Overrabiner: Et samfund uden tro vil gå fra hinanden

Den britiske overrabbiner Jonathan Sacks frygter, at et samfund uden tro vil gå fra hinanden socialt og i længden være værgeløst over for ydre fundamentalister

Den britiske overrabiner Jonathan Sacks.
Den britiske overrabiner Jonathan Sacks.

JONATHAN SACKS, overrabbiner for Commonwealths jøder, bekender, at han savner det gamle, milde, kristne Storbritannien. Han og mange af hans trosfæller er i stigende grad bekymret for fremtiden, beretter han i magasinet The Spectator. Ateismen har svigtet, og kun tro kan redde Vesten fra et kommende barbari, lyder hans budskab.

Sacks er filosof fra Cambridge og Oxford og har skrevet 24 bøger en lærd mand altså, og hans essay i The Spectator er da også et helt stykke kulturhistorie.

Han mindes de store gamle ateister, filosofferne, der kunne argumentere og se konsekvenser af deres gud er død. I dag mener neo-ateisterne, at deres gravalvorlige påvisninger af, at skabelsesberetningens første kapitler ikke er bogstaveligt sande, og af, at regnbuen ikke kun kan tolkes som tegnet på Guds pagt, må få al religiøs tro til at ramle sammen som et korthus, og vi vil få en strålende verden af rationelle ikke-troende, der kommer enormt godt ud af det med hinanden, ironiserer Sacks.

Der findes mennesker, der simpelthen er religiøst tonedøve, og det skal man vel bare acceptere? Jo, men så enkelt er det ikke, for man må ikke forvente, at fundamenterne for vestlig civilisation kan smuldre, mens resten af bygningen bagefter svæver intakt.

Det var, hvad den største af alle ateister, Nietzsche, forstod med skræmmende klarhed, og hvad hans nutidige efterfølgere slet ikke begriber, skriver Jonathan Sacks. Igen og igen fortæller Nietzsche os, at tabet af kristen tro vil betyde afsked med kristen moral. Den bliver erstattet af viljen til magt og naturloven. Voldelige, udbyttende eller destruktive handlinger kan ikke i sig selv være uretfærdige, understregede Nietzsche, for grundlæggende fungerer livet på voldelig og destruktiv vis. Sacks citerer også den tysk-jødiske digter Heinrich Heine, der i 1843 forudså et fremtidigt drama, som ville få Den Franske Revolution til at ligne en harmløs idyl, nemlig når kristendommen ikke længere holder tyskernes krigeriske lidenskab i tømme. Da vil vi opleve et tilbagefald til barbarernes gamle amokløb, profeterede jødiske Heine meget præcist.

LÆS OGSÅ:Hospitaler fuskede med abortattester

Nietzsche og Heine havde samme pointe. Opgiv den jødisk-kristne helligholdelse af livet, og der vil ikke være noget til at hæmme den ondskab, mennesker øver, når de får chancen og provokationen, hævder Sacks.

Når vi nu har fået darwinismen som modefilosofi, risikerer vi, at naturlig udvælgelse bliver adfærdskoden. Og neo-ateisterne bliver gerne uklare i mælet, når man spørger dem, hvorfra moralen fremover skal komme.

Ser man tilbage over Europas historie siden 1700-tallet, så har man igen og igen søgt at finde alternativer til Gud som genstand for dyrkelse. Det udløste to verdenskrige og en kold krig. Nu dyrker vi fredeligere sager som markedet, demokratiet og forbrugersamfundet, og de rummer ingen moral hinsides ens personlige valg ikke ud over, at man ikke må skade andre. Resultatet bliver imidlertid et samfund, hvor grådighed hersker, ægteskabet er på vej ud som institution, og depression og stress stiger, især blandt unge.

En nylig undersøgelse viste, at den gennemsnitlige 18-35-årige har 237 Facebook-venner. Adspurgt om, hvor mange af dem de kunne stole på ved en krise, var gennemsnitssvaret to. En fjerdedel sagde én. En ottendedel ingen.

Sådan ser et samfund ud, der er bygget på materialisme, individualisme og moralsk relativisme, konstaterer overrabbineren.

Samtidig trues vestlig frihed af religiøs fundamentalisme. Når ateister tror, man kan forsvare sig mod dens barskhed med individualisme og relativisme, gentager de naivt en historisk fejltagelse:

Vore dages videnskabelige ateisters forgængere er Epikur i Grækenland i 3. århundrede før Kristus og Lukrets i Rom i det 1. århundrede. Dette var to store civilisationer på kanten af forfald. Fordi de havde tabt deres tro, var de et nemt bytte for det, som Bertrand Russel kalder nationer, der var mindre civiliserede end dem, men ikke i samme grad uden social sammenhængskraft. Barbarerne vinder. Det gør de altid.

Men man behøver jo ikke være religiøs for at være moralsk, vil mange indvende. Måske ikke, siger Sacks, men han leder stadig efter et eksempel på en verdslig etik, solid nok til i længden både at opretholde fællesskab og familie på den ene side, dyd, ære, selvbeherskelse, tillid og pligtfølelse på den anden.

Et århundrede efter, at en civilisation har mistet sin sjæl, vil den også miste sin frihed, lærer historien. Det forløb burde bekymre troende såvel som ikke-troende, indskærper Jonathan Sacks.

Anders Raahauge er kulturjournalist