Tre lærere på læreruddannelsen i Aarhus, Steen Simonsen, Torben Nørregaard Rasmussen og Karen Marie Hedegaard, retter i Kristeligt Dagblad den 7. marts et angreb på mig og andre, der har gjort sig til fortalere for, at almendannelse i læreruddannelsen skal basere sig på et kristent grundlag.
LÆS OGSÅ: Aftale på plads om kristendomsfag
De mener tilsyneladende, at det er min opfattelse, at de rester, der er tilbage af faget pædagogik fra den tidligere læreruddannelse, nu skal væves ind i en kristen ideologi, idet faget KLM (kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab) med de borgerlige politikeres hjælp nærmest gøres til et kristendomsfag.
Men de retter dermed bager for smed. Jeg har hele tiden bestræbt mig for at kritisere anslaget mod hele læreruddannelsen og ikke blot mod KLM-faget.
I dagbladet Politikens kronik den 19. maj sidste år anklagede jeg det forslag, der dengang var fremsat af Uddannelsesministeriet om en ny læreruddannelse, for at undergrave folkeskolen og betragtede forslaget om at nedlægge KLM-faget som blot toppen af det isbjerg af kulturløshed, som arkitekterne og bureaukraterne bag forslaget står for.
I mit indlæg i Kristeligt Dagblad den 12. februar gentog jeg den generelle kritik af idéen om ny læreruddannelse, som er præget af idéen om et paradigmeskift fra indholdsstyring til kompetencestyring, idet kompetence her kun handler om kompetence i undervisningsmetoder, således at kompetence i undervisning i et fags indhold bliver underordnet. Jeg erklærede mig i øvrigt helt enig i, at almendannelse ikke blot er et spørgsmål om indsigt i religion.
I øvrigt ved mine tre kritikere jo udmærket godt, at KLM-faget handler om meget andet end kristendomskundskab, ikke mindst om livsoplysning og medborgerskab og for mig meget gerne om verdensborgerskab.
At KLM-faget imidlertid ikke alene kan råde bod på den overvægt af instrukser i rene didaktiske færdigheder, som kommer til at bestemme den nye læreruddannelse, er jeg helt klar over. Og det er da også muligt, at det egentlige motiv til at forsvare KLM-faget hos nogle borgerlige politikere blot er en idé om, at samfundet må have et kristent grundlag, ikke en kritik af hele uddannelsens teknokratisering.
Men jeg ser helt anderledes på det, for jeg hævder, at samfundet må have et kulturelt grundlag, hvori kristen tradition indgår (også for ikke-troende) som et delelement.
De bestræbelser, vi ser i disse år, på at gøre skolen til en kulturløs anstalt for uddannelse af soldater til konkurrencesamfundet skræmmer naturligt nok mange unge fra læreruddannelsen. Kristeligt Dagblad kunne også den 7. marts fortælle, at hver fjerde lærerstuderende, der begyndte i 2009, er droppet ud.
Det er også en kendt sag, at tilslutningen af nye studerende til uddannelsen i de senere år har været faldende. Det vil ministeriet så rette op på ved at gøre uddannelsen endnu mere tom for indhold. Den skal være en ren uddannelse i lærerfaglighed. Det skal fedt hjælpe.
Samtidig er det lykkedes at overbevise et flertal i befolkningen om, at skolen skal blive bedre, hvis blot lærerne underviser i længere tid, og børnene holdes længere tid i skole, selvom det går ud over lærernes forberedelsestid og børnenes fritid. Det skal nok også hjælpe på de unges lyst til at starte på læreruddannelsen.
Peter Kemp er professor emeritus ved Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet samt medlem af Sophia, tænketank for pædagogik og dannelse