Pia Olsen Dyhr: Vi burde tale mere om børn og unges mistrivsel

Vi har måske verdens bedste samfundsmodel. Vi lever sandsynligvis i verdenshistoriens rigeste og mest fredelige periode. Alligevel producerer vi ulykkelige og stressede mennesker

Vi står med en generation, der på papiret har alle muligheder i verden. Alligevel eksploderer angst, depression og selvskade, skriver Pia Olsen Dyhr (SF)
Vi står med en generation, der på papiret har alle muligheder i verden. Alligevel eksploderer angst, depression og selvskade, skriver Pia Olsen Dyhr (SF). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Da jeg holdt min grundlovstale i weekenden, handlede den om børn og unges mistrivsel, og her fik jeg et meget sigende spørgsmål fra en journalist. ”Burde du ikke bruge dagen på en stor politisk melding?”.

Øhh, jo, det synes jeg sådan set også, jeg gjorde. En tale om børn og unges mistrivsel og vores svigt som samfund er for mig at se et af tidens største emner, men det er sigende, at det stadig ikke bliver opfattet som sådan.

Vi står med en generation, der på papiret har alle muligheder i verden. Alligevel eksploderer angst, depression og selvskade. En generation, der har muligheder for at være i kontakt med andre fireogtyve syv, men måske også er den mest ensomme generation i 100 år.

En generation, der er født i konkurrencestatens vugge og sandsynligvis kommer til at have den som følgesvend til graven, hvis vi ikke stopper op.

En lille dreng – lad os kalde ham Emil – skal helst i skole, det år han fylder seks år, også selvom han slet ikke er klar. Her skal han sidde i store klasser – i mange, mange timer hver dag. Han skal vælge uddannelse, mens han måske stadig leger med sin lillebror. Han skal hurtigt igennem studierne og ud på arbejdsmarkedet. Gerne før hans kammerater. Han skal spare op til pension og investere i den rigtige bolig, så han ikke kommer bagud i formuelotteriet.

Måske skyldes den eksploderende mistrivsel et samfund, hvor hverken lille eller store Emil kan stå af ræset. Pauser og restitution er sparet væk. Og så undrer vi os over, at de unge mistrives!?

Vi har måske verdens bedste samfundsmodel. Vi lever sandsynligvis i verdenshistoriens rigeste og mest fredelige periode. Alligevel producerer vi ulykkelige og stressede mennesker.

Kanariefuglen blev brugt som advarselsalarm i kulminerne til langt op i firserne. Kanariefugle er meget følsomme over for giftige gasser og vil derfor falde om og dø, før et udslip når at påvirke minearbejderne.

I dag er det vores børn og unge, der er kanariefuglen, som reagerer på et samfund, hvor det går for hurtigt – hvor utrygheden stiger og bliver til mistrivsel.

Så kære journalist: Lad os tale meget mere om, hvordan vi bremser den galopperende mistrivsel.