Det er dagene derpå. Valghandlingen er gennemført, valgkampen er overstået. Det endelige udfald lader godt nok vente på sig lidt endnu, men hovedlinjerne synes at tegne sig. Det står uomtvisteligt klart, at Socialdemokratiet er Danmarks største parti, at Venstre og Radikale Venstre er imploderet, at Moderaterne og Danmarksdemokraterne er svulmet tilsvarende op, at Det Konservative Folkeparti spændte ben for sig selv i valgopløbet, og at det sociale medie Tiktok genskabte Liberal Alliance og formanden Alex Vanopslagh.
Det står også klart, at personer har vundet over politik, at troværdighed og karisma er langt væsentligere end sammenhængende partiprogrammer, og at følelser er væsentligere end fakta.
Alt det véd vi godt. Så godt. Vi orker næsten ikke at læse, høre eller tale mere om det. Jeg gør i hvert fald ikke. Hånden på hjertet slap ressourcerne op for flere uger siden. Jeg har ikke haft overskud til at se nogen af partilederrunderne, og jeg brevstemte endda bare for at undgå at blive hvirvlet ind i valgdagshektikken. På selve valgaftenen kunne jeg slet ikke længere. Her styrede jeg fuldstændig uden om den seriøse valgdækning.
Min valg-fatigue ledte mig ind på B.T.s hjemmeside, hvor holdet bag sladderpodcasten "Det, vi taler om" anført af journalist og radiovært Ditte Okman sendte live fra Vandrehallen på Christiansborg. Det gjorde de virkelig godt og underholdende. Holdet bestående af journalister og mediepersonligheder fra den tabloide, kulturelle og politiske presse gav stoffet, hvad det fortjente: Hvis dansk politik alligevel er en farce, så lad os da behandle det som sådan, syntes logikken at være.
Med hvidvinsglas i hånden og med hjælp fra skiftende gæster gennemgik de skandaler og sensationshistorier i valgperioden, der gik. Ikke mindst takket være MeToo-bevægelsen var der overordentligt meget at kaste sig over. Det var i sig selv fængslende at se tidligere socialdemokratisk statsminister Helle Thorning-Schmidt gætte løs på, hvordan klimaet mon var i den socialdemokratiske folketingsgruppe, ligesom det var fascinerende at høre erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen tage æren for Lars Løkke Rasmussens (Mod) politiske projekt. Fængslende og fascinerende som et færdselsuheld. For første gang i ugevis havde jeg fundet en mediedækning, som var i øjenhøjde med min valglede.
Men det skulle blive bedre. Midt på aftenen udviklede B.T.s teknisk halvdårlige livesending sig til ligefrem mediehistorie. I de højhellige vandrehaller på Christiansborg besøgte hovedmændene bag en anden podcast – satirepodcasten "Undskyld, vi roder" B.T.s "Det, vi taler om". "Undskyld, vi roder" handler om opbygningen af den fiktive radiostation R8dio, som har hovedsæde i den fiktive og eftertrykkeligt jyske by Skuldborg. Der er tale om en såkaldt mockumentary, en fiktiv, satirisk dokumentar, som følger holdet bag den nyopstartede station, hvis ambition er at være ikke bare i øjenhøjde med sine lyttere, de vil være "i gulvhøjde med dig".
Sådan lyder i hvert fald deres det motto, som lugter af socialdemokratiske makrelmadder og Inger Støjbergsk Cola Zero. Skuespillerne Kasper Nielsen og Brian Lykke mødte op i deres aliasser som radiodirektøren Klavs Bundgaard og programchefen Allan Sindberg. Og fiktionen foldede sig rundt om sladderradioen i en burlesk forening midt i det politiske teater. Omfavnelsen demonstrerede, at dansk politik er et perverst sceneshow.
At nogen tog ansvaret på sig og blotlagde denne omstændighed, var en stor lettelse.
Liv og meninger skrives på skift af tv-vært og forfatter Flemming Møldrup, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, leder af Center for Grundtvigforskning Katrine Frøkjær Baunvig og rektor for Designskolen i Kolding Lene Tanggaard.