Partileder: Konventioner er nærmest en europæisk sharia

Nye Borgerlige er ifølge partileder Pernille Vermund Danmarks ”rigtige konservative” og under 1000 godkendte underskrifter fra at deltage i det folketingsvalg, der kan komme allerede i efteråret. Her udlægger hun partiets politiske mål og sit syn på tidens værdidebat

”Så længe de andre partier laver lappeløsninger og ikke har modet og viljen til at gribe fat om nældens rod, så har vi stadig masser af opgaver foran os,” siger Pernille Vermund, partileder for Nye Borgerlige, som kan være på vej ind på Christiansborg ved et kommende folketingsvalg. Partiet mangler på nuværende tidspunkt 1000 underskrifter for at være opstillingsberettiget.
”Så længe de andre partier laver lappeløsninger og ikke har modet og viljen til at gribe fat om nældens rod, så har vi stadig masser af opgaver foran os,” siger Pernille Vermund, partileder for Nye Borgerlige, som kan være på vej ind på Christiansborg ved et kommende folketingsvalg. Partiet mangler på nuværende tidspunkt 1000 underskrifter for at være opstillingsberettiget. . Foto: Jens Welding Øllgaard.

I Nye Borgerlige vil i forene Dansk Folkepartis værdipolitik med Liberal Alliances økonomiske politik. Hvordan det?

”Vi har et nationalt værdigrundlag, som vi gerne vil bevare. De mennesker, der kommer fra de muslimske lande, kommer med nogle helt andre værdier, som skaber store kultursammenstød i samfundet. Så har den udlændingepolitik, der bliver ført i dag, også en økonomisk konsekvens. Dansk Folkeparti vil bruge de penge til at øge den offentlige sektor. Vi siger, at de penge dels skal gøre danskernes hverdag lettere ved, at vi får lov at beholde flere penge selv, dels styrke vores sikkerhed og fællesskab.”

Konservatismen har jo en kongstanke om, at samfundet er som en organisme, hvor de enkelte borgere måske har forskellige roller, men hvor de privilegerede så har et særligt ansvar over for de mindre privilegerede. Staten er derfor ikke et onde. Hvordan harmonerer det med jeres politik om en meget mindre offentlig sektor, meget lavere skatter, mindre kommunal udligning og strammere asylpolitik?

”I den konservative tankegang er der sådan set en meget stærk tanke om, at borgerne skal have frihed. At frihedsrettighederne skal bevares, og at mange opgaver skal løses af civilsamfundet. Staten er til for at sikre den frihed og den kultur, som vi har – ikke for at skabe den. Så det harmonerer vores politik sådan set helt fint med. Som konservativ går man ikke ind for, at staten skal løse alt. Borgerne skal have frihed, og de fællesskaber, som etableres, skal udvikles. Det skal staten forsvare.”

To af sommerens debatter har handlet om, hvorvidt Vesten er i krig med islam, og hvorvidt Danmark ude i fremtiden risikerer en borgerkrig som følge af indvandringen. Hvad er din holdning til det?

”Jeg mener ikke, vi er i krig med islam. Jeg ser en stor indbygget konflikt mellem islam og vores demokratiske måde at leve på. Vi lever efter et demokratisk vedtaget regelsæt, mens sharia er en lovgivning, som er gudsbestemt og ikke kan ændres. De to måder at leve på er uforenelige. Men at være i krig med islam, synes jeg, er at give islam for meget magt. Det fører ikke til borgerkrig, derfor siger jeg selv ’borgerkrigslignende tilstande’. Det er jo, at der er grupper af borgere, som bekæmper hinanden, uden myndighederne har kontrollen.”

Du har sagt til tv2.dk, at ”når Søren Pind (V) siger, at vi gerne vil løse problemet, men at konventionerne forhindrer os, så bliver folk desperate”. Og du har skrevet i Ekstra Bladet, at ”når staten på den måde gennemtrumfer dårlige beslutninger hen over hovedet på lokalbefolkning (…) skaber det splid og mistillid til systemet (…) der i sidste ende kan resultere i anarki og selvtægt”. Siger du ikke der, at hvis ikke vi fører den politik, som du vil, vil det føre til ”anarki og selvtægt”?

”Nej. Det, der skaber anarki og selvtægt, er, at et flertal af dem, der sidder i Folketinget, er gået til valg på at stoppe migrationen fra muslimske lande, og nu sidder med magten og siger, at ’det kan vi ikke alligevel’, fordi de her konventioner, som jo nærmest er en europæisk form for sharia, bliver holdt højere end vores folkestyre. Vi risikerer, at mennesker tager loven i egen hånd. Det skal vi for alt i verden bekæmpe og kæmpe for vores retsstat og demokrati.”

Foto: Jens Welding Øllgaard

Nye Borgerlige vil hjemsende udlændinge, der ikke er i arbejde eller på anden lovlig vis sikrer egen forsørgelse?

”Vi vil ikke hjemsende. Men folk skal ikke kunne komme hertil uden at have et arbejde. Og de, der er her i forvejen, får to år, når vores lovgivning er trådt i kraft, til enten at skabe eller finde sig et arbejde eller finde et andet sted at være. Vi knytter retten til offentlig forsørgelse til statsborgerskabet.”

Men hvor skal den syriske flygtning ellers rejse hen?

”Det må vedkommende selv om. Så har man mulighed for at rejse til et andet land, hvor man kan se, at man kan leve af offentlig forsørgelse.”

Du har sagt, at ”hvis vi vil bevare vores solidariske, frie og åbne samfund, må vi stoppe migrationen fra muslimske lande”. Hvordan vil du skelne mellem muslimske og ikke-muslimske lande?

”I virkeligheden handler det om, hvilke lande vi har dårlige erfaringer med. Danmarks Statistik har et udmærket redskab til at fortælle, at det er Somalia, Afghanistan, Irak og Libanon. Det er fra de lande, det er allerværst. Så det er bare at tage udgangspunkt i, hvilke nationaliteter vi faktuelt ved, klarer det dårligt i vores samfund, og så sige, at ’dem kan vi ikke tage imod’.”

Der bor flere muslimer i Indien, Kina og Rusland end i Palæstina, Syrien og Somalia, men vi skal så ikke standse migrationen fra de lande?

”Hvis man kommer med et arbejde på hånden, er man sådan set velkommen. Skulle det pludselig vise sig, at der kom en masse veluddannede mennesker fra de lande, jeg nævnte før, må vi jo tage den derfra. Det er jo desværre ikke det, vi ser i dag, og det virker ikke realistisk.”

Foto: Jens Welding Øllgaard

Nye Borgerlige vil have Danmark ud af EU. Med EU hører også kapitalen og varernes fri bevægelighed og arbejdet for fri konkurrence og frihandel. Hvad så med det?

”EU var oprindeligt en god tanke om fred og frihandel. I dag er det et yderst bureaukratisk, teknokratisk og socialdemokratisk projekt. Så vi skal selvfølgelig have gode frihandelsaftaler på samme måde som andre lande uden for EU. Det er klart, at hvis de EU-lande, der er tilbage, når Danmark har trukket sig ud, siger, at de aldrig i livet vil handle med Danmark, så er det sådan, det er. Jeg tror ikke, det sker. Markederne er som regel afhængige af hinanden.”

Hvis Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fik henholdsvis deres økonomi- og værdipolitik igennem i efteråret, ville det så overflødiggøre jer?

”Nej. Så længe de andre partier laver lappeløsninger og ikke har modet og viljen til at gribe fat om nældens rod, så har vi stadig masser af opgaver foran os.”