Pia Kjærsgaard: Brevets endeligt er et farvel til et stykke vigtig kulturhistorie

Det var med stor ærgrelse, at min mand og jeg endte med at benytte os af computeren og dermed indirekte støttede flertallets plan om langsomt at tage livet af det fysiske brev

Fordi levering af breve sker så sjældent i dag, besluttede Pia Kjærsgaard (DF) sig for at sende invitationer til sin mands fødselsdag pr. mail i stedet for post for at være på den sikre side.
Fordi levering af breve sker så sjældent i dag, besluttede Pia Kjærsgaard (DF) sig for at sende invitationer til sin mands fødselsdag pr. mail i stedet for post for at være på den sikre side.

Forleden skulle min mand og jeg udsende invitationer til min mands fødselsdag. Det plejer vi at gøre med skriftlige invitationer pr. brev. Det ser pænest ud. Det er det mest formelle og festlige. Men pludselig slog det os, at invitationerne måske slet ikke ville nå frem i tide, fordi leveringen af breve er blevet en sjælden begivenhed i dag.

Engang repræsenterede ”Postetaten” et fast holdepunkt i danskernes liv. Hvis vi går langt tilbage i tiden, blev der leveret post et par gange om dagen – nu om stunder er det vel et par gange om ugen. Posten kunne man stole på.

Ja, der var engang ... Vi endte med at udsende invitationer på mail for at være på den sikre side.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) mener, at brevet ”overlever i hvert fald dette årti” (Kristeligt Dagblad den 3. juni). Hold da op, tænker jeg. Mener ministeren så, at alle, der gør brug af fysiske breve, til den tid er døde? Og undrer han sig i grunden ikke over, at man i et land som Tyskland stadig kan sende fysiske breve, som er fremme hos modtageren dagen efter, og det en endda til en brøkdel af, hvad det koster her i landet?

Artiklen fortsætter under annoncen

Sandheden er, at digitaliseringsfanatismen har været mere udbredt i Danmark end i de fleste andre lande – på godt og ondt. For det store flertal, der betjener sig af e-Boks og andre digitale tjenester, er hverdagen blevet lettere, men ikke for de mange, som stadig er afhængige af fysiske dokumenter. Tyskerne har en muligvis indgroet skepsis mod digitaliseringens velsignelser, mens den her i landet er blevet modtaget helt ukritisk.

Ifølge Postnord har brevvekslingen mellem danskerne været i tilbagegang. Fra 885 millioner breve for blot 10 år siden til 192 millioner i dag. Det er klart, at e-mails, Messenger og andre kommunikationstjenester er voldsomme konkurrenter. Men er der ikke også en selvopfyldende profeti i tilbagegangen for de fysiske breve? Når omdelingen finder sted så sjældent og ustabilt, som tilfældet er, vil de færreste betjene sig af posten. På samme måde er det velkendt, at jernebanestrækninger er blevet nedlagt, fordi man placerede ganske få afgange på så tåbelige tidspunkter, at ingen benyttede sig af toget længere – for eksempel mellem Nykøbing F og Gedser. Så er det klart, at passagererne – eller ”kunderne”, som det hedder – forsvinder.

Værre er det dannelsesmæssige tab, som udfasningen af brevet indebærer. Dels det rent kundskabsmæssige, der er forbundet med, at de fleste anstrenger sig mere med at skrive et brev på et formfuldendt sprog end en e-mail, sms eller Messenger-besked, som er ligegyldig tre minutter efter. Dels det kulturhistoriske tab, som fremtidige generationer vil komme til at mærke.

Tænk blot på store forfatteres brevvekslinger, som for manges vedkommende senere blev udgivet i bogform. Tænk på store historiske personligheders breve som for eksempel Christian IV’s. Havde de levet i dag, ville der være sider af dem, som ville forblive ukendte for kommende generationer, fordi de havde betjent sig af e-mail og sms.

Eller tag breve fra afdøde slægtninge, som måske ved et tilfælde havner i vores hænder. Deres skriftlige vidnesbyrd bringer dem nogle gange næsten frem i levende live. I fremtiden vil mindet om os selv blive udvisket for vores efterkommere. Det meste er forduftet i cyberspace. Ingen vil have nogen erindring om os længere. Men måske ønsker vi det sådan?

Det var med stor ærgrelse, at min mand og jeg endte med at benytte os af computeren og dermed indirekte støttede flertallets plan om langsomt at tage livet af det fysiske brev. Men vores ønske om at se samtlige inviterede vejede alligevel tungest.

Pia Kjærsgaard er medlem af Folketinget og værdiordfører for Dansk Folkeparti samt forhenværende formand for Folketinget.