Pas jeres levevej som biskopper!

Bisper bør holde sig for gode til at udtale sig i egenskab af biskopper i politiske sager som u-landshjælp, mener Merete Bøye

Landets biskopper mener, at blå u-landspolitik er ”udansk, fej og ubehagelig”. Men bisper bør holde sig ude af den slags politiske spørgsmål, skriver debattør. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Landets biskopper mener, at blå u-landspolitik er ”udansk, fej og ubehagelig”. Sådan kunne man læse den 14. juni i en artikel i netavisen altinget.dk, som blev omtalt i nærværende dagblad den 15. juni.

Partiet Venstre meldte inden valget ud, at de ønskede at skære i u-landshjælpen, og i den anledning kontaktede altinget.dk nogle af landets biskopper for at høre deres mening om sagen.

”Det er fejt og dumt,” udtaler biskop Peter Fischer-Møller fra Roskilde. (Det var ham, der tidligere på året sendte en tjenstlig advarsel til pastor Søren E. Jensen, fordi han kritiserede spaghettigudstjenester i en prædiken.)

Biskop Henrik Stubkjær fra Viborg evner i modsætning til sin sjællandske kollega at holde sig klar af det følelsesladede børnehavevokabular, men han er enig med ham i det grundlæggende synspunkt.

Stubkjær har ”ingen forståelse for, at enkelte partier vil spare på området”. Han kalder Venstres politik ”kortsigtet og forkert” og supplerer med velmente tips til, hvordan de folkevalgte politikere burde gebærde sig i spørgsmålet om u-landshjælp.

Begge bisper burde holde sig for gode til at udtale sig i egenskab af biskopper i denne sag.

Et luthersk bispeembede er et præsteembede, der er tillagt særlige funktioner, først og fremmest at ordinere præster og holde tilsyn med, at deres forkyndelse er i overensstemmelse med folkekirkens bekendelsesskrifter.

En luthersk biskop er heller ikke, som mange fejlagtigt tror, chef eller leder for præster og provster i sit stift. Han er en præst mellem andre præster.

At den romerske pave Frans har sendt et 179 sider langt dokument ud til de katolske præster, hvor han dikterer dem, hvilken holdning de herefter skal have til global opvarmning, kan hverken overraske eller chokere.

Han er katolsk pave, og den katolske kirke opretholder ikke det samme skel mellem verdsligt og kirkeligt herredømme, som vi lutherske gør.

Alligevel bør bisperne i Viborg og Roskilde måske lytte med en vis bekymring til reaktionen fra den tidligere guvernør i Florida:

”Jeg håber ikke, at jeg bliver revset for det af min præst, når jeg kommer hjem, men jeg henter ikke min økonomiske politik hos min biskop, min kardinal eller min pave.

Jeg synes, at religion burde handle om at gøre os til bedre mennesker og mindre om ting, der ender i det politiske domæne,” siger den republikanske præsidentkandidat og katolik Jeb Bush ifølge Kristeligt Dagblad den 18. juni.

Selv borgerlige katolikker er åbenbart ved at få nok af pavelige diktater om, at ordentlige kristne er grønne og røde.

Og efter Fischer-Møllers og Stubkjærs seneste politiske udmeldinger bræmmer de sociale medier over med trusler om udtræden af folkekirken og krav om adskillelse af kirke og stat.

Mange bliver nemlig vrede på hele folkekirken, når de sådan kan se dens ”repræsentanter” antyde, at et bestemt partis politik er ukristelig.

Christian Rønhard skriver for eksempel på Facebook:

”Der må snart være basis for at få stat og kirke skilt ad, så vi ikke skal tvinges til at finansiere biskopper og andre gejstlige, der føler trang til at bruge deres offentlige embede som rambuk for deres personlige holdninger!”.

Flere andre blå blok-vælgere bakker ham op, selvom en adskillelse af kirke og stat burde være det sidste, de ønskede sig, hvis de gerne ville undgå svenske tilstande med magtfuldkomne bisper, der tordner frem med politiske holdninger til stort og småt, som om man gør Jesus ked af det, hvis man mener noget andet, end de gør.

”Man bliver arrig over, at bloktilskud til folkekirken alligevel er betalt af alle, også af os, der har meldt os ud af den hjernedøde forsamling,” skriver Palle Andersen, og Claus Ziegler supplerer med bemærkningen:

”Godt, de ikke får flere kirkeskattekroner herfra.” Og dette er kun et lille udpluk af facebookkommentarer med lignende indhold.

Så medmindre biskopperne har en bevidst plan om at halvere folkekirkens medlemstal og gøre den til en kirke kun for ”de røde”, bør de holde op med i egenskab af biskopper at udtale sig om politiske sager til medierne.

De må naturligvis gerne have deres egne holdninger, ligesom jeg også må have mine, men det sender et bekymrende signal til folkekirkens medlemmer, når dens bisper gang på gang citeres i medierne på en måde, der alt for let kan tolkes, som om de udtaler sig på kirkens vegne.

Hele sagen er meget ærgerlig, for kirken har virkelig ikke nogen bestemt politisk holdning til noget som helst. Kirken er summen af medlemmerne, og hvert enkelt medlem må afgøre med sig selv, hvordan han stiller sig politisk til alting i tilværelsen.

Efterhånden har jeg vænnet mig så meget til, at folkekirkens biskopper føler sig kaldet til at udbrede sig i pressen om den rette kristelige holdning til alt mellem himmel og jord, at jeg ikke længere får kaffen galt i halsen, når de gør det.

Men det ændrer ikke ved, at lutherske bisper ikke kan tale på kirkens vegne.

Når pressen fremover henvender sig til dem med irrelevante spørgsmål om, hvad de i egenskab af bisp måtte mene i diverse politiske sager, vil jeg derfor anbefale dem at have følgende standardsvar parat: ”Jeg blander mig ikke i verdslige anliggender.”

Kirkeligt set skrives på skift af folketingsmedlem og tidligere minister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Århus Stift Kjeld Holm, ph.d. og lektor i socialvidenskab og globale studier på Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst og medredaktør af nytbabel.dk Merete Bøye