På besøg i knoglekirken

”Herrens ånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler.”

Ezekiels Bog 37, 1

Den 24. november 1833 var H.C. Andersen i Rom, og i sin dagbog fortæller han om et besøg i Capucinerkirken, som ligger på Via Veneto. Et par gange har jeg været samme sted, og det var en meget speciel oplevelse.

Kirken er ikke noget særligt, men det er kælderen. Historien fortæller, at cappucinermunkene i sin tid havde deres kirkegård i kirkens kælder, hvor der var sand, som var hentet i det hellige land, og det var derfor noget særligt at blive begravet her. Efter nogle år blev de døde gravet op igen, og knoglerne fra 4000 skeletter blev så brugt som udsmykning. ”Dødningeben, hvirvelben og skulderblade sad som rosetter og guirlander i loftet. – lysekroner af dødningeben og altre af samme. I nicherne sad hele benrade i munkekapper,” fortæller H.C.Andersen.

Mange synes, det er en skummel oplevelse at stå i denne kælder, og sådan var det nok også for H.C. Andersen. For mig gik tankerne uvilkårligt til Ezekiels Bog kapitel 37, hvor der fortælles om det syn, profeten havde, da Guds ånd førte ham ud i dalen med indtørrede knogler. ”Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord!” lød befalingen til profeten. ”Da jeg profeterede, som han havde befalet mig, kom livsånden ind i dem, så de blev levende. De rejste sig op, en umådelig stor hær”, lyder det i vers 10.

I første omgang handler det om Israels folk, som var blevet ført i landflygtighed og havde mistet håbet. Nu ville Herren selv gribe ind og føre sit folk tilbage til deres land.

Men der er både påske og pinse i de vers. Dels en forudsigelse af Jesu egen opstandelse, dels en forudsigelse af den opstandelse, som skal ske, når denne verdens tid er forbi, og Herren kommer igen for at oprette sit rige, og desuden en forudsigelse af pinsedag, hvor Guds ånd vækker det døde folk til tro og nyt liv. ”Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende”, forudsagde profeten, og sådan gik det.

Frede Møller er pastor emeritus.

Bibelrefleksionen Ordet skrives af pastor emeritus Frede Møller.