Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Overskuelig økonomi? Vi må desværre skuffe kirkeministeren

Efter i tre år at have levet under den nye økonomiske platform, er det en nøgtern konstatering, at det for menighedsrådet og dets medlemmer har medført en total mangel på oversigt over, hvordan det økonomisk står til, ligesom en rimelig budgetlægning nærmer sig det umulige, skriver formanden og den administrative direktør for Skt. Nicolai Sogn i Kolding. Arkivfoto: Dansk kirke Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Nye og forbedrede budget- og regnskabsprincipper giver menighedsråd bedre mulighed for at prioritere deres aktiviteter og for at se, hvad kirkens aktiviteter koster, skriver Manu Sareen i Kristeligt Dagblad den 16. april. Vi kan slet ikke genkende dette billede; i hvert fald har vi ikke erfaret eller oplevet noget lignende.

Vi har netop begge taget hul på en ny menighedsrådsperiode og kan roligt oplyse, at det ikke er på grund af det nye regnskabssystem, vi tager endnu en tørn, tvært-imod.

LÆS OGSÅ: Sareen: Pris for den folkekirkelige aktivitet kan nu ses

Vi har begge ledende job; den ene med sit daglige virke i erhvervslivet som leder af en mellemstor virksomhed, hvorfor det for ham var naturligt at se på økonomiområdet som et område, hvor kompetencerne bedst kunne bidrage. Posten som valgt kasserer i menighedsrådet blev derfor den enes lod.

Vi har egentlig længe villet skrive til Kristeligt Dagblad om vores erfaringer med regnskabsprincipperne i forbindelse med folkekirkens økonomi. Men det har været og er svært at beskrive vore frustrationer, da vi synes, det er svært at forstå og bevare overblikket over vort sogns økonomi, siden vi for godt et års tid siden gik over til nye principper for regnskab med både arts- og formålskonteringer samt den procentvise fordeling af lønudgifterne på forskellige konti, som skal tjene det formål, at man på ministerielt niveau i højere grad kan se, hvad pengene bliver brugt til.

Der har sikkert været gjort nogle gode tanker herom af økonomisk begavede hjerner, men efter nu i cirka tre år at have levet under denne nye økonomiske platform, er det en nøgtern konstatering, at det for menighedsrådet og dets medlemmer har medført en total mangel på oversigt over og føling med, hvorledes det økonomisk står til, ligesom en rimelig budgetlægning nærmer sig det umulige.

LÆS OGSÅ: Tove Fergo: Folkekirkens regnskabssystem er helt uigennemskueligt

Der kan da være en vis logik i, at lønningerne, der i runde tal udgør 60 procent af den samlede økonomi, lægges ud på de forskellige formål, og at konteringen skal splittes op i atomer, men det har desværre medført en total mangel på overblik.

Det enkelte menighedsrådsmedlem har ikke en jordisk chance for at få bare en anelse føling med økonomien, og set fra en kasserers position er det også stort set umuligt, medmindre der allokeres et meget stor arbejde i det. Den daglige kontering er i den grad præget af subjektive skøn, der gør en sammenligning værdiløs. Så rent faktisk er ministeriets ønske om at kunne se, hvad udgifterne reelt bruges til og lave nøje benchmarking på tværs af sognene, en ren illusion.

Det har blot fået den følgevirkning, at det enkelte menighedsrådsmedlem totalt har mistet følingen med økonomien. At bede de forskellige udvalg om at komme med input til et budget og budgetoplæg, som reelt kan lægges ind i den økonomiske model, anser vi som værende nærmest umuligt.

STORT TEMA:Folkekirkens økonomi

Når man erfaringsmæssigt påtænker, hvor forholdsvis let det er at overskue økonomien i en virksomhed af mange gange større størrelse end vort sogns økonomi, kan det undre, hvorfor det skal gøres så fantastisk kompliceret.

Før kunne vi følge de enkelte konti uden besvær. Kirkeværgen havde styr på budgettet for kirke og sognegård. Det var hans ansvar. I dag roder det rundt for os, for udgifterne placeres i forskellige regnskaber alt afhængigt af formål: om det vedrører forkyndelse, eller hvad det nu kan være. Når vi så får regnskabet fra vort regnskabskontor, siger det os sådan set intet, og vi mister lysten til at kontrollere tallene, da vi ikke kan gennemskue, hvilke budgetter beløbene kommer fra. I det hele taget synes vi, det er ret så hårdt i vores fritid at stå model til en uoverskuelighed, vi ikke er vant til i vort professionelle liv.

Vi anerkender og forstår godt idéen og tanken med, at det kunne være godt at vide, hvordan folkekirkens udgifter fordeles på forskellige poster, så man klart kunne få indsigt i, hvad der går til forkyndelse, og hvad der går til administration.

Men når det nu er blevet så uoverskueligt, kan den nuværende ordning kun tjene til, at ingen får lyst til at tage en tørn i det lokale menighedsråd, selvom man går ind for folkekirken og er glad for den nuværende ordning med forholdet til staten.

Erik N. Graversen er administrerende direktør og kasserer for Skt. Nicolai Sogns Menighedsråd i Kolding. Hans Krab Koed er lektor på Syddansk Universitet og formand for Skt. Nicolai Sogns Menighedsråd i Kolding