Sognepræst: Osteklokkens europæiske eliter fører politik, som om intet er hændt

Politik laves i feltet mellem interesseorganisationer, partiapparater og mainstream-medier, der fastholder det forældede verdensbillede, man har uddannet vestlige eliter i efter 1968, skriver sognepræst

Osteklokkens europæiske eliter med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i spidsen forsøger blot at køre videre, som om intet var hændt, man bliver i osteklokken af partiapparater, interesseorganisationer og medier, mens man nynner videre på den gamle sang ”Er du dus med himlens fugle”, skriver sognepræst.
Osteklokkens europæiske eliter med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i spidsen forsøger blot at køre videre, som om intet var hændt, man bliver i osteklokken af partiapparater, interesseorganisationer og medier, mens man nynner videre på den gamle sang ”Er du dus med himlens fugle”, skriver sognepræst. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix.

Faktisk kan næsten alle herhjemme fra SF til DF se, der er noget galt. Virkeligheden passer ikke til de politiske handlingsmodeller, som er grundlagt i Morten Korchs dage efter Anden Verdenskrig. Men politik laves i feltet mellem interesseorganisationer, partiapparater og mainstream-medier, der fastholder det forældede verdensbillede, man har uddannet vestlige eliter i efter 1968.

Man ved, der skal gøres noget, men Ghettopakke 1994, 2010 og 2018 ligner hinanden til forveksling: Lad os rive boligblokke ned, male dem, give dem et nyt navn. Derfor laves love i en osteklokke. Interesseorganisationer, politisk nedsatte arbejdsgrupper, lobbyister og politikere fra samme segment har sat gang i en dynamik, hvor love om for eksempel juridisk kønsskifte bliver til efter flere års lobbyarbejde bag kulisserne i EU og kommer til Danmark, som bare implementerer loven. Uanset hvad der puttes i gryden, ender det med samme ret, ligesom Karl I’s hoved altid dukker op i Mr. Dicks artikler i David Copperfield, uanset hvad de handler om. Når man så fortæller om det, så tror folk, det er løgn, men loven er trådt i kraft for længst.

Den ene groteske situation efter den anden popper op, når virkelighed og politik ikke passer sammen. For så er det ikke de virkelige problemer, som adresseres, men den sædvanlige løsning, de sædvanlige osteklokkepartnere kan forhandle sig frem til. Storkriminelle kan ikke udvises, mens folk, som har været lovlydige, smides ud af landet.

Jihadister og IS-krigere får lov at rejse tilbage til Europa og glider ind i velfærdssamfundenes behandlersystem, mens kritikere af islam, som den canadiske blogger Lauren Southern, der aldrig har begået en voldelig handling eller har opfordret til vold, nægtes indrejse i England under henvisning til terrorlovgivningen.

Hendes forbrydelse var den 24. februar i Luton at have deltaget i en happening, hvor man gik rundt med skilte om, at Allah var homoseksuel, som svar på en tilsvarende demonstration fra transgender-samfundet om, at Jesus var homoseksuel. Lauren Southern og hendes kammeraters skilte blev konfiskeret af tililende politi – at kritisere islam kan give problemer, så det er forbudt. Men folk ved godt, hvad virkeligheden er. I Italien, som har kæmpe problemer, stemte 69,19 procent af vælgerne på EU- og indvandringskritiske partier ved valget i marts.

Så bliver det pludselig dem, der gør opmærksom på problemerne, som bliver problemet – for magthaverne. Man forsøger så at lukke munden på dem, når landene adresserer problemerne med masseindvandring eller ikke vil tage muslimske indvandrere, fordi de ikke ønsker, at Budapest, Prag og Warszawa skal ligne Berlin, Paris og London.

Osteklokkens europæiske eliter med EU-Kommissionens formand i spidsen forsøger blot at køre videre, som om intet var hændt, man bliver i osteklokken af partiapparater, interesseorganisationer og medier, mens man nynner videre på den gamle sang ”Er du dus med himlens fugle”.