Coronapåske 1.
Ja, sådan vil påskeugens mediekommentarer blive kategoriseret og nummereret, for under det paradoksale fortegn bliver de skrevet. Under fortegn af den modbydelige pandemi og under fortegn af kirkens største højtid. Under fortegn af en global trussel og under fortegn af et universelt håb. Under fortegn af en lukket verden og under fortegn af en åben grav.
Påskeugen kaldes også traditionelt for den stille uge. Op til påskedag er det særlig tid til stille eftertænksomhed, ydmyghed og bodfærdighed. I det Herrens år 2020 får betegnelsen imidlertid en ny dimension.
Denne påske bliver det meget stille i landets kirker. Kirkerne er jo lukkede på grund af smittefare, og da kirkeministeren luftede tanken om en forsigtig åbning i påsken, rejste der sig en flodbølge af pastorale protester. Præster i protest mod offentlige påskegudstjenester, det er alligevel en ny måde at være protestant på. Der skal ingenlunde tages let på coronafaren, men der gennemføres dog fremdeles bisættelser og begravelser i de samme kirker.
Nu får vi en påske, hvor ingen kan komme i kirke påskedag, mens alle kan gå i byggemarked. ”Ét er fornødent”, sagde Jesus, og han tænkte altså ikke på fliser, maling eller nye havenisser.
Nuvel, sådan er det blevet. Vi må for indeværende leve med det dikterede messefald, og vi kan alternativt, hvis ikke gå, så være med til digitale gudstjenester trindt om land. Over alle sognegrænser kan vi høre evangeliet forkyndt. Det er kun det næstbedste, men derfor behøver det ikke at være ringe. Dammarks Radio transmitterer også gudstjenester i denne tid, mestendels fra Københavns Domkirke og Sankt Pauls Kirke også i København. Hovedstadsfikseringen skyldes vel coronavirussen, men der er en kirkelig verden uden for Verona og voldene, både geografisk og teologisk.
Jeg havde for eksempel den opbyggelige glæde at følge livestreaming af gudstjenesten Palmesøndag fra Aarhus Bykirke med Daniel Søgaard Lind som præst.
Aarhus Bykirke er en menighed med lovsangsband og lidt anderledes liturgiske former. Smag og behag er forskellig også i de sager, men jeg syntes ærligt talt, at en ny poppet melodi til ”Se, vi går op til Jerusalem” var en pauver erstatning for den meget smukke melodi i koralbogen. Når det er sagt, så var der ikke noget i vejen med de unge menneskers musikalske entusiasme og heller ikke noget i vejen med prædikenen.
Prædiketeksten handlede om kvinden, der i Simon den Spedalskes hus salver Jesus med hundedyr nardusolie. Daniel Søgaard Lind fik udnævnt kvinden til ”påskens dronning” og sagde, at hun med sin handling ”skaber et tempel midt i Simon den Spedalske hus”. Meget apropos en situation, hvor vi kaldes til at holde kirke i vores egne huse.
Og så kunne jeg ikke stå for forbønnerne, hvor der blandt andet blev bedt om frelse ”fra det almindelige meningsdiktatur”, ”fra troen på et jordisk Paradis” og ”fra selvgod skråsikkerhed”.
Ja, frels og fri os fra det, og gør os frie i ånden, selvom vi denne påske ikke er frie til at forsamle os.
Jesper Bacher er sognepræst.