Paven afviser kardinals opsigelse: For ung og for dygtig til at blive sat på græs

Münchens ærkebiskop, Reinhard Marx, havde tilbudt at træde tilbage for at påtage sig et institutionelt ansvar for misbrugssager i kirken. Men han kan ikke undværes i oprydningsprocessen

Münchens ærkebiskop, kardinal Reinhardt Marx, fulgte samme logik, da han den 4. juni indsendte sin afskedsansøgning til pave Frans med den forskel, at Marx ikke personligt var under anklage. I stedet motiverede han sit tilbud om at træde tilbage med, at han som leder af sit ærkebispedømme måtte påtage sig et institutionelt ansvar for fejltagelser begået af sine underordnede.
Münchens ærkebiskop, kardinal Reinhardt Marx, fulgte samme logik, da han den 4. juni indsendte sin afskedsansøgning til pave Frans med den forskel, at Marx ikke personligt var under anklage. I stedet motiverede han sit tilbud om at træde tilbage med, at han som leder af sit ærkebispedømme måtte påtage sig et institutionelt ansvar for fejltagelser begået af sine underordnede. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Når skandaler maler topledere op i et hjørne, forventer vi, at de tager konsekvensen og går af. Det sker jævnligt for politikere, bankdirektører og vip’er i kulturlivet, når medierne afdækker uheldige historier, og bestyrelser og partiformænd kræver, at der handles hurtigt for at få lagt låg på. Flere katolske biskopper har tilsvarende brat afsluttet deres løbebane efter krav fra Vatikanet.

Münchens ærkebiskop, kardinal Reinhardt Marx, fulgte samme logik, da han den 4. juni indsendte sin afskedsansøgning til pave Frans med den forskel, at Marx ikke personligt var under anklage. I stedet motiverede han sit tilbud om at træde tilbage med, at han som leder af sit ærkebispedømme måtte påtage sig et institutionelt ansvar for fejltagelser begået af sine underordnede.

Afskedsansøgningen vakte opsigt, fordi den markerede et brud med den måde, hvorpå mange katolske biskopper hidtil har reageret på kritik af deres handlen. I stedet for at udlægge røgslør og pege på formildende omstændigheder tilbød Marx paven chancen for at slippe af med ham og starte forfra i det sydtyske bispedømme. Alligevel var oddsene altid, at Marx’ tilbud om at træde tilbage ikke ville blive imødekommet. I den katolske kirke indsender biskopperne deres afskedsansøgning til paven, når de fylder 75 år, og som 67-årig var den tyske kirkeleder både for ung og for dygtig til at blive sat på græs.

Reinhard Marx er medlem af en udvalgt gruppe af kardinaler i Vatikanet, der rådgiver paven. Marx anses som en af Frans’ nære allierede, og hans tilbud om at træde tilbage var i sig selv udtryk for de principper om personlig, professionel ansvarlighed, som er kernen i Frans’ reformer. Og derfor kunne paven ikke undvære ham. I et personligt brev til Marx den 10. juni takkede paven tyskeren for hans mod, men fortsatte så: ”Hvis du fristes til at tænke, at biskoppen af Rom (…) ved at bekræfte dit mandat og ikke acceptere din afskedsbegæring ikke forstår dig, så tænk på, hvad Peter følte foran Herren, da han på sin måde sagde op: ’Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand’, og lyt til svaret: ’Vogt mine får.’”

Ligesom Marx beskriver paven i sit brev den kirkelige misbrugsskandale som ”en katastrofe”, men han bevæger sig også hurtigt væk fra den sensationelle sprogbrug til fordel for et bibelsk og teologisk. Vendinger som ”syndens vældige realitet” kobles med opfordringen til, at enhver biskop bør spørge sig selv, hvad han kan og skal gøre.

Ved at afvise Marx’ afskedsbegæring og selv tage ansvar for, at han bliver på sin post, har pave Frans løftet de interne tyske stridigheder om reformer ud af den lokale sammenhæng og gjort sit til, at parterne kan finde en mere konstruktiv linje i det arbejde, der ligger forude. Samtidig har han signaleret, at han som udgangspunkt bakker op om biskopperne og vil give dem sikkerhed og arbejdsro, også når problemerne fylder meget.

Den beslutning har allerede båret nogen frugt. Formanden for den indflydelsesrige lægmandsforening Centralkomiteen af Tyske Katolikker udtalte til pressen, at han var glad for, ”at kardinal Marx forbliver en stærk stemme for os”, ligesom reformgruppen ”Vi er Kirke”, tolkede pavens afgørelse som ”udtrykkelig” støtte til ændringer i kirken. En talsmand for ofre for misbrugsskandalen advarede derimod om ethvert forsøg på at ”relativere” ansvaret hos biskopperne.

Marx selv forklarede medierne, at han var overrasket over pavens hurtige beslutning, at han nu har brug for at tænke situationen igennem, og at det ikke bare handler om at fortsætte på vanlig vis. Der er ingen tvivl om, at Vatikanet og de øvrige katolske bispekonferencer i Europa vil fortsætte med at følge udviklingen i Tyskland kritisk og vågent. For Marx gælder det derfor om at drage maksimal fordel af Frans’ tillidserklæring til at sikre en ny dynamik i den tyske kirkedebat. Pavens afgørelse vil gøre det lettere for landets biskopper og kirkelige meningsdannere at bakke op om hans forsøg.

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.