Ateisten Ib Ulbæk skrev for godt et år siden en kronik i Dagbladet Information med overskriften ”Selv ateister kan trænge til lidt gud”. Tekstens budskab var, at intet menneske er fornuft alene, og derfor kaldte skribenten det ”underligt gammeldags”, at nogle ateister var ude på at afvise alt irrationelt.
Da avisen delte artiklen på Facebook, blev den oversvømmet med kommentarer. Få af dem var rosende bemærkninger, men de fleste kommentarer var skrevet med det formål at lade Ib Ulbæk – der er lektor i dansk sprog på Københavns Universitet – forstå, at han var småt begavet.
Det at tro på Gud var lige så dumt som at tro på julemanden, lød det i kommentarerne, som Ib Ulbæk så som et udtryk for en stærk konfrontation mellem kristne og de såkaldte nyateister ledt an af Ateistisk Selskab, der på det tidspunkt gjorde sig bemærket med en reklamekampagne på bybusser.
Kort tid efter denne oplevelse begyndte han at skrive bogen ”Tro og tvivl”, der udkommer i dag og skal åbne samtalen om tro mellem kristne og ateister. Det føler Ib Ulbæk sig kvalificeret til, fordi han selv er gået fra at være, hvad han kalder hardcore materialist og ateist, til at være kæreste med en stærkt troende og i dag værdsætte kristendommens rolle i samfundet.
”Jeg har selv været en uforsonlig ateist i nogle år. Det rykkede jeg mig langsomt væk fra, og da jeg for fem år siden mødte min kæreste, som er aktiv i Apostolsk Kirke, begyndte jeg at gøre en indsats for at forstå det religiøse menneske bedre,” siger han.
Her fandt han med kæresten Kate en fælles interesse for det eksistentielle. Begge var interesseret i filosofi, og de diskuterede eksistens og tro gennem Kierkegaard, Schopenhauer, Nietzsche og Bibelen.
”Det gik op for mig, at der ikke nødvendigvis var stærke modsætninger mellem troende og ateister, som jeg ellers havde antaget. Lidelse og død er for eksempel vilkår for alle mennesker, og hvis fokus ligger her i stedet for på naturvidenskabelige beviser for eller imod Gud, vil samtalen mellem kristne og ateister blive meget bedre.”
Når Ib Ulbæk taler om en stærk konfrontation mellem kristne og ateister, tænker han især på den såkaldt nyateistiske bølge anført af den engelske biolog Richard Dawkins, hvis bog ”Illusionen om Gud” blev populær i 2000’erne og blev genstand for megen kritik fra kristne.
I sine nye bog analyserer Ib Ulbæk debatten mellem nyateister og kristne gennem de seneste 10 år og er ikke særligt imponeret over tonen. Richard Dawkins og ateisterne er i overvejende grad nedladende og krigeriske i deres retorik, men når de kristne svarer igen, er de ikke meget bedre.
”Debatten er uforsonlig fra begge sider. Som et eksempel i min bog nævner jeg Lars Sandbeck og Lars Kristiansens ’Gudløse hjerner’ fra 2009. Den er simpelthen så polemisk udformet, at den ikke når nogen vegne. Der er vigtige og gode pointer i den, og mange vil mene, at de bare giver ateisterne igen af samme skuffe, når de bruger den hårde tone. Jeg vil mene, at der ikke kommer noget ud af debatten på denne måde.”
Ib Ulbæk kalder ikke sin egen bog en debatbog, men en dialogbog. Dialog er nemlig, hvad der er nødvendigt, hvis troende og ateister skal forenes. De skal ikke strides på naturvidenskabelige og filosofiske argumenter for eller imod Gud, men tale om, hvorfor vi deler livsvilkår som kærlighed, død og lidelse.
I bogen tager han selv hul på den dialog ved at interviewe den troende sognepræst og Kierkegaard-forsker Pia Søltoft, den agnostiske filosof Peter Tudvad og den ateistiske norske forfatter Karl Ove Knausgård.
Tror du virkelig på, at man kan forsone nyateister og troende bare ved at opfordre dem til at tale om eksistentielle spørgsmål i stedet for naturvidenskab?
”Nej, jeg tror ikke på, at man vil få Anders Stjernholm og de andre fra Ateistisk Selskab til at deltage i en frugtbar samtale om tro. Ligesom jeg heller ikke tror, at de mest konfrontatoriske kristne vil få nemt ved at medvirke i en samtale med ateister. Jeg tror derimod, at spørgsmål om liv, død og eksistens kan få en kæmpe flok danskere til at forholde sig mere fredeligt og nysgerrigt til samtaler om tro.”
Mange mener, at dialog i højere grad end polemik i forvejen er den dominerende linje inden for folkekirken. Hvorfor lykkes det ikke folkekirken at forsone ateister og troende, hvis løsningen er dialog, som du skriver?
”Det ville lykkes, hvis folk rent faktisk benyttede sig af folkekirken. Hvis de i højere grad oplevede folkekirken som et mere meningsfyldt fællesskab at være en del af. Der tror jeg, at tærsklen stadig er for høj derind. Min kæreste kommer i en frikirke, hvor der er langt mere livlige gudstjenester med mere moderne præg, lægprædikanter og så videre. Det tror jeg tiltaler en del mennesker, og det kunne folkekirken tage ved lære af.”
Hvilken rolle tror du, at den udbredte islamskepsis spiller i den generelle skepsis over for religion og dermed konfrontationen mellem troende og ateister?
”Den spiller en stor rolle, tror jeg. I islam oplever folk en meget brutal religionsfundamentalisme, som de aldrig har oplevet før blandt danske kristne. Indvandring har gjort religion synlig i offentligheden i Danmark, og det er der mange, der reagerer negativt på.”