DEBATTEN OM GYMNASIEELEVERS drukkultur er igen dukket op som tema. Rektor for Ørestads Gymnasium Allan Kjær Andersen har for eksempel deltaget i en debat i Aftenshowet på DR 1 om emnet med sundhedsordfører hos Socialdemokraterne Sophie Hæstorp Andersen. Han efterlyste lovgivning fra politikernes side, og hun henviste til, at gymnasierne og forældre i fællesskab måtte løse problemet.
Og rektor for Frederiksborg Gymnasium Peter Kuhlman har i dagbladet Politiken skrevet, at gymnasiefesterne foregår i trygge rammer, at det er forældrene, der har ansvaret for at sikre, at de unge ikke drikker inden festen. Og han pegede på, at unge i udlandet også drikker bare uden for skolen.
Peter Kuhlmans udmelding støtter alkoholens kulturelle funktion som socialt bindemiddel i det hyggelige Danmark og passer fint til politikerne, der kan vise det sunde flag ved at fjerne cigaretterne fra gymnasiernes matrikler, mens elever ned til 15 år får lov til at kigge dybt i flasken til den månedlige såkaldt private fest. Alkohol er jo ikke så farligt som rygning, som Sophie Hæstorp Andersen sagde i Aftenshowet.
Denne uansvarlighed er medvirkende til den triste rekord vores unge har som Europas drukmåse.
KOBLINGEN AF RUSMIDLER med skoleverdenen er ydermere en undsigelse af gymnasiernes professionelle profil, idet den stimulerer den oplevelses- og nydelseskultur, som gymnasiet ellers konkurrerer med gennem sine krav om faglighed og fordybelse.
Festerne kan lokke nogle elever i en alkoholismefælde, hvis de er disponerede for det, og de indgår som uformel markedsføringsstrategi i kampen om eleverne.
Disse fester giver Danmark et dårligt ry i udlandet. Nys hjemkommen fra en studietur med gymnasieelever til USA kan jeg kun sige, at det ikke er Den Lille Havfrue, de amerikanske gymnasieelever spørger til, når de møder vores danske elever, men festkulturen. De unge amerikanere synes, at det må være dejligt at være dansker (også at blive betalt for at gå i skole via SU). De voksne amerikanere er forargede, og når man som lærer ikke kan få sig selv til at præstere en kuhlmansk retorik, forsøger man hurtigt at skifte emne.
Amerikanske unge drikker også, som Kuhlman rigtigt påpeger, men skolerne holder fast på deres funktion som skoler og er ikke hyklere, hvor de på den ene side oplyser om farerne ved alkoholmisbrug og samtidig holder alkoholfester for eleverne, ofte hver måned, samt fredagscaféer også med alkohol.
Værst af alt: Hvert år koster de unges alkoholkultur liv. I nogle få tilfælde sker det under aktiviteter, der er organiseret af gymnasierne, i andre tilfælde er det under aktiviteter organiseret af eleverne selv som for eksempel skitu-re. Her er gymnasierne selvfølgelig ikke formelt ansvarlige, men de er medskabere af en alkoholbaseret ungdomskultur.
Som det er lige nu, er der travlt ved håndvasken. Måske kunne det gavne, hvis man ophørte med at give sorteper videre og tog ansvar for det, man har indflydelse på.
SKOLELEDELSERNE KAN vælge, som nogle få gør det, at undlade at skænke alkohol for unge under 18 år. Politikerne kunne forbyde alkohol på ungdomsuddannelserne, som Allan Kjær Andersen foreslår, og dermed sikre, at festerne som uformelt konkurrenceparameter fjernes. Sidst, men ikke mindst, kunne forældrene tage stilling til deres egen funktion som rollemodeller i deres brug af alkohol, og hvilke rammer de vil sætte for deres børn. Det er i den forbindelse opløftende at læse i Kristeligt Dagblad om et nystiftet forældrenetværk under foreningen Alkohol & Samfund.
I dag dømmer vi fortiden og den autoritære sorte skole. Hvordan vil man i fremtiden tænke om os? Dømme os for omsorgssvigt?
Dorthe Enger,lektor, Nygårdsvej 51 B, 3. tv., København Ø