En af tidens rædsomheder her efter demokratiets afskaffelse på universiteterne og mange andre steder er syndromet "Javel, hr. overteknokrat". Når en minister eller en anden stor leder, for eksempel en rektor, nyser, så står alle ret og nyser i samme retning. Enten gider eller også tør man ikke diskutere. Helge Sanders ministertid var fuld af den slags.
Det er næsten ubærligt, hvis Det Teologiske Fakultet i Århus skal nedlægges som selvstændigt fakultet uden ordentlig debat, blot fordi rektor Holm-Nielsen er kommet til at nyse. Derfor en hjertelig tak til professor Svend Andersen for at tage bladet fra munden her i avisen den 8. april. Den debat har både folkekirken som aftagerinstitution og kollegerne på søsterfakultetet i København en interesse i.
Teknokratargumentet for at nedlægge Det Teologiske Fakultet som selvstændigt fakultet er ligetil: Fakultetet udgør kun få procent af det samlede universitet, og skal man have et overskueligt antal fakulteter, skal et fakultet udgøre i hvert fald 15-20 procent af det samlede universitet. Det er imidlertid kun overfladiske mennesker, der behandler det ydre – og her altså på organisationsformen – overfladisk.
Det koster uvægerligt i handleevne, fleksibilitet, frihedsgrader og faglig identitet at nedlægge et fakultet. Og det kan med næsten statsgaranti forudses, at de forventede administrative besparelser i stedet bliver til merudgifter til bureaukrati. En af de mange gode grunde til, at Københavns Universitet ikke har planer om at nedlægge det herværende teologiske fakultet, er, at fakultetet har den forholdsvis billigste administration blandt universitetets otte fakulteter.
Skal der ske en fagligt begrundet fakultetsreform på Aarhus Universitet, er det ikke i sig selv grund nok til, at også Det Teologiske Fakultet skal nedlægges. Men måske mener man, at der er faglige grunde til at fusionere Det Teologiske Fakultet med Det Humanistiske Fakultet? Måske kan fakultetets forskere ikke finde ud af at arbejde sammen med forskere fra andre fakulteter, hvor det er hensigtsmæssigt? Måske kan de ikke finde ud af at fastholde det almindelige videnskabelige niveau, fordi fakultetet er så lille?
Mon dog! Min ærlige mening er, at Det Teologiske Fakultet i København havde et vist skær af, hvad en kollega kaldte "et tidehvervsk baggårdsfakultet" engang i 1980'erne. Det vil vist ingen hævde i dag! Tværtimod arbejder fakultetets ansatte flittigt sammen med folk fra andre fag og fakulteter på kryds og tværs. Der er kolossale fordele ved at være en del af et stort universitet, men de fordele kan fuldt så vel og ofte bedre høstes ind af ansatte på et lille fakultet end af dem, der tilhører et mastodontfakultet.
Teologien har sin egenart, som ethvert andet fag har det. Teologien skal blandt andet kunne tænke normativt, ud fra bestemte præmisser, ligesom også jurister gør det. Den skal også kunne studere en tradition som for eksempel tro og identitet både indefra og udefra, ligesom psykologer og antropologer også skal kunne det.
Som det fag, der koncentrerer sig om kristendommen, må teologi stå centralt på universitetet. Uden teologi får universitetet både emnemæssigt og metodisk en blind plet. Et gammelt kristent samfund, der vil have oplysning omkring sin egen religiøse tradition, må finde plads til teologisk forskning og uddannelse. Hvordan pladsen skal organiseres, må diskuteres i åbenhed.
Ordet fakultet er latin og betyder evne eller mulighed. Mere end 40 års erfaringer fra arbejdet på universitetet siger mig, at et selvstændigt fakultet er en god organisatorisk ramme omkring teologien. Så hvad er det nu lige, man vil vinde ved at fusionere Det Teologiske Fakultet i Århus med et eller flere andre? Det spørgsmål kræver et udførligt og veldokumenteret svar, før man skrider til handling.
Hans Raun Iversen er lektor i praktisk teologi på Det Teologiske Fakultet ved Københavns universitet