Prøv avisen
Debat

Jo, P1 nedprioriterer dækning af religion

Ifølge P1’s kanalchef, Thomas Buch-Andersen, er det en myte, at P1 skærer ned på dækningen af tro og religion – tværtimod er netop ånd, religion og eksistens så vigtige emner for P1, at man opprioriterer dækningen af samme. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Foto

Hvordan kan man på én gang lukke programmer om bestemte emner og samtidig hævde, at man styrker dækningen af dem, spørger Tonny Jacobsen og Mikael Arendt Laursen

Ifølge P1’s kanalchef, Thomas Buch-Andersen, er det en myte, at P1 skærer ned på dækningen af tro og religion – tværtimod er netop ånd, religion og eksistens så vigtige emner for P1, at man opprioriterer dækningen af samme.

For os lyder det lidt som new speak, hvor man gør sort til hvidt og hvidt til sort. For hvordan kan man på én gang lukke programmer om bestemte emner og samtidig hævde, at man styrker dækningen af dem?

Ved at massere emnerne ind, så de bliver en naturlig del af hele P1’s dækning, lyder opskriften fra Buch-Andersen. Hvordan er det så – indtil videre – gået med det?

Ved årsskiftet blev programmet ”Religionsrapport” nedlagt. I stedet skulle tro og historie ligeværdigt dækkes af programmet ”Tidsånd”. FrikirkeNet og KLF, Kirke & Medier har lyttet de første fire måneders ”Tidsånd” igennem, hvor vi kan konstatere, at historie og samfund har fået dobbelt så mange minutter i dækning som tro og religion.

Det kalder Buch-Andersen i Kristeligt Dagblad den 8. juni for en skæv og fortegnet optælling – selvom vi helt bevidst har ladet det komme P1 til gode, når emnet for dækningen har været i grænsefeltet mellem tro og historie/samfund.

Faktum er således, at dækningen af tro klart er blevet den lille i programmets første fire måneder. Det oplever vi som bekymrende. I samfundet generelt oplever vi en stigende interesse for tro og åndelighed. Dette burde DR afspejle med ugentlige programmer, som fordyber sig i og har ensidigt fokus på ånd, religion og eksistens.

Intentionen om at nedlægge specifikke programmer om tro for i stedet at ”massere” tro og religion ind i den øvrige dækning, lyder måske forjættende. Risikoen er blot, at emnerne kommer til at føre en stedmoderlig tilværelse, hvor de til sidst kun bliver hentet frem ved særlige anledninger som højtider og terrorangreb.

Hvordan arbejder DR helt konkret med at massere emnerne ind i den øvrige dækning? Hvordan uddanner de deres værter til dette?

Hvordan sikrer de, at der også om 1, 5 og 10 år er fokus på emnerne, når de ikke længere har deres selvstændige programmer?

DR har en public service-forpligtelse til at formidle den kristne kulturarv. I det kommende medieforlig bør denne forpligtelse defineres nærmere, så dækningen af den kristne tro ikke lige så stille smuldrer.

Gennem årene har der på DR været en seriøs dækning af tro og kristendom, som har været et væsentligt bidrag til den folkelige forståelse af samme. Vi synes, det er bekymrende, hvis det bidrag forsvinder eller bliver udvandet.

Der skal derfor stilles krav om både kvantitet og kvalitet. Vi kan for eksempel ikke nøjes med høj kvalitet i en eller to årlige højtidsgudstjenester. Ugentlige programmer med vidende værter, der kan sætte emnerne ind i en større sammenhæng, er den bedste måde, hvorpå man kan sikre, at DR lever op til sin forpligtelse om at formidle den kristne kulturarv.

Så gør det ikke noget, at Thomas Buch-Andersen kalder den slags programmer for reservater. Lad reservaterne være – og forfølg derefter visionen om at massere tros- og religionsdækningen ind i de mange andre programmer på P1.

Tonny Jacobsen er formand for FrikirkeNet, og Mikael Arendt Laursen er generalsekretær i KLF, Kirke & Medier