Prøv avisen
Mediekommentar

Er "Ditte & Louise" pinligt eller public service?

Ditte Hansen og Louise Mieritz er to dygtige skuespillere, der desværre er faldet i den infantilt kropsfikserede ”se mig-gryde”, mener Sørine Gotfredsen. Foto: Manuel Claro/DR

Ditte Hansen og Louise Mieritz er to dygtige skuespillere, der desværre er faldet i den infantilt kropsfikserede ”se mig-gryde”, der skal forestille at være frigørende, men som mest afslører, at kvinder har det med på uoriginal vis at gå i mænds fodspor, mener Sørine Gotfredsen

I sidste uge tog DR 1 hul på en ny omgang af satireserien ”Ditte & Louise”.

I den spiller skuespillerne Ditte Hansen og Louise Mieritz sig selv i en ikke flatterende udgave, hvor de i deres modne alder i enhver forstand ydmyger sig for stadig at føle sig attraktive og succesfulde i den store brogede underholdningsverden.

Rundt omkring dem optræder andre kendte mennesker som sig selv i mere eller mindre naturtro udgaver, og ”Ditte & Louise” er en næsten direkte kopi af den genre, som Casper Christensen og Frank Hvam har rendyrket i flere år under titlen ”Klovn”. Det hele kredser om pinlighed udfoldet gennem en humor, der er båret af massiv ekshibitionisme.

Mandag aften var Ditte Hansen og Louise Mieritz inviteret i ”Aftenshowet” på DR (der som altid i et evigt kredsløb reklamerer for egne udsendelser), og her diskuterede man en scene fra det seneste afsnit, hvor de to anti-heltinder står nøgne foran en større forsamling. Scenen skulle visualisere oplevelsen af at føle sig nøgen, når man er hjælpeløst uforberedt og tom for ord, og man stiller sig selv et par spørgsmål.

Hvordan kan to komikerkvinder i år 2016 finde på at ty til et trick, som efterhånden er set så mange gange? Det er flere årtier siden, at Simon Spies optrådte nøgen, der dyrkes hver uge sex for åben skærm i ”Paradise Hotel”, og omtalte Casper Christensen og mange andre har udført alt tænkeligt tåkrummende.

Alligevel anses det for en stor landvinding, at to kvindelige skuespillere smider tøjet, og hvad er egentlig mest pinligt? At de to står dér splitternøgne, eller at de blot kopierer, hvad så mange har gjort før dem? Eller – en tredje mulighed – at en DR-vært reagerer, som har hun aldrig set noget lignende, hvilket illustrerer, hvordan kvinder ofte som små børn roses for det mest banale.

Ditte Hansen og Louise Mieritz er to dygtige skuespillere, der desværre er faldet i den infantilt kropsfikserede ”se mig-gryde”, der skal forestille at være frigørende, men som mest afslører, at kvinder har det med på uoriginal vis at gå i mænds fodspor.

Og er det public service? Også det spørgsmål må stilles, efter at det såkaldte public service-udvalg i mandags offentliggjorde fem forslag til fremtidens medieverden. I den forbindelse blev kultur-og kirkeminister Bertel Haarder (V) bedt om at karakterisere forskellige programmer som værende public service eller ej.

Han sagde delvist ja til sangkonkurrencen ”X Factor”, så mon ikke han også ville sige ja til ”Ditte & Louise”. Det er underholdning, det er skåret over tidsåndens selviagttagende læst, og det vækker opsigt ved simple virkemidler som nøgenhed, pinlighed og kendte mennesker i flok. Det kunne være interessant, hvis man i fremtiden insisterer på at definere public service-begrebet væsentligt smallere end i dag. Mange ting ville blive skåret væk, og en del seere ville nok falde fra, men de, der bliver tilbage, ville til gengæld blive forskånet for en hel del pinlighed.

Hvad enten den er tilsigtet eller ej.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.