Prøv avisen
Debat

På FN’s flygtningedag: Husk de fælles løsninger

Topmødet slog fast, at flygtningenes menneskerettigheder, herunder ret til beskyttelse, skal sikres. Ligeledes blev retten til at blive forenet med familien, ret til at vende tilbage og ret til at blive borger i nyt land, hvis hjemrejse ikke er muligt, bekræftet. Foto: Mads Nissen/Ritzau

Der er desværre stort forskel på, hvad lande bliver enige om i FN, og hvad regeringsrepræsentanterne gør, når de kommer hjem. Et kig på tal for bevilget asyl i EU-lande i 2016 er med til vise, at det kniber med at hjælpe hinanden. Antal godkendte asylansøgere pr. million indbyggere varierede fra 10 pr. million borgere i Polen til godt 7.000 pr. million i Sverige

Blandt de første opgaver FN tog fat på, var håndtering af flygtninge i sin natur et grænseoverskridende spørgsmål. UNHCR, hjælpeorganisationen for flygtninge, hvoraf der fortsat var mange efter verdenskrigens afslutning, blev dannet i 1950. Flygtningekonventionen, som forpligter stater til at give forfulgte beskyttelse og asyl blev vedtaget i 1951.

Vi har i de senere år set, at hver stat beslutter sin egen flygtningepolitik, typisk for at skræmme flygtninge fra at komme netop der, men søge andetsteds hen. Det er det modsatte af det globale ansvar, som der er behov for, men flygtningepolitik er i mange lande, fx i Danmark, blevet en politisk slagmark.

Under indtryk af et stigende antal flygtninge de seneste år, afholdt FN i september i fjor et topmøde om spørgsmålet for at drøfte, hvad der i fællesskab bør gøres og eventuelt gøres anderledes. Her viste det sig, at samtlige 193 lande ønskede at stå fast på Flygtningekonventionen som grundlag – en jævnlig hørt påstand om, at den er forældet, vakte intet gehør.

Topmødet slog fast, at flygtningenes menneskerettigheder, herunder ret til beskyttelse, skal sikres. Ligeledes blev retten til at blive forenet med familien, ret til at vende tilbage og ret til at blive borger i nyt land, hvis hjemrejse ikke er muligt, bekræftet.

Der er desværre stort forskel på, hvad lande bliver enige om i FN, og hvad regeringsrepræsentanterne gør, når de kommer hjem. Et kig på tal for bevilget asyl i EU-lande i 2016 er med til vise, at det kniber med at hjælpe hinanden. Antal godkendte asylansøgere pr. million indbyggere varierede fra 10 pr. million borgere i Polen til godt 7.000 pr. million i Sverige.

Den manglende solidaritet blandt EU-lande er lige nu emne for en sag ved EU-Domstolen. Et flertal blandt EU-landene besluttede i 2015 en fordeling af flygtninge især for at hjælpe Grækenland og Italien. Ungarn og Slovakiet har for at undgå at tage medansvar indbragt sagen for domstolen med påstand om, at beslutningen ikke har dækning i EU-traktaten.

Jeg vil ikke kloge mig på juraen, men hele sagen vidner om staters manglende vilje til at tage medansvar. Det er en dårlig nyhed for internationalt samarbejde, og det er især en dårlig nyhed for flygtninge, hvoraf langt de fleste har hårdt brug for hjælp.

Men topmødet i FN i fjor og den opfølgning, som er i gang, giver dog håb om, at flygtningespørgsmålet igen bliver genstand for internationalt samarbejde, også i praksis.

Ole Olsen er medlem af FN-forbundet.