samt støtte og omsorg for alle berørte.

Sankt Lukas Stiftelsen nord for København har mange års erfaring med både voksen-hospice og med tilbud til udsatte børn og unge og forventer at åbne Danmarks første børne- ungehospice i 2015. Børne- ungehospicet indrettes i første omgang i eksisterende lokaler, men planen er senere at flytte til en helt ny bygning, der specifikt er bygget til at være børne- ungehospice.

Såvel personale som bestyrelse på Sankt Lukas har været på ekskursioner til børne- ungehospice i lande, som vi normalt sammenligner os med, suget erfaring og viden til sig, så organisationen er godt rustet, når børne- ungehospicet åbner til efteråret med tilbud om omsorg og støttende behandling såvel på Sankt Lukas som med en udgående funktion til hjemmene.

Sankt Lukas Stiftelsen ønsker meget, at vort projekt skal lykkes, og derfor er det vort håb, at både de mange initiativer i form af støtte fra private foreninger, erhvervsliv, hospitaler og videnscentre og landets sundhedspolitikere vil hjælpe til med, at landets første børnehospice snarest mulig kan slå dørene op.

Når hospicet først er i gang, og man ser, at Sankt Lukas har ekspertisen til både omsorg og understøttende behandling, går det sikkert med kritikken, som da voksenhospice startede. Den forstummer.

Nina Berrig er formand for Sankt Lukas Stiftelsens bestyrelse