Overrabbiner: Uden dialog med islam kommer vi på afveje

Det er alt for letfærdigt at afvise dialogen, der skal føre til gensidig forståelse og måske til tider til nytænkning, skriver overrabbiner Bent Melchior

Sandt at sige har flertallet af verdens kristne og jøder problemer med kvindelige gejstlige og med homoseksuelle. Ikke så forskellige fra de tilsvarende problemer i islam, skriver Bent Melchior.
Sandt at sige har flertallet af verdens kristne og jøder problemer med kvindelige gejstlige og med homoseksuelle. Ikke så forskellige fra de tilsvarende problemer i islam, skriver Bent Melchior. Foto: Leif Tuxen.

Birgit Bertung, der har skrevet bøger om forholdet mellem islam og kristendom, skrev den 27. juni i Kristeligt Dagblad et debatindlæg, der kom til den konklusion, at en dialog med islam er spild af tid. Intet ændres.

Læs Birgit Bertungs debatindlæg her

I betragtning af, at islam globalt har langt over en milliard tilhængere, og også her i landet repræsenterer 250.000 mennesker, så er det en alvorlig sag at afvise en dialog. Når alt kommer til alt, så fører man jo ikke kun dialog med meningsfæller, og man må affinde sig med, at man i en sådan dialog kan blive modsagt. Så hvilke særlige forhold gør sig gældende, siden man vil afskrive sig dialogen som et middel til fredelig sameksistens?

Jo, skriver Birgit Bertung, islam er en lovreligion, og da en lov pr. definition er det, som gælder, så kan man ikke få noget ud af en dialog. Til overflod anser islam sine love for givet af Gud, og så er de i muslimers øjne urørlige.

Er Danmark da ikke også et samfund, der bygger på en idé om, at med lov skal land bygges? Love kan jo diskuteres, og debatten kan føre til, at lovene ændres. Kan det også være tilfældet med love, som anses for at være af guddommelig herkomst? Ja, vist så. Der bliver der bare tale om en ny fortolkning af den gamle bestemmelse.

En talmudisk legende fortæller, at Moses i himlen henvender sig til Gud og spørger om, hvad der er blevet af den lov, som han gav israelitterne. Gud lader Moses vende tilbage til jorden, naturligvis incognito. Det var i det 2. århundrede, og Moses befinder sig i lærehuset hos en af den generations største kapaciteter, Rabbi Akiva.

Moses har svært ved at forstå, hvad den lærde rabbi taler om. På et tidspunkt spørger en af de andre tilhørere om, hvorfra Akiva har sin viden, og uden at blinke svarer rabbien: Det er loven, som Moses modtog på Sinaj Bjerg. Moses forlader lærehuset helt forvirret med hensyn til de regler, som rabbien havde forelæst om, men dog tilfreds med, at hans navn i det mindste stadigvæk var knyttet til loven.

Jo vist kan – og skal – loven fortolkes. Også den guddommelige lov. Det gælder i de store linjer, og det gælder i detaljen. Hvor ville dansk kristendom være henne, hvis vi ikke havde haft Reformationen? Selvom kristendommen ikke er en egentlig lovreligion, så har der været bestemmelser, der som udgangspunkt har haft den bibelske tekst ofte baseret på Jesu ord og handlinger. Og Jesus var i den sammenhæng en del af den treenige Gud.

Birgit Bertung fortæller i sit indlæg om, at islam stædigt holder fast i holdninger, der strider mod, hvad man i vestlige samfund er nået frem til. Hun nævner især holdning til homoseksualitet og kvindens rolle i forhold til manden.

Hun synes at overse, at også den danske folkekirke skulle frem til 1948, før man accepterede, at kvinder kunne blive præster, og hvor mange – eller hvor få – år er det siden, at man accepterede ægteskab mellem to personer af samme køn? Det har altså taget den gren af kristendommen henimod et par tusinde år at nå så vidt. Godt, at man ikke opgav dialogen undervejs!

Sandt at sige har flertallet af verdens kristne og jøder problemer med kvindelige gejstlige og med homoseksuelle. Ikke så forskellige fra de tilsvarende problemer i islam. Hvorfor så kun pege fingre ad muslimerne? Hvem tør kaste den første sten? Det må være nogen, der lider af en form for fobi.

Uden dialog kommer vi på afveje, der fører til fordomme, til hadefulde tilstande. Derfor er det alt for letfærdigt at afvise dialogen, der skal føre til gensidig forståelse og måske til tider til nytænkning.

Bent Melchior er overrabbiner