Debatindlægget Per Bucholdt Andreasen er formand for Præsteforeningen
TAK TIL biskop Steen Skovs-gaard for hans venlige kommentar til min prædiken ved gudstjenesten i Christiansborg Slotskirke i anledning af Folketingets åbning første tirsdag i oktober.
Den evangeliske pointe var, at vi som mennesker kan leve vores liv i tillid til Gud og ikke gøre økonomi til en ny religion, vi sætter over det grundforhold. Så vælg da livet.
LÆS OGSÅ: Har Guds ord nogen relevans for danske politikere?
Når Steen Skovsgaard så spørger: Hvorfor vælger vi så ofte pengene også i kirken? og samtidig oplyser, at Præsteforeningen har været med til at indføre den såkaldte resultatløn, bliver jeg nødt til at give det en kommentar med på vejen.
DET ER IKKE KORREKT, at den aftale, Præsteforeningen har indgået om en ny lønform, indeholder resultatløn. Derimod er det en lønaftale, der nu sidestiller præsters løn med andre offentligt ansatte akademikeres, så præsternes lønudvikling nogenlunde kan følge med andre højtuddannedes løndannelse.
Det har givet en lønkatapult til nyansatte præster med en betydelig højere begyndelsesløn, som har været et ønske for Præsteforeningens medlemmer gennem mange år. Dertil kommer en mulighed for, at en lille del omkring fem procent af den samlede løndannelse gives ved individuelle tillæg.
Disse tillæg er defineret som funktionstillæg, alt efter hvilke funktioner præsten har eller påtager sig, eller som kvalifikationstillæg, alt efter hvilke yderligere kvalifikationer og kompetencer præsten opnår gennem sin ansættelse eller har ved indgangen til den.
Herudover er der mulighed for at give engangsvederlag, der blandt andet gives til studieorlov eller gives som vederlag for at løse en særlig opgave eller påtage sig en særlig belastning. Der indgår ikke resultatløn i aftalen. Derimod er det netop anerkendelse af særlige kvalifikationer, funktioner og opgaver også lønmæssigt.
Derfor er jeg glad for, at Steen Skovsgaard som biskop understeger, at noget af det vigtige i vores arbejdsliv er indflydelse, anerkendelse og frihed. Det er der mange undersøgelser også blandt akademikere, der tydeligt viser.
Det har været og er stadig et væsentligt mål for Præsteforeningen som præsternes faglige interesseorganisation at fastholde det perspektiv også i præsternes arbejdsliv.
Dertil kommer, at der også knytter sig en rimelig og sammenlignelig lønudvikling i forhold til akademiske kolleger i den offentlige sektor, for der skal også penge til for at kunne både vælge og leve livet.
Og for nu at runde af i det bibelske univers, så understreger Paulus også, at de, der slider med forkyndelse og undervisning, skal agtes, for man binder ikke munden til på den okse, der tærsker, for en arbejder er sin løn værd, (1. Tim. 5, 18), så pengene og livet skal også hænge sammen for os som præster.