Plejehjemsleder: Pårørende skal bruge tid på nærvær, ikke kontrol

Plejehjemsleder: Pårørende skal bruge tid på nærvær, ikke kontrol

Regeringen er i familiehjørnet med et kærligt finanslovforslag. Det gavmilde tilbud består af 60 millioner kroner til kommunernes indsats for pårørende, som ofte er udsat for lidt af et pres.

De pårørende bruger først og fremmest en del tid på at købe shampoo og sokker ind. Så holder de øje med, at nogen i vores professionelle system sørger for, at deres nærmeste nu også får indtaget dagens mikroovnsopvarmede kommuneret. Ej at forglemme det løbende vedligehold i at sørge for, at medarbejderne bare taler venligt. Hvis denne indsats som pårørende ikke slår til – at trække i alle trådene – ja så må de jo gøre det selv. Og det gør de.

De pårørende sluses helt automatisk ind som medarbejdere i vores stolte velfærdsstat. Det er bare virkelig ærgerligt, at de bliver slidt op af alle mulige opgaver, som ikke kan relateres til den måde, vi kulturelt set er i familie med hinanden på i Danmark. Det er for eksempel ikke naturligt for os at hjælpe vores forældre med toiletbesøg.

Det er ikke naturligt, fordi vi har lært, at man betaler noget skat, og så er der nogle fagpersoner, der plejer vores ældre. Det er også derfor, vi som pårørende tillader os at passe vores job og så komme på hyggevisit, når vi har overskud i en travl hverdag. Et besøg, der omhandler det livselement, som tilsyneladende er blevet afskrevet på ældreområdet: at være familie. Det kan ikke opfyldes, så længe de pårørende betragtes som en ekstra hjælpende hånd for plejepersonalet i kommunerne. De ældre, som er afhængige af systemets hjælp, har nemlig brug for den helt personlige nærhed, som kun de pårørende kan give dem.

Støtte til pårørende skal ikke formes af bloktilskud til vejledere og kurser for at nævne et par populære forslag til, hvad gavekassen skal bruges til. De pårørende er faktisk allerede inkluderet i velfærdspakken. Det er en del af personalets uddannelse og kommunernes kvalitetsstandarder også at skulle tage vare på de pårørende. Det mener jeg, at alle pårørende skal holde fast i.

Men nu hvor der er lidt ekstra penge på vej, kunne de bruges til nogle behagelige indslag i hverdagen, for dem er der kritisk mangel på derude. Både dem, pårørende kan og ikke kan deltage i. Når vores nærmeste har det godt, har vi det godt. Det behøver ingen at komme på kursus for at lære.