I december 2016, en måned efter det amerikanske præsidentvalg, mødtes den nyvalgte Donald Trump med direktørerne for nogle af USA’s allerstørste techvirksomheder. De satte sig rundt om et konferencebord på 25. etage af Trump-tårnet i New York.
Med en enkelt undtagelse, den hovedrige investor Peter Thiel, havde delegationen fra den liberale højborg Silicon Valley i det nordlige Californien opponeret imod Donald Trumps kandidatur, og de forekom til at begynde med modvillige over for den omstridte kommende præsident.
Men da journalisterne havde forladt rummet, og kameraerne var slukket, ”ændrede tonen sig”, skriver forfatteren og techjournalisten Max Chafkin i en stærkt opsigtsvækkende ny biografi om Peter Thiel, ”The Contrarian: Peter Thiel and Silicon Valley’s Pursuit of Power” (Kværulanten: Peter Thiel og Silicon Valleys stræben efter magt).
Nu var techlederne høflige og mere end villige til at bakke op om dele af Donald Trumps dagsorden. De lod forstå, at hans hårde indvandringslinje var udmærket, så længe talentfulde udlændinge stadig kunne få adgang til USA og arbejde for deres virksomheder. Da samtaleemnet faldt på Kina, havde ingen af dem indvendinger imod Trumps planer om en handelskrig og luftede åbenhjertigt deres egne frustrationer over den asiatiske stormagt.
Flere år senere pegede Donald Trumps rådgivere ifølge Max Chafkins bog på dette møde som det gennembrud, der overbeviste Silicon Valleys ledere om, at de kunne samarbejde med en præsident, som under valgkampen havde hånet dem som USA-hadende globalister.
”De skulle angiveligt være vores største fjender, men de talte grundlæggende en nationalistisk sag,” forklarer den tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon i ”The Contrarian”.
Og det var Peter Thiel, der trak i trådene. En gådefuld, homoseksuel søn af indvandrere, som udøver stor magt i sine roller som investor i Silicon Valley og som politisk donor, og som åbent og ivrigt bakkede op om Donald Trumps i sidste ende succesrige forsøg på at blive USA’s præsident.
Skeletterne vælter ud af skabet
Peter Thiel er en nøgle til at forstå techindustrien og dermed også den moderne kultur og dens fremtid, skriver Max Chafkin i ”The Contrarian”. Han beskriver den 54-årige techinvestors ”ekstremistiske libertære politiske projekt” som ”en reorganisering af civilisationen, der vil flytte magten fra traditionelle institutioner – det vil sige konventionelle medier og demokratisk valgte lovgivende forsamlinger – og over til opstartsvirksomheder og de milliardærer, der kontrollerer dem”.
”Han har i endnu højere grad end nogen anden nulevende Silicon Valley-investor eller iværksætter været ansvarlig for at skabe den ideologi, der er kommet til at definere Silicon Valley i dag: at teknologisk fremskridt bør jagtes ubønhørligt med lille, om noget, hensyn til de potentielle omkostninger eller farer for samfundet. Thiel er ikke den rigeste techmogul, men han har på mange måder været den mest indflydelsesrige,” vurderer Max Chafkin, der til daglig er redaktør på nyhedsmediet Bloomberg Businessweek.
Silicon Valley har generelt et omdømme som et moderne, multikulturelt mekka domineret af politisk korrekte værdier og dedikeret til idéen om teknologi som et redskab, der kan gøre verden til et bedre sted.
En af de mest toneangivende techgiganter, Google, eksemplificerer dette ideal med sit berømte motto: ”Don’t be evil” (Vær ikke ond), hvilket for fem år siden blev omskrevet til ”Do the right thing” (Gør det, som er rigtigt).
Billedet af en idealistisk og visionær techindustri er imidlertid begyndt at krakelere i takt med, at skeletterne vælter ud af især Facebooks skab.
I løbet af de seneste måneder er verdens indflydelsesrige digitale platform blevet blotlagt som en kynisk virksomhed, der jævnligt tilsidesætter børn, unge og endda selve demokratiet i sin skånselsløse jagt på profit.
Disse afsløringer er med til at blotlægge det komplicerede ideologiske kredsløb, der gør sig gældende i Silicon Valley, og de har fået interessen for det californiske techeldorados egentlige værdier til at vokse i USA. Den konventionelle visdom om, at Peter Thiel er den eneste værdikonservative og demokrati-skeptiske magtfigur i et liberalt mekka er grundlæggende forkert, siger Max Chafkin i et interview med nyhedsmediet Time.
”Mange af de ting, som han tror på, afspejles i mange af hans ligemænd. Ja, de kan være uenige om nogle ting. Det er meget muligt, at mange af dem stemmer på politikere fra Det Demokratiske Parti. Men idéen om, at virksomheder grundlæggende bør være i stand til at handle, som de vil, og at demokrati ikke er den vigtigste værdi, afspejles i mange Silicon Valley-virksomheders beslutninger og handlinger. Selv Silicon Valley-firmaer, der ledes af tilsyneladende liberale, progressive typer,” siger han.
Vil snyde døden
Peter Thiel, der er barn af tyske immigranter, er rundet af en anden politisk og økonomisk filosofi end de fleste af hans modstykker i Silicon Valley.
Under sin opvækst i en middelklasseforstad til San Francisco var han ifølge ”The Contrarian” en ekstremt intelligent enegænger, der både som dreng og ung mand blev mobbet af sine jævnaldrende.
I sin tid på det liberale eliteuniversitetet Stanford i det nordlige Californien stak Thiel ud som en værdikonservativ libertarianer, og han påtog sig en rolle som en højrefløjsprovokatør. Han stiftede en kampivrig konservativ studenteravis, Stanford Review, der rasede imod socialisme og politisk korrekthed.
Peter Thiels første virksomhed, Paypal, var en pioner inden for online-betalingssystemer. Tjenesten fungerer som en slags ikke-sporbar digital valuta, som Thiel ifølge et interview med techmediet Wired forudså kunne føre til ”nationalstatens opløsning”.
Peter Thiels anden ekstremt succesrige virksomhed, Palantir Technologies, sælger overvågningssoftware.
Han er desuden kendt som en fortaler for mere fantasifulde projekter såsom det libertære Seasteading Institute, der agter at bygge selvbærende, politisk autonome flydende bystater på platforme i internationalt farvand.
På trods af sin kristne tro tilhører Thiel også en gruppe af superrige techmoguler, der nægter at godtage døden som et menneskeligt vilkår og drømmer om at bruge banebrydende ny teknologi til at udsætte aldringsprocessen eller endda helt snyde manden med leen.
Thiel udøver samtidig enorm indflydelse som investor i en lang række techvirksomheder samt som mentor for flere toneangivende Silicon Valley-figurer, heriblandt ikke mindst Facebooks stifter og direktør, Mark Zuckerberg. Thiel var Facebooks første udefrakommende investor, og han sidder fortsat i virksomhedens bestyrelse.
I ”The Contrarian” hævder Max Chafkin, at Peter Thiel spillede en rolle i Zuckerbergs beslutning om op til præsidentvalgkampen i 2020 at indgå en stiltiende aftale med Trump-regeringen om, at Facebook ville undlade at faktatjekke politisk tale på platformen, så længe regeringen holdt igen med at indføre nye begrænsninger på techgiganternes ageren. Zuckerberg benægter konsekvent eksistensen af en sådan aftale, men Facebook er sidenhen blevet kritiseret for blandt andet at undlade at begrænse spredningen af budskaber og grupper, der fejlagtigt hævder, at Trump blev snydt for valgsejren i 2020.
Sjælløs opportunist eller skrøbeligt menneske
Peter Thiels politiske aktivisme er vokset i de seneste år, og han er en gavmild donor for en række kontroversielle republikanske politikere. Blandt dem er den nuværende senator Josh Hawley samt senatorkandidat og forfatter J.D. Vance, der begge har markeret sig som dynamiske, antiwoke højrepopulister.
Ifølge nyhedsmediet Axios er Thiel i færd med at pumpe store pengesummer ind i nogle af de afgørende politiske opgør i forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg, som finder sted næste år.
Det er imidlertid ikke Peter Thiels politiske magt, som foruroliger Max Chafkin mest.
”Jeg er mindre bekymret over det spil for galleriet, som vi ser fra en håndfuld senatorer forbundet til Thiel, end jeg er for ’thielismens’ effekt på kulturen. Når du kombinerer fjendtlighed over for demokrati og institutionelle normer med en milliardærs pengepung, så kan du potentielt gøre en del skade,” siger han til Time.
Max Chafkins vurdering modtages imidlertid ikke ukritisk af alle.
I en anmeldelse i avisen Wall Street Journal stiller kritikeren Barton Swaim eksempelvis spørgsmål ved Chafkins skildring af Thiel som en ”sjælløs opportunist” motiveret af dunkle, uetiske hensigter.
”Det er mig en gåde, hvorfor en bestemt slags journalist beslutter sig for at stemple en offentlig figur som ’dårlig’ og derpå behandler denne offentlige figur som uigenkaldeligt ondartet og kilde til grænseløs nederdrægtighed. Uanset årsagen forvandler dette komplekse historier om menneskelig skrøbelighed og erfaringer til smålige partsindlæg,” skriver han.
Silicon Valley i ilden