Prøv avisen
Voxpop

Tre markante stemmer: På dette område er det danske demokrati mest udfordret

Johannes Andersen, lektor emeritus på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tirsdag er det grundlovsdag, hvor vi fejrer indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849. Dagen ses også som en fejring af det danske demokrati. Men er demokratiet sat på prøve i disse år? Og er der noget ved vores demokrati, vi bør blive bedre til at værne om?

"De unge føler i mindre grad, at forpligtelse er vigtigt”

Johannes Andersen, lektor emeritus på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

”DEN STØRSTE UDFORDRING ER, at nogle borgere nedprioriterer det forpligtende element i vores demokrati.

Med det mener jeg den generelle villighed til at følge love og regler, og jeg kan tankevækkende nok konstatere, at især unge politisk aktive på internettet nedprioriterer det forpligtende element i vores demokrati.

De har en faldende opfattelse af, at forpligtelse er vigtigt, og de oplever, at det er mindre nødvendigt for dem at følge loven, betale skat og ikke mindst at kontrollere de offentlige myndigheder.

Med tiden får det den betydning, at det bliver sværere at opfatte det danske demokrati som repræsentativt, og at der bliver større mistillid til myndigheder og politikere.

I sidste ende vil det medføre, at flere mennesker lægger afstand til magten, og at færre vil stemme, hvilket vil være undergravende for det danske folkestyre.”

Hvilke aspekter af det danske demokrati er det ifølge dig vigtigst at værne om?

”Det er vigtigt, at vi holder fast i, at demokratiet er procedurer for en fredelig løsning på uenigheder og konflikter.

Men for at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at man accepterer, at man i en vis grad er forpligtet til de løsninger, som er mulige inden for demokratiets rammer.

Det dur altså ikke, at den enkelte mener at have mere ret end andre, blot fordi man er politisk aktiv på internettet.

Det er derudover centralt, at folk holder op med at tro, at det er nok bare at kommunikere på internettet for at være politisk engageret. Det skal være kvalificeret, for ellers oplever vi bare en kolossal strøm af ord, som ingen alligevel lytter til, fordi målet udelukkende er at samle opmærksomhed for at få indflydelse.”

”Fremmede magter kan bidrage til at ryste demokratiet”

Ida Auken, medlem af Folketinget for Radikale Venstre.

”I DANMARK ER VI I STOR FARE FOR at blive udsat af et cyberangreb, som potentielt kan være med til at afgøre et valg.

Vi har set det ske i lande som USA og Frankrig, og fra dansk side ved vi, at vi er under den slags angreb, som kan komme mange steder fra. Hackere kan lække mails fra partier og andre under en valgkamp og være med til at sprede falske nyheder, og når vi som demokrati ikke får stoppet den forkerte informa tion, får den har gjort stor skade.

Derfor er vi i Danmark meget udsatte for at blive ramt i hjertet af vores demokrati, hvilket naturligt vil oprøre en masse mennesker.

Grundlæggende kan fremmede magter bidrage til at ryste demokratiet og den frie valghandling, og når vi er i så stor risiko for, at det sker ved næste folketingsvalg, er vi simpelthen nødt til at styrke det demokratiske immun forsvar.”

Hvilke aspekter af det danske demokrati er det ifølge dig vigtigst at værne om?

”Vores demokrati skal være et samtaledemokrati. Et sted, hvor flertallet ikke bare kan stemme mindretallet ned, men hvor vi taler os til rette, så flest muligt kan kende sig selv i de beslutninger, som bliver truffet. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor vi herhjemme i stigende grad bliver splittet mellem land og by, hvor vi bliver splittet mellem folk med lange uddannelser og folk med ingen, og hvor indvandringsdebatten deler os mellem at være et åbent eller lukket folk.

I en årrække har vi haft en situation, hvor et flertal hele tiden stemmer mindretallet ned.

Fra politisk side skal vi arbejde mere på at lave aftaler hen over midten, som derfor har opbakning fra en større del af befolkningen.

I Danmark skal vi tale os tættere på hinanden, og politikerne er nødt til at lytte mere til de resterende 49 procent.”

”Vi ser en begrænsning af muligheden for at ytre sig”

Jacob Mchangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia.

”DE SENESTE 20 ÅR ER DER SKET et skifte, når det kommer til ytringsfriheden, og der bliver i stigende grad taget mere drastiske midler i brug, når problemer skal løses. Det kommer til udtryk gennem lovgivning over for imamer, hvor en borgerlig regering har valgt at indføre en række begrænsninger for, hvad de personer kan tillade sig at sige.

For 20 år siden var der konsensus om, at ytringsfriheden var afgørende for Danmark, og selvom man var udfordret af totalitære idéer, så skulle den ikke begrænses.

Betydningen kan blive, at det bliver normaliseret at ty til begrænsninger af friheden, hvis der opstår et problem, en moralsk panik eller en folkestemning. Vi ser en begrænsning af netop muligheden for at ytre sig rundt om i verden, og hvis vi fra et dansk perspektiv ikke modarbejder den udvikling, men tyr til begrænsninger, så risikerer vi, at folk ikke længere tør udtale sig, som de ønsker. Der bliver altså lagt låg på visse diskussioner, og ytringsfriheden vil derfor være på retur.”

Hvilke aspekter af det danske demokrati er det ifølge dig vigtigst at værne om?

”Danmark er kendetegnet ved, at vi kombinerer en høj grad af tillid, frihed og sammenhængskraft.

For mig at se handler det om, at vi skal holde fast i den balance, så det ikke fremover bliver normalt, at et af de elementer behøver at blive ofret til fordel for et andet.

I øjeblikket føler vi, at vores sammenhængskraft er udfordret, og derfor vælger vi at ofre på frihedskontoen vel vidende, at hvis man går for langt, så ændrer det på vores samfund. Med terrortruslen, problemer med radikalisering og hele integrations- og udlændingedebatten er balancen ikke blevet nemmere at opretholde, men derfor er den blot blevet mere akut.”

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Kastrup Andersen
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix