I denne uge begyndte en historisk retssag om omfattende økonomisk svindel i den katolske kirke. Anklagerne mod de i alt 10 tiltalte, heriblandt kardinalen Angelo Becciu, lyder blandt andet på underslæb, hvidvask, afpresning og embedsmisbrug. Efter det indledende retsmøde tirsdag er sagen udsat til 5. oktober, og den ventes at vare længe.
I mellemtiden kan den katolske kirke glæde sig over andre økonomiske nyheder. Den romerske kurie, altså den katolske kirkes centraladministration i Vatikanet, er nemlig sluppet billigere gennem 2020, end den selv havde regnet med. Det fremgår af en årsrapport, som blev offentliggjort i sidste weekend og viste et underskud på 68 millioner euro - 510 millioner kroner.
Underskud er naturligvis aldrig af det gode, men institutioner verden over er blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien, og pavestolen landede med et slutresultat, der var lidt bedre end selv det bedste af de tre scenarier, som dens eget økonomiske sekretariat havde fremlagt som en mulig udgang på 2020.
Offentliggørelsen af årsrapporten er en del af de administrative reformer, som pave Frans prioriterer højt. Derfor blev det også understreget ved fremlæggelsen, at regnskabet kun omfatter den romerske kurie, altså pavestolens regering og administration, og ikke Vatikanstaten som sådan med dertil knyttede institutioner. Dem håber man til gengæld at kunne få med i regnskabet til næste år.
Af årsrapporten kunne man således læse, at kurien i 2020 havde indtægter på 248 millioner euro – 1,86 milliarder kroner – og udgifter for 315 millioner euro – 2,4 milliarder kroner – mens egenkapitalen udgjorde 1,379 milliarder euro – 10,342 milliarder kroner.
Over halvdelen af indtægterne, 58 procent, kom fra lejeindtægter, investeringer, entréer til museer og katakomber samt tjenesteydelser. Bidrag fra bispedømmer rundt omkring i verden, i særlig grad fra USA og Tyskland, samt fra andre institutioner udgjorde knap en fjerdedel, mens tilskud fra institutioner med direkte tilknytning til pavestolen såsom Vatikanets Bank (IOR) og Vatikanstaten udgjorde 19 procent.
Årsrapporten viser også, at den tvungne lukning af blandt andet Vatikanmuseerne samt Roms katakomber på grund af pandemien førte til et indtægtstab på 11,6 millioner euro – 87 millioner kroner. Dette blev dog til dels afbødet ved formindskede udgifter til driften, så nettotabet blev på 6,7 millioner euro, altså 50,3 millioner kroner.
På udgiftssiden er de tungeste poster – langt over tre fjerdedele af budgettet – løn og pension for kuriens ansatte, driften af pavestolens 26 nuntiaturer – ambassader – rundt om i verden, og hvad der bredt defineres som ”administrative og generelle omkostninger”.
En anden måde at vise, hvad pavestolen bruger pengene på, er at se tematisk på det, og de departementer, der fylder mest i budgettet – for eksempel Kongregationen for Folkeslagenes Evangelisering og Kongregationen for de Orientalske Kirker – arbejder således med kristen mission, diplomati, kommunikation samt hjælp til særligt udsatte såsom flygtninge og migranter samt ofre for krige og naturkatastrofer.
En af grundene til at underskuddet ikke blev større i 2020, er en beslutning om ikke at tillade udgiftsstigninger med undtagelse af løn, assistance til kirker i vanskelige omstændigheder og hjælp til fattige
Offentliggørelsen af årsregnskabet er med til at styrke åbenheden i pavestolens forvaltning, således at man på sigt måske kan undgå de økonomiske skandaler som affæren med kardinal Becciu, der koster den så dyrt i penge og anseelse. Samtidig kan de tørre tal måske også korrigere den populære forestilling om pavens ufattelige rigdomme. For selvom en egenkapital på 10 milliarder kroner er mange penge, er det ikke noget opsigtsvækkende beløb for en suveræn stat med et åndeligt ansvar for 1,3 milliarder katolikker over hele kloden.
Penge er som bekendt heller ikke alt. I december sidste år indgik pavestolen et partnerskab med en række førende erhvervsfolk og investorer, der under navnet ”Council for Inclusive Capitalism with the Vatican” – Rådet for Inkluderende Kapitalisme i samarbejde med Vatikanet – vil arbejde for at udrydde fattigdom, beskytte miljøet og fremme lige muligheder. Medlemsskaren udgøres af administrerende direktører fra virksomheder som Bank of America, British Petroleum, Estée Lauder, Mastercard, Visa, Johnson and Johnson, Allianz og Dupont med en samlet egenkapital på 10,5 billioner dollars – 66 billioner kroner – og en samlet arbejdsstyrke på 200 millioner. Den slags partnerskaber fører ikke nødvendigvis til de ønskede resultater, men når en sådan gruppe udtrykkeligt erklærer sig inspireret af pavens moralske lederskab, er det tydeligt, at pavestolens værdi på det store marked af politik og meninger er meget mere komplekst, end dets årsregnskab lader forstå.
Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.