UDGIFTEN TIL INDKØB af jagerfly til det danske forsvar er monstrøs – der er nævnt op til 56 milliarder kroner over en årrække. Det overgår de flestes forestillingsevne, men som Bjørn Bredal for nylig skrev i sin klumme i dagbladet Politiken, er indkøbet ”den største nationaløkonomiske beslutning, der nogen sinde er truffet i danmarkshistorien.
Glem Storebæltsbroen, Kronborg, Dannevirke eller Togfonden …” Derfor er det påfaldende, at diskussionen i årenes løb har været næsten fraværende.
Men måske skal man slet ikke undre sig, for fænomenet ser ud til at følge Parkinsons lov. Den engelske historiker Cyril Northcote Parkinson (1909-1993) blev verdensberømt med sin bestseller fra 1957, ”Parkinsons lov”.
Denne snart 60 år gamle velskrevne satire om samfundet og dets politikere og administratorer er siden blevet citeret talrige gange, nemlig når vores forvaltning lever op til en af Parkinsons mange rammende sandheder.
Et citat fra bogen er et apropos til flyindkøbet: ”… Deraf kommer et fænomen, som (…) kunne benævnes ’Bagatellernes lov’. Kort udtrykt vil det sige, at den tid, der bruges til at behandle et hvilket som helst punkt på dagsordenen, er omvendt proportional med det beløb, det drejer sig om.”
Eksemplet, som ledsager Bagatellernes lov, drejer sig om et udvalgs behandling af indkøb af en atomreaktor til 10 millioner engelske pund. Ingen af deltagerne kan i virkeligheden overskue et beløb af denne størrelse. Ingen spørger om, hvorfor tallet netop er dette runde beløb. Flertallet af medlemmerne har kun en vag forståelse af, hvad en reaktor er. Forskellige ekspertvurderinger er blevet indhentet og citeres for udvalget. Medlemmerne nikker, og punktet er snart færdigbehandlet.
Næste punkt på dagsordenen er: Cykelskur til kontorpersonalet. Alle udvalgsmedlemmer har en mening om, hvordan et cykelskur skal se ud, og hvad det må koste. Efter tre kvarters debat afsluttes punktet, hvorefter der muligvis er opnået en besparelse på 30 engelske pund.
Næste punkt er: Forfriskninger ved samarbejdsudvalgets månedlige møde til et årligt beløb på 18 pund og 12 shilling. Det afføder en endnu hidsigere og længere debat.
PARKINSON VED IKKE HELT, om der alligevel skulle være et punkt, hvor beløbet er så lille, at bestyrelsens medlemmer finder det under deres værdighed at beskæftige sig med det. ”Der er grund til at antage, at interessens forsvindingspunkt falder sammen med det beløb, hvert enkelt bestyrelsesmedlem kunne tænke sig at tabe i et væddemål eller skænke til velgørenhed.”
Men han foreslår, at det må undersøges, om der er et ligevægtspunkt, hvor den tid, der bruges på et meget lille beløb, vil svare til de minutter, det tager at vedtage atomkraftværket til 10 millioner pund.
Når det gælder det uoverskueligt store beløb til jagerfly har debatten altså hidtil været bemærkelsesværdigt fraværende. Ja, for hvad skal man dog sige eller mene? Bagatellernes lov ser samtidig ud til at gælde, når man ser, hvilke småting medierne beskæftiger sig indgående med, og som utallige mennesker har meninger om.
Først efter mange års stilhed har der i den seneste tid været nogen debat i medierne om jagerflyene, blandt andet fordi en af udbyderne har indrykket annoncer om deres fly i dagspressen.
Men det er i den 11. time, for det amerikanske fly F-35, Joint Strike Fighter, ser ud til at være valgt. Nogle har endog trodset risikoen for at blive betragtet som naive: De har spurgt, om der virkelig skal anvendes så uhyrligt store summer til indkøb af avancerede ødelæggelses- og dødsmaskiner. Eller om pengene kan bruges bedre.
De har spurgt, om indkøb af jagerfly vil bidrage til at løse eller tværtimod forværre verdens problemer. Men de spørgsmål er tilstrækkeligt enfoldige til, at de får lov at hvile stort set ubesvarede. En slags udenomssvar lyder: ”Vi skal kunne hævde vores suverænitet”, eller ”det er et kontingent til amerikanerne for medlemskab af Nato”.
Til gengæld giver politikerne sig omhyggeligt af med at diskutere, om der skal købes 24, 27, 30 eller 35 fly. På det seneste har debatten dog også afsløret, at ingen med sikkerhed ved, om det valgte fly – eller flyvende computer – overhovedet vil være funktionsdygtigt; det er endnu under udvikling og alvorligt kritiseret internt i USA. Her burde sporene for alvor skræmme med skandalerne om de sorgløse milliardindkøb af IC4-tog, Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda- projekt og Skats inddrivelsessystem in mente.
C.N. Parkinson ironiserer i sin bog over den manglende debat om store investeringer, samtidig med at mindre emner drøftes grundigt, fordi vi kan overskue dem. Han besøgte Danmark i 1974, hvor han holdt foredrag i Det Danske Selskab. Her udtrykte han anerkendelse af vores styreform, men var i øvrigt også skeptisk over for mindre nationalstaters mulighed for at forsvare sig og foreslog andre veje til at fremme fredelig sameksistens.
Refleksion skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling , præst og journalist Sørine Gotfredsen , forfatter og journalist Peter Olesen , forfatter og cand.phil.Jens Smærup Sørensen og dr.theol. og forfatter Ole Jensen