P1-program er en oplagt del af juleforberedelsen, hvis man gruer for julens familietvister

Julen er familiens fest, men det er ikke altid så hyggeligt, som det lyder, skriver Birgitte Stoklund Larsen

Langt de fleste fejrer jul med familien, og det kan der komme meget bøvl ud af, skriver Birgitte Stoklund Larsen.
Langt de fleste fejrer jul med familien, og det kan der komme meget bøvl ud af, skriver Birgitte Stoklund Larsen. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Langt den overvejende del af danskerne, 87 procent ifølge en ny undersøgelse, tilbringer julen sammen med familien. I det, som så smukt hedder ”familiens skød”, og som kan være et højdramatisk, let anspændt, kedeligt eller ganske hyggeligt sted. Familien er en kompleks konstruktion, den bedste og den sværeste, som Sanne Cigale Benmouyal, vært på P1-programmet ”Hemmeligheder”, formulerede det i en særudgave af programmet med temaet familiehemmeligheder. Her havde hun allieret sig med psykologen Finn Korsaa for at reflektere over temaet.

Det var en øjenåbner af en samtale. Familieproblemer er ikke nogen moderne foreteelse, hvilket enhver kan forvisse sig om ved at læse eksempelvis beretningen om Josef og hans brødre i Det Gamle Testamente. Der er ligefrem spændinger indbygget i familiens formål, som psykologen definerede det: at skabe en ny generation, der kan løsrive sig fra den foregående generation. Julen er familiens stiftelsesfest, og når generationerne mødes i julen, giver det problemer, hvis ikke følelsesforbindelserne mellem forældre og voksne børn er til stede. Det er forudsætningen for en gensidig respekt. Det kulturhistoriske perspektiv i samtalen afblæste fra første færd frygten for psykologisk navlepilleri.

Der er masser af hemmeligheder i familier, fordi børn udvikler sig ved at have hemmeligheder. Hemmeligheder er nødvendige og ikke nødvendigvis dårlige. Det hører til medieverdenens logik, at alle hemmeligheder er negative og skal afsløres. Sådan så den kloge psykolog det ikke. Der er hemmeligheder, man skal bearbejde, andre, man skal respektere. Ord kan forløse, men de kan også forstoppe. Hvis man får løst generationsproblemet i familien, er det til gengæld opskriften på hygge.

En lytter gav en rammende beskrivelse af sit forhold til familien: ”Jeg drikker for at kunne holde ud at være sammen med min familie. Jeg drikker ellers ikke. Jeg kan ikke beskrive, hvorfor min familie er svær. Luften er tyk af noget, men jeg ved ikke af hvad. Der er ikke sket noget stort eller dramatisk.” Mange kan sikkert nikke genkendende til en sådan præcis upræcis beskrivelse af situationen i en familie.

Hvad gør man så, når man sidder ved julemiddagen? Korsaas råd var at prøve at lytte til, hvad de andre siger, og reagere på den bemærkning, der måske gemmer på en frustration, vrede eller sorg. ”Så er den juleaften også sparket i gang,” som Benmouyal bemærkede. Inden man kaster sig ud i det, skal man nok lige have Storm P. i baghovedet: ”Man kan gemme alt i alkohol, undtagen hemmeligheder.”

Korsaas tilgang til familien var enkel og overbevisende som en nøgle til forståelse af familien. Der er sikkert mange aspekter, som tesen om generationsmodsætningerne ikke tager højde for, men det interessante ved Korsaas tilgang er, at den fastholder det almene. Det handler om almindelige familier. Spændinger er et grundproblem i enhver familie. Det er der en vis trøst i. Programmet er en oplagt del af juleforberedelsen hos enhver tænksom person med en familie.

Birgitte Stoklund Larsen er stiftskonsulent.