Pas på kulturarven. Hvis ikke vi værner om vores bygningshistorie, svigter vi vore efterkommere

Britta Schall Holberg, der selv bor på det fredede Hagenskov Gods, ønsker flere bygninger fredet

Britta Schall Holberg, der selv bor på det fredede Hagenskov Gods, som ses her, ønsker flere bygninger fredet.
Det fredede Hagenskov Gods. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen, kommer på Kristelig Dagblads forside den 21. juli med en vigtig advarsel: Der fredes for få bygninger, siger hun. Der er kun blevet fredet tre bygninger sidste år.

Formandens anskrig kommer på høje tid. Flere og flere huse bliver opkøbt, simpelthen fordi de nye ejere ønsker at opføre et nyt og, synes de, mere tidssvarende hus på grunden. Der er andre, der køber og derefter bygger til på en måde, der slet ikke harmonerer med det oprindelige hus.

Selvfølgelig skal alt ikke fredes. Der er for eksempel meget af det, der bygges i dag, der næppe vil indforskrive sig til en fredningsstatus, men som Karen Margrethe Olsen siger: ”Der er bygninger, der fortæller danmarkshistorie gennem arkitektur, omkringliggende miljø og levet liv.”

Hvis ikke vi værner om vores bygningshistorie, svigter vi vore efterkommere. Jeg er desværre ikke sikker på, det nytter at læne sig op ad kommunernes forståelse for disse ting, således som enhedschefen for Center for Kulturarv under Slots- og Kulturstyrelsen, Merete Lund Mikkelsen, gør i artiklen. Mig forekommer det, at flere kommuner har megen lidt forståelse for både bygningskultur og bygningsmiljø. Det er mit indtryk, at man er meget rundhåndet med nedrivningstilladelser, ligesom man giver dispensationer fra skovbyggelinjer med videre på en måde, der ikke ligefrem lyser af respekt for kulturmiljøerne.

Det har været vigtigt med den gennemgang af de fredede bygninger, der nu er er ved at være afsluttet. Indtil den nye bygningsfredningslov fra 2010 var der ingen, der havde holdt øje med de fredede bygninger siden den første fredningslov fra 1918. Det betød, at mange af bygningerne ikke mere kunne leve op til fredningens formål, fordi ejerne ikke havde udvist den tilstrækkelige forståelse for bygningernes værdi. Derfor har det været rimeligt med de mange affredninger, der er sket de seneste år. Men nu skal vi så til at genoptage fredningerne af fredningsværdige huse og miljøer. Det vil givetvis også betyde noget for den omtanke, arkitekter og bygherrer i fremtiden går til opgaverne med.

Og så skulle vi måske samtidig begynde et almindeligt folkeoplysende arbejde om, hvor mange værdier der kan være i et gammelt eller et smukt hus, hvor der er kælet for detaljerne og bygget med omtanke. Værdier, som der skal værnes om, værdier, som ikke bare skal skrottes, fordi antallet af badeværelser eller udseendet af køkkenet eller andet, for eksempel de fine sprossede trævinduer, ikke ligner alt andet, hvorfor huset dømmes til døden, så der kan opføres et, der ligner alle de andre.

Vi, der lever i nogle af de gamle, smukke fredede huse, hvor man i det daglige kan mærke, at der er kælet for håndværk og arkitektur og omgivelser, vi kan tale med om, hvilken glæde det er at gå i disse smukke omgivelser, som ikke sådan lader sig diktere af tidsånden.

Britta Schall Holberg tidligere minister og medlem af Folketinget for Venstre, godsejer, Hagenskov Gods.