Politikere skal tænke sig om for åndsfrihedens skyld

Efter uger med mediekritisk blik på islamisk religiøs fundamentalisme i Danmark er turen åbenbart kommet til at gå på jagt efter såkaldt kristen fundamentalisme i folkekirken, skriver formand for Indre Mission, Hans-Ole Bækgaard

Det vil være vand på kulturradikalismens mølle, hvis politikere – som forhastet reaktion for at dæmme op for islamradikale imamer – indfører en lovgivning, som i realiteten indskrænker ytrings- og religionsfriheden, skriver Hans-Ole Bækgaard.
Det vil være vand på kulturradikalismens mølle, hvis politikere – som forhastet reaktion for at dæmme op for islamradikale imamer – indfører en lovgivning, som i realiteten indskrænker ytrings- og religionsfriheden, skriver Hans-Ole Bækgaard. Foto: Nils Rosenvold .

Forleden aften sad jeg med min snart toårige datter i sofaen. Vi havde en snak, som nok mest blev min refleksion, hun forsøgte at lytte interesseret til. Hvilket samfund mon hun kommer til at vokse op i?

Vil hun offentligt kunne give udtryk for sine kristne holdninger uden at kriminaliseres? Vil hun få en kristen opvækst, som hun kan vedkende sig?

Efter uger med mediekritisk blik på islamisk religiøs fundamentalisme i Danmark er turen åbenbart kommet til at gå på jagt efter såkaldt kristen fundamentalisme i folkekirken – altså grupper med meget konservative fortolkninger af Bibelen.

Man mener, at sammenligningen er valid, og at disse holdninger i vækkelsesbevægelserne tolereres, fordi de har været her i 150 år. Men det ligger i luften, at sådan burde det ikke være.

Der har også været indlæg, hvor personer har berettet om deres møde med ”kristenfundamentalistisk kvaksalveri, som praktiseres med uformindsket styrke i 2016”, som en har udtrykt det. Retorikken går på, at det ikke burde være tilladt at have sådanne holdninger i et moderne oplyst demokratisk samfund.

Det gør indtryk at læse, hvordan nogle har oplevet livet i vækkelsesbevægelserne. I Indre Missions historie og nutid er der helt sikkert situationer, som kunne have været tacklet anderledes, og hvor kærligheden skulle have haft en langt bedre plads frem for de rette moralske holdninger. Uden tvivl! Og vi skal lære af det! Der er forhold, som trænger til tilgivelsens lys.

Samtidig er det dog ikke kun formen og forløbet, som er under kritik, men forkyndelsen, holdningen og den bibelske fortolkning i det hele taget. Hvad er på spil? Frihed – og nogle helt grundlæggende værdier, som vi har skattet højt i det danske samfund.

At det er muligt at have holdninger og forkyndelse, som ikke bestemmes af flertallet, eller som følger tidens kulturelle skiftende ånd.

For en håndfuld år siden blev 21 teser om åndsfrihed formuleret. Den første tese lyder: ”Mennesket skal frit kunne lade sig forpligte af religiøse, ideologiske eller etiske overbevisninger. Ægte overbevisning kan kun tilegnes i frihed.” Og tese fem: ”Åndsfrihed viser sig tydeligst derved, at man giver den person eller gruppe, som man er dybt uenig med, frihed til at tro, tænke, ytre sig og virke efter deres overbevisning.”

Den kulturradikale dagsorden i kritikken er ikke til at tage fejl af: Det bør ikke være tilladt offentligt at hævde klassisk kristne holdninger eller vejlede ud fra dem – højst konsekvensløse holdninger, fordi den praksis og tilgang til livet ikke skal have plads i samfundet, heller ikke i skoleverdenen.

For religion hører til i det private, og ateismen er at betragte som det neutrale og den rigtige holdningsplatform. Kristen seksualmoral anses som nedbrydende og usundt grænsesættende for det moderne menneske. Og lignende bibelske holdninger eroutdated og hører ikke hjemme i et oplyst demokratisk samfund.

Resultatet af denne agenda bliver et flertalsdiktatur med knægtelse af Grundlovens ånd. Det vil være vand på kulturradikalismens mølle, hvis politikere – som forhastet reaktion for at dæmme op for islamradikale imamer – indfører en lovgivning, som i realiteten indskrænker ytrings- og religionsfriheden.

Det skal være ulovligt at udføre eller tilskynde til handlinger imod Grundloven (paragraf 67). Men det vil være en uhørt radikal stramning, hvis det bliver umuligt, ja, ulovligt, at have holdninger med konsekvenser, eller som skaber uenighed mennesker imellem. Her skal politikere være vågne!

Jeg vil kæmpe for, at åndsfriheden får bedre kår i disse år i Danmark, hvor den er kommet hårdt under pres. For et samfund uden åndsfrihed ønsker jeg ikke for min datter.

Jeg håber, at hun i sin opvækst kommer til at møde det kristne budskab i kærlighed og finder tryg vejledning i bibelske anvisninger på det etiske område, så hun frimodigt kan tale offentligt om det.

Hans-Ole Bækgaard er præst og formand for Indre Mission