VAR DER ATOMER før det periodiske system? Eksisterede tyrannosaurus rex, før den blev behørigt klassificeret? Kunne man være antisemit, før antisemitismen blev et gangbart begreb omkring 1860?
Sådanne spørgsmål kan godt tage sig en smule malplacerede ud, men er ikke desto mindre ganske relevante at stille i disse dage. Anledningen er min kommende bog, "Stadier på antisemitismens vej – Søren Kierkegaard og jøderne". Heri gør jeg grundigt rede for Kierkegaards og hans samtids forhold til jøder og jødedom og konkluderer, at han vitterligt var (eller blev) antisemit.
Men vagt i gevær, råber historikeren Jes Fabricius Møller den 27. oktober i Kristeligt Dagblad: "En af de første grunde til at være skeptisk over for Tudvads varslede konklusion er, at antisemitismen som begreb først blev til en snes år efter Kierkegaards død." Møller sigter til publicisten Wilhelm Marrs kampskrift "Der Weg zum Siege des Germanenthums über das Judenthum", der udkom i 1880. Og Kierkegaard døde allerede i 1855, så hvordan søren skulle han være antisemit?
"TUDVAD ER KENDT for at være grundig, men også for at servere sine synspunkter i skarp sovs," advarer Møller også. Jeg takker for såvel ros som ris, men skal her spare Møller for sovsen og blot forklare ham, at jeg i min bog beskriver antisemitismen som fænomen og ikke som begreb. At den som begreb først hører en senere tid end Kierkegaards tid, betyder i sagens natur ikke, at den som fænomen ikke har været til før.
Det synes ikke desto mindre at være Møllers opfattelse. Og det er vel så årsagen til, at han disker op med en lang smøre om, hvad H.L. Martensen skriver om jøderne i bogen "Den christelige Ethik", der til alt held for Møller udkom omtrent samtidig med Marrs kampskrift.
Møller konstaterer, at Kierkegaard af diverse formelle grunde ikke kan have delt Martensens kritik af jøderne. Og det indrømmer jeg gladeligt, men beder så Møller oplyse mig, hvilken relevans det har for forståelsen af den kritik af jøderne, som Kierkegaard førte i felten, og som jeg dokumenterer i min bog?
NU KAN MØLLER selvfølgelig dårligt svare, al den stund min bog først udkommer den 9. november. Det synes dog hverken at genere ham eller mine mange andre kritikere, der står i kø for at oplyse mig – ikke blot om, hvad Kierkegaard eller andre har sagt og gjort, men sandelig også om, hvad jeg selv skulle have ytret.
Således klandrer Møller mig for at have kaldt Kierkegaard for en "glødende antisemit". Det har jeg aldrig gjort, selvom der sikkert er en og anden journalist eller redaktionssekretær, der i en rubrik har påstået det. Herren give mig tålmodighed til at bære byrden af mine kritikeres utålmodighed.
Peter Tudvad er forfatter og klummeskribent bosat i Berlin