For nylig bragte Politiken årets nok mest omtalte og omstridte lederartikel med overskriften ”Skam dig, Scavenius”. Theresa Scavenius er Alternativets nye klimaordfører, og hun var i lederartiklen genstand for en massiv kritik, fordi hun i forbindelse med sit tidligere arbejde som lektor i klimapolitik har fløjet 24 gange fra 2017 til i dag – primært mellem København og Aalborg. Kan man være engageret i klima og samtidig benytte fly?
Lederartiklen resulterede efterfølgende i en debat i Politiken mellem Scavenius og lederartiklens skribent, Marcus Rubin, der er avisens kronikredaktør og leder af Politikens lederkollegium. Rubin understregede, at han bevidst opfordrede klimaordføreren til at skamme sig:
”Netop på klimaområdet er vi nødt til at rykke hurtigt, og her føler jeg, at lederens ordvalg er med til at puffe på.”
I et svagt øjeblik formulerede H.C. Andersen det uopslidelige fyndord, som siger: At rejse er at leve. Men det er nok alligevel de færreste, der sætter sig så ofte ind i et fly som Rubin. Det fremgår nemlig af et interview, at Rubin elsker at flyve rundt i verden på sine mange ferier. Regner man efter med SAS’ digitale emissionsberegner, udleder Rubin mere CO2 på et års ferierejser end Alternativets klimaordfører har gjort på sine arbejdsrelaterede flyvninger over fem år.
Rubin har dog bevilget sig selv fripas til de mange flyveture: ”Jeg har lidt bedre mulighed for at flyve, fordi jeg ikke har bil og bor i en lejlighed med fjernvarme.”
På sin særligt selveftergivende facon, argumenterer lederskribenten her for, at han er berettiget til at flyve på ferierejser året rundt – herunder til USA. En flyvetur til Los Angeles fra Kastrup udleder 10 gange så meget CO2, som hvis turen var gået til Aalborg.
Sådan er der altid noget komisk over folk, der ikke betænker sig på at gå i rette med andres holdninger uden at sætte spørgsmålstegn ved deres egne.
Øget dysfunktion
Lad os forestille os en yngre mand foran to døre, hvor der bagved i begge tilfælde befinder sig en læge. Går han ind ad den ene dør, er hans liv uforandret. Men tager han fat i håndtaget på den anden dør, så vil udviklingen snart gå sin skæve, ubarmhjertige gang, for med denne læges diagnose, vil manden have øget sin risiko for tidlig død, arbejdsløshed og singleliv.
Eksemplet stammer fra Weekendavisen, hvor svenske forskere har undersøgt, hvad der sker med et ungt menneske med lettere psykiske vanskeligheder, som tidligt i livet får en diagnose. Den svenske forsker Marieke Bos konkluderer, ”at vi slet ikke finder nogen positive effekter af at få en diagnose i 18-årsalderen”.
Problemet er imidlertid, at vi i dag er langt hurtigere til at kategorisere mennesker som dysfunktionelle. Folk har ikke mere alvorlige symptomer end for 10-15 år siden, alligevel melder forældre om 30-40 procent mere dysfunktion.
Bøvl – det har de fleste. Nogle forstørrer det i tankerne, bliver ulykkelige og fokuserede på det, som andre ville kalde bagateller. Men spørgsmålet er rigtignok, hvad der sker, når vi sænker tærsklen for, hvor meget mentalt ubehag man kan tåle. Så opdager vi, at sundhedssystemet slet ikke er bygget til, at store dele af befolkningen skal i behandling, forklarer den svenske forsker Sebastian Lundström.
Aldrig hul i ren tand
Tandplejen er også et felt, hvor man strides om regningen. Debattør Geeti Amiri, der arbejder som underviser på en sosu-uddannelse, har således foreslået gratis tandbehandling til sosu-elever. Det er helt galt, svarer specialtandlæge Henning Lehmann Bastian i en kommentar i Berlingske.
Den mest effektive og billige tandpleje handler blot om at investere i en tandbørste og en tube tandpasta. Bastian genopfrisker det gamle mundheld, ifølge hvilket ”der aldrig går aldrig hul i en ren tand”. Sosu-eleverne skal derfor instrueres i, ”at det er deres egenomsorg, der skal løse problemet i deres egen mund”.
Specialtandlægen minder om, at man for resten også er tilbøjelig til større omhu med sin mundhygiejne, når man ved, at forsømmeligheden koster.
Ugens debat skrives på skift af sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard og sognepræst Kristian Bøcker.