Kristeligt Dagblad mener: Det er på tide med en reform af sundhedsvæsenet

Supersygehuse, der bliver forsinket med flere år og overskrider budgettet med flere milliarder. Kræftramte, der ikke modtager den lovsikrede ret til behandling. Sygeplejersker, der flygter fra det offentlige sundhedsvæsen til fordel for bedre løn og arbejdsvilkår i det private.

Igen og igen præger sundhedsvæsenets voksende udfordringer den offentlige debat – og med samme hyppighed lyder det fra politikerne, at nu skal der gøres noget.

Alt for ofte hoppes der dog fra tue til tue, når problemerne skal løses. Så handler det om lønnen, dernæst om store it-problemer, og ganske ofte fortælles historien om et bureaukratisk monster af regler og kontrol, der sluger vigtig tid og pleje fra patienterne.

Nu er der dog grund til håb om en mere langtidsholdbar reform af det danske sundhedsvæsen. Tirsdag præsenterede SVM-regeringen sit oplæg til en sundhedsstrukturkommission, som får et år til at præsentere et konkret bud på, hvordan sundhedsvæsenet kan rustes til en fremtid med flere ældre, voksende udgifter og et endnu større behov for kvalificeret arbejdskraft.

Regeringens oplæg er både en tilståelsessag og en vision. Til det første hører erkendelsen af, at mange års centralisering og specialisering har skævvredet sundhedsvæsenet, geografisk og socialt.

Opløftende er det derfor, at ønsket om større nærhed er formuleret som en essentiel del af kommissionens arbejde. Ikke sjældent fejler behandlingen, når patienter flyttes fra eksempelvis hospitalet til hjemmet, fordi samarbejdet mellem de regionale hospitaler og den kommunale pleje halter. Og der er ikke tvivl om, at netop regionerne kan stå foran store ændringer. Ja, fra regeringen lyder det direkte om den regionale struktur, at kommissionens ni medlemmer skal foretage "en afvejning af fordele og ulemper ved en ændret forvaltningsstruktur".

Udfordringen for kommissionen bliver nu at ramme den rette balance, så gevinsterne ved de seneste års centralisering og specialisering ikke går tabt, fordi man nu går for langt i den modsatte retning. For det danske sundhedsvæsen fungerer overordnet ganske godt. Langt de fleste patienter giver positive tilbagemeldinger, når der gennemføres tilfredsundersøgelser, og oftest lander Danmark i top-3, når internationale eksperter og sundhedsorganisationer ranglister verdens sundhedsvæsener. Der er bestemt en del, der ikke fungerer optimalt, men der er også ganske meget, der er godt.

Derfor er det heller ikke en revolution, men netop en reform, der nu er brug for. Det giver regeringen også udtryk for med oplægget til den nye kommission, og man kan kun håbe, at både politikere, kommuner, regioner og fagforbund er villige til at se fordomsfrit på de anbefalinger, kommissionen skal fremlægge i foråret 2024. Vil Venstre og Socialdemokratiet eksempelvis være klar til at ofre deres politiske magt i regionerne, hvis kommissionen foreslår dette? Og hvordan vil Dansk Sygeplejeråd reagere, hvis kommissionen ønsker lettere adgang for indvandret arbejdskraft, så den konstante mangel på medarbejdere kan mindskes?

Jo, udfordringerne er mange, men det danske sundhedsvæsen er løbende blevet bedre og bedre, og Sundhedsstrukturkommissionen har nu fået et stærkt oplæg til at sikre også fremtidens sundhedsvæsen. Den opgave fortjener opbakning og vilje fra alle parter.