S-ordfører: Velfærdsstaten fungerer for middelklassen, men ikke for dem, der virkelig har brug for hjælp

Velfærdsstaten er kun i ringe grad i stand til at tage sig af samfundets svageste, mener Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som i debatbog opfordrer til en langt mere systematisk indsats over for udsatte borgere

De ting, vi byder de mest udsatte borgere i Danmark, vil den brede middelklasse aldrig finde sig i, siger bogaktuelle Pernille Rosenkrantz- Theil (S). –
De ting, vi byder de mest udsatte borgere i Danmark, vil den brede middelklasse aldrig finde sig i, siger bogaktuelle Pernille Rosenkrantz- Theil (S). – . Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

Pernille Rosenkrantz-Theil, ”Hvilket velfærdssamfund?” hedder din nye bog. Hvad er det for et spørgsmålstegn, du sætter ved velfærdsstaten?

Jeg synes, vi på den ene side har et velfærdssamfund, der fungerer utrolig godt, hvis man skal skrive sine børn op til børnehaven eller skal til lægen med halsbetændelse.

Er man derimod en del af samfundets bund og en af de borgere, der har mere komplekse problemstillinger og er mere udsat, mener jeg, at vi har et velfærdssamfund, der fungerer meget ringe.”

Hvordan ser du det konkret?

Der er meget lidt systematik i den indsats, vi leverer til de mest udsatte borgere i Danmark. Og mange af de ting, vi byder dem, ville den brede middelklasse aldrig finde sig i.”

Vi går for eksempel enormt systematisk til skole- og daginstitutionsområdet. Prøv at forestille dig, hvis en skole eksempelvis afskaffede danskundervisning. Det er helt utænkeligt. Lynhurtigt ville der være nogen, som ville protestere over det.

Men selvom den brede middelklasse har en idé om, at der findes et socialt sikkerhedsnet, så er der nogen, som falder igennem. For vi har en gruppe borgere, som ikke får den hjælp, som de har ret til. Eller i bedste fald får en middelmådig indsats.

Dybest set handler det om, at vi ikke har sat ordentlige regler og rammer for, hvordan vi skal håndtere dem, der lever på samfundets bund.

Du sidder selv som børne- og socialordfører for Socialdemokratiet. Hvorfor er det nødvendigt at skrive en bog om emnet? Kan du ikke skabe forandring i dit daglige arbejde på Christiansborg?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke har flertallet bag mig. Tværtimod vil flertallet hellere en anden vej.

Med bogen håber jeg at kunne overtale mine kollegaer i Folketinget til, at det er det rigtige at gøre. Og dermed at skabe mulighed for at gennemføre nogle ændringer på de her områder.

I bogen sætter du blandt andet fokus på de børn og unge, der vokser op i bunden af samfundet. Og som derfor kan få svært ved at deltage ligeværdigt i samfundet. Er indsatsen i forhold til de her børn gået galt?

Man kan ikke sige, at der er noget, som er gået galt. For vi har aldrig haft en effektiv og systematisk indsats i forhold til eksempelvis børn af alkoholikere. Så det er ikke noget med, at det engang var meget bedre. Det er et spørgsmål om, at det er en helt uudviklet del af velfærdssamfundet.

Hvordan kan man konkret løfte de socialt udsatte børn?

Mest af alt handler det om, at man ser sig selv og hinanden i øjnene og siger, at vi ikke længere vil have generation efter generation, som vokser op på den her måde.

For hvert kapitel i bogen, efterspørger jeg, at vi går til problemstillingerne med samme systematik, som vi gør med folkeskolerne og daginstitutionerne.

Hvorfor gør vi det ikke allerede?

Den brede middelklasse har altid været bedre til kæmpe for egne institutioner og problemer. Den løftestang, som en middelklasse er i forhold til at skabe gode forhold, skal vi udnytte til at løfte de sidste med.

Derfor er det også afgørende, at vi gør det til universelle problemer. For det, der er godt for den almindelige middelklasse, kan skabe en kæmpe tryghed for de mest udsatte i samfundet.

Hvis du skulle fremhæve en pointe fra bogen, hvilken skulle det så være?

Så vil jeg i virkeligheden fremhæve det optimistiske. At på skilsmisseområdet er det lykkedes at finde det flertal. Det giver stof til eftertanke, for det viser, at det faktisk kan lade sig gøre at skabe forandring.

Indimellem kan vi ellers godt have en fornemmelse af, at vores samfund er hamret i beton, og at det er meget svært at skabe forandring.

Virkeligheden er dog, at vi her den 1. april har en ny skilsmisselovgivning, som træder i kraft. Det er en lov, som vi har arbejdet på i fire år, og hvor det i sidste ende er lykkedes at få landet en bred aftale med alle Folketingets partier. Det er et godt eksempel på en lovgivning, som jeg tror på vil være til gavn, for den brede middelklasse, som får bedre rammer omkring livet som skilsmissefamilie.

Men i særdeleshed vil gavne de udsatte børn, fordi vi får bygget et system op, der griber de familier, hvor det går helt galt. Jeg har et meget stærkt ønske om, at vi også skal når dertil på alle de andre områder.