Pas på discountbedemænd: Man får, hvad man betaler for – også når det drejer sig om begravelser

Vores oplevelse er, at flere af de onlinebaserede bedemandsforretninger driver deres forretninger noget mere effektivt end traditionelle bedemandsforretninger. I Tved Kirke har vi flere gange oplevet, at vi nu får afleveret kister med afdøde i vores kapel med ganske få minutters varsel, skriver menighedsrådsformand

”Gammeldags bedemænd synes, at det er deres opgave, at være der for de pårørende, også under højtideligheden i kirken. De sidder simpelthen og spilder deres tid inde i kirken i rask væk 45-60 minutter! Det gør online bedemændene ikke,” skriver Eva Kristina Mikkelsen ironisk. Hun kommer med flere eksempler på, hvordan bedemandsfaget udøves forskelligt. – Model
”Gammeldags bedemænd synes, at det er deres opgave, at være der for de pårørende, også under højtideligheden i kirken. De sidder simpelthen og spilder deres tid inde i kirken i rask væk 45-60 minutter! Det gør online bedemændene ikke,” skriver Eva Kristina Mikkelsen ironisk. Hun kommer med flere eksempler på, hvordan bedemandsfaget udøves forskelligt. – Model. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix.

I gamle dage – altså før internettets tid – og i særdeleshed før bedemændene gik på internettet – var det ret så kedeligt at være personale og menighedsråd i folkekirken. Men jeg skal da love for, at der er blevet lavet om på det, nu da man kan bestille begravelse og bisættelse med få klik online.

Flere internetbaserede bedemandsfirmaer har i de senere år set dagens lys. Og flere af dem har opnået stor succes, i hvert fald hvis man måler på antallet af kunder.

Ude hos os i kirken er vi meget begejstrede for online bedemænd. De har i sandhed gjort vores arbejde interessant. Jeg kan komme helt i tvivl om, hvorvidt bedemændenes kunder – altså de pårørende – egentlig er klar over, præcis hvor interessant det er blevet i kølvandet på disse internetbedemænd.

I Tved Kirke har vi flere gange oplevet, at vi nu får afleveret kister med afdøde i vores kapel med ganske få minutters varsel. Bedemanden ringer ganske enkelt fra bilen og meddeler, at en kiste ankommer om få minutter, og det er naturligvis uden hensyntagen til, om vores personale holder fri, eller om kapellet eventuelt skulle være optaget af en anden kiste.

Endnu mere spændende bliver det selvfølgelig, når internettets bedemænd afleverer kister i vores kapel, uden at der er truffet aftale med præsten om tidspunkt for begravelse eller bisættelse. I den forbindelse vil jeg gerne på vegne af vores personale sige tak for, at det er blevet spændende at gå på arbejde hver dag. Gad vide, hvornår præsten egentlig har tid til at begrave eller bisætte vedkommende? Mon præsten når det, før der ankommer en ny online aflevering?

Spænding får vi også, når kirken og præsten er booket til en begravelse eller bisættelse – flere pårørende er dukket op…, men bedemanden og kisten lader vente lidt på sig. For nylig oplevede vi, at bedemanden inklusive kisten med den afdøde dukkede op kun 10 minutter før højtideligheden begyndte. Wauw, så får både pårørende og kirkens personale da lige lov at mærke, at vi i hvert fald ikke er døde – hjertet banker taktfast.

Vores oplevelse er, at flere af de onlinebaserede bedemandsforretninger driver deres forretninger noget mere effektivt end traditionelle bedemandsforretninger. Gammeldags bedemænd sørger for, at kisten bliver fragtet fra vores kapel ind i kirken. Det gør moderne bedemænd ikke nødvendigvis. Det giver vores graver en god mulighed for at komme i kontakt med sognebørnene, når han er nødt til at shanghaje besøgende på kirkegården til at bære en kiste ind i kirken.

Gammeldags bedemænd synes, at det er deres opgave, at være der for de pårørende, også under højtideligheden i kirken. De sidder simpelthen og spilder deres tid inde i kirken i rask væk 45-60 minutter! Det gør online bedemændene ikke, de benytter selvfølgelig ventetiden til at vaske rustvognen lige uden for kirkedøren. Smart og effektivt, ikke?

Et andet eksempel på deres effektivitet ses i forhold til aflevering af urner. Det kan godt være, at vi tidligere har lagt lidt for meget i begrebet ”urne”. Vi har nok tænkt, at der her var tale om de jordiske rester af en person. Den opfattelse har vi været nødt til at revidere lidt, efter at internetbedemændene glad og gerne efterlader urner med indhold rundt omkring ved kirken eller præstegården. Der er jo ingen grund til, at den bedemand, der har fået afleveringstjansen, bruger tid på et enkelt telefonopkald, som kunne afklare, om det passer vores personale at være til stede den pågældende dag. Men igen: Det er naturligvis meget sjovere, når vi aldrig helt ved, hvad dagen byder på. Senest har vores præst haft den spøjse oplevelse, at en urne var blevet placeret lige ved siden af hendes grill i carporten. Grillstarter? Moster Oda? Forskellen er ens, ikke sandt.

Noget af vores personale hænger dog lidt fast i, at det var bedre i gamle dage. Det hænger nok sammen med, at det er kirkens personale, der står over for de pårørende. Det er vores graver, der skal forsøge at forklare grædende pårørende, hvorfor urnen med resterne af Farfar har rester af grillkul på låget. Det er vores præst, der skal berolige de pårørende i kirken, når de ikke kan forstå, hvorfor kisten med deres afdøde mor ikke er dukket op et kvarter før bisættelsen. Det er vores kirkesanger, som tager imod pårørende uden for kirken, mens bedemanden vasker rustvognen.

Ude i kirken er vi naturligvis ligeglade med, hvem man vælger som bedemand. Vi gør det, vi skal gøre. Det er vi forpligtet til, og vi sætter en ære i at behandle afdøde og pårørende med respekt og værdighed – også når det betyder, at vi af og til lige må børste det værste grillkul væk fra en urne.

Eva Kristina Mikkelsen er menighedsrådsformand, Tved Sogn ved Svendborg.