Etisk set vidner de lækkede Panama-papirer om et ejendommeligt paradoks. Hele historien kommer næppe som en overraskelse for ret mange, men samtidig opleves den som et grueligt styrtdyk for samfundsmoralen.
Med andre ord: På den ene side kan vi ikke undgå at være bekendte med grådigheden hos meget velstående mennesker og deres undertiden nærmest lidenskabelige iver efter at betale mindst muligt til fællesskabet. På den anden side lukker vi helst øjnene og insisterer på at fungere sammen, i tillid til at den sociale fairness er intakt, og at enhver yder sit til de fælles samfundsgoder.
Allerede for 45 år siden demonstrerede Mogens Glistrup, at man slet ikke behøver betale skat i Danmark, uanset hvor stor en levefod man har. Og så sent som i sidste uge påpegede skatteadvokat Torben Bagge, at Danmark selv fungerer som skattely, blandt andet gennem vores kommanditselskaber. Men samtidig – og det er paradokset – har de bedste aviser verden rundt haft Panama-papirerne øverst på dagsordenen næsten hver dag, siden lækagen sprang den 2. april.
En statsminister på Island er blevet afsat, den britiske premierminister er i vanskeligheder, Ukraines og Ruslands præsidenter er dybt kompromitterede, flere storbanker ligner i disse uger myretuer, der pludselig er blevet rodet op, og EU-Kommissionen vil benytte den offentlige opbragthed til at foreslå skrappere gennemsigtighedskrav til de multinationale selskabers skatteregnskaber.
Vi kender godt til griskheden og råddenskaben, men den spontane tillid til medmennesket er stærkere, og derfor slår vi os til tåls med, at ”nogen” (skattevæsenet, bagmandspolitiet, EU) forhåbentlig lukker for de brodne kar.
Sådan tænkte jeg, lige indtil jeg læste, hvad DR’s nyhedsmedie dr.dk har at skrive om Panama-skandalen. Under overskriften ”Den lille grådige Messi – og alle vi andre” forklarer dr.dk, at Islands præsident, fodboldspilleren Lionel Messi og Nordeas storkunder bare gør det samme, som alle vi andre, når de opretter skuffeselskaber for at komme i skattely! Ingen grund til etisk bekymring – det er sådan, vi alle sammen opfører os, lyder budskabet fra det skattefinansierede nyhedsmedie.
Ser man det! Til at underbygge sin morale har dr.dk mobiliseret to psykologer. Den ene, Henrik Tingleff, forklarer, at det blandt andet handler om ”tilvænning og udslukning”: Får vi 100.000 kroner mere om året, har vi efter nogen tid ”vænnet os til de ekstra penge og begynder at efterspørge mere,” udtaler han.
Psykologi er åbenbart en alsidig disciplin, der kan benyttes til at forklare meget! Selv forklarer Henrik Tingleff på sin hjemmeside, at han kan ”bistå individer og organisationer til nye niveauer afperformance ”. Måske islandske Sigmundur Gunnlaugsson eller Nordeas topdirektør, Casper von Koskull?
Den anden psykolog, dr.dk bringer i felten, hedder Mette Holm. Hun forklarer, at ”hjernen belønner den grådige ved at udløse stoffer som dopamin og endorfiner, som dybest set gør os høje på os selv”. Så ”vi er grådige af natur”, lyder konklusionen. Også hjerneforskningen kan tydeligvis anvendes til meget.
Eller måske forholder det sig bare, som Vincent Hendricks forleden udtalte her i avisen: ”Aldrig har så mange så offentligt ment så meget om noget, de ikke havde forstand på.”
Etisk set skrives på skift af højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm, tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk, medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris og formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd Lillian Bondo