Det lykkes ikke at stoppe klimaforandringerne i tide. Det tegner til at blive en miljømæssig katastrofe. Verdens ledere mødes i Paris til december til endnu en klimakonference, denne gang COP 21.
Det store problem er, at alle på klimakonferencerne lader, som om vi kan nå i mål ved, at hver enkelt forpligter sig frivilligt, men det er desværre ikke så enkelt.
Sammenhængen mellem drivhusgasser og global opvarmning har været kendt i mange år. Ja, helt siden den første klimakonference i Toronto i 1988.
Den løb af stablen, samtidig med at Muren faldt, og mange jublede over markedsøkonomiens endelige sejr. Som følge af denne sejr blev en tøjlesløs kapitalisme op gennem 1990'erne spredt til hele kloden, blandt andet gennem diktaterne fra verdenshandelsorganisationen, WTO, den internationale valutafond, IMF og Verdensbanken.
Det virker som tilfældigheder, men sammenhængen mellem klimaforandringerne og den uregulerede markedsøkonomi er central for at forstå, hvorfor vi ikke er kommet længere i de sideløbende klimaforhandlinger.
Mange har ment, at vi kan lade markedet styre indsatsen, og at det af sig selv ville få tingene i balance. Med den stigende bevisbyrde for det modsatte kan man med god ret stille spørgsmålet, hvorfor beslutningstagerne fortsat forstokket holder fast i den fortælling. Men svaret er ret enkelt.
Enhver regulering af markedet har været ildeset af mange politikere, langt ind i de socialdemokratiske rækker, der ellers førhen var med på at regulere markedsøkonomien. Ingen regeringer stiller længere strenge krav til olieproducenter og andre store koncerner.
Og nu står vi så med den truende klimakrise. Senest har den canadiske klimaaktivist Naomi Klein med rette betegnet situationen på den måde, at vi må vælge mellem klima eller kapitalisme, handling eller undergang. Den uregulerede markedsøkonomi er årsag til den globale opvarmning.
Vi kan ikke sætte vores lid til, at markedskræfterne regulerer det hele til fælles bedste. Om vore børn og børnebørn skal leve i en god eller dårlig verden, beslutter vi lige nu. Under alle omstændigheder må de kommende generationer leve med en dårligere situation, end vi har haft. Der kommer en global opvarmning, det er sikkert. Og flere naturkatastrofer.
Men vi kan stadig dæmpe katastrofen. Det er ikke ligegyldigt om temperaturen stiger med 3, 4, 5 eller 6 grader.
Så længe vi har en chance for at afværge den værste katastrofe eller mulighed for at begrænse skaderne, skal vi gøre det. I alle andre perioder af menneskehedens historie har det været oprøret nedefra, som har skabt resultaterne.
Afskaffelse af slaveriet, kvinderettigheder, eller indførelsen af demokrati. Det er der også brug for, når det drejer sig om klimaforandringer.
Og der er ingen tid at spilde. Den megen snak skal omsættes til en global bevægelse, der sikrer stærkere lokalsamfund, bæredygtige arbejdspladser, retfærdige samfund, mere regulering af markedskræfterne og et farvel til vækstdogmet.
Christian Juhl er medlem af Folketinget for Enhedslisten