Erik Boel, der er cand.scient.pol., har skrevet indlægget.
Efterretningstjenester er jo sat i verden for at overvåge! Og de europæiske lande overvåger selv i den udstrækning, de har de tekniske muligheder herfor.
LÆS OGSÅ: Forfattere protesterer mod USAs overvågning
Den forholdsvis moderate tyske reaktion på overvågningen af kansleren skal ses i lyset af, at Tyskland i virkeligheden gerne vil med i et intensiveret efterretningssamarbejde med amerikanerne. Også Danmark deltager i et fokuseret samarbejde om dataudveksling med NSA. De harmdirrende protester fra en række europæiske lande, som har indkaldt de amerikanske ambassadører for at protestere over overvågningen, er derfor et spil for galleriet.
I realiteten er der vel også større anledning til at være på vagt over for den overvågning, der udføres fra russisk og kinesisk side, end fra vore amerikanske venner.
På den anden side ser jeg ingen grund til at udråbe Edward Snowden som en farlig terrorist. Hans motiver for at afsløre den amerikanske overvågning er sympatiske om end en smule naive i den moderne verden: Jeg vil ikke leve i en verden, hvor hver en mail, hver en telefonsamtale, hver en privat tilkendegivelse på elektronisk vis er underlagt statslig spionage.
Snowden har hjulpet os til at kigge magthaverne i kortene og udstillet farerne for en totalitær udvikling på verdensplan. Og det skal han have tak for
Den klassiske affærdigelse af frygt for magtmisbrug i forbindelse med overvågningen er, at hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte. Men hvem melder sig først og fortæller, at han eller hun ikke har noget at skjule? Rent bortset fra det er det en demokratisk falliterklæring at overlade til statsmagters forgodtbefindende at definere, hvem der er terrorister, og hvem som bør overvåges. Europæisk internet-protektionisme tror jeg ikke på. Den vil svække erhvervsklimaet i EU og underminere de mange fordele, som et globaliseret internet giver, når det gælder kommunikation og information i en globaliseret tidsalder.
En sanktionspolitik over for USA er hverken ønskelig eller realistisk. Det er ikke mindst Europa, der har interesse i et sikkerhedspolitisk samarbejde over Atlanten. Og truslen om en indstilling af forhandlingerne om en frihandelsaftale med amerikanerne er et tveægget sværd et kriseramt EU har en stærk interesse i en sådan økonomisk aftale.
Vejen frem bør være et tættere europæisk efterretningssamarbejde, hvor vi ikke lader os spille ud mod hinanden, men samarbejder i EU, så vi fra en styrket udgangsposition kan indgå i en dialog med blandt andre amerikanerne. Sigtet må være at opstille juridiske begrænsninger og indføre et effektivt europæisk datatilsyn.
Såvel Kommissionen som Europa-Parlamentet ønsker håndfaste regler på området. Spørgsmålet om en sådan retsstat på internetområdet bør blive et centralt punkt under valgkampen til Europa-Parlamentet til næste år. Sigtet bør være at fastholde de store fordele, internettet giver, men samtidig undgå Orwell i Europa.