Prøv avisen
Debat

Politisk kandestøberi og tossegod jura

For Uffe Elbæk og partiet Alternativet handler det ikke om, at Danmark skal være det bedste land i verden. Nej, det handler om, at Danmark skal være det bedste land for verden.

Danske politikere og dommere ville have godt af at læse sociologen Max Weber, som mente, at politikere altid skal kende og stå til ansvar for de konkrete konsekvenser af deres politik. Weber mente nemlig, at vejen til Helvede er brolagt med gode hensigter

DET SKER IKKE hvert år. Og slet ikke hver uge. Men i denne uge opstillede et nyt parti til Folketinget. Alternativet kalder den forhenværende radikale kulturminister Uffe Elbæk sit parti.

Bloggeren Morten Uhrskov mente på sin nye hjemmeside mortenuhrskov.dk, at det nye parti ville resultere i stemmespild hos rød blok, ”da mindst 90 procent af Alternativets stemmer må forventes at blive hentet hos den i øjeblikket regeringsbærende del af Folketinget”.

Og på 180grader.dk indrømmede flere læsere i kommentarsporet ganske uindpakket, at de havde medvirket til den digitale underskriftsindsamling, der gjorde Alternativet opstillingsberettiget.

”Jeg har da også skrevet under - så kan de rødes valgnederlag blive så meget desto større,” skrev en borgerlig vælger.

Politiken analyserede Alternativets kandidatliste. Tidligere sognepræst Ulla Sandbæk er tiltænkt opgaven som partiets asyl-, EU- og udenrigsordfører. Hun var ellers i færd med en bog om en ”palæstinensisk martyr”, men de tanketunge skriblerier har vistnok resulteret i en skriveblokering. Og nu finder Sandbæk politisk inspiration i ”samspillet med andre mennesker” samt ”hele det spirituelle tankesæt og den positive tilgang til tilværelsen, det rummer”.

Ordfører for sundhed, livskvalitet og familie- og singleliv i Alternativet hedder Niko Grünfeldt. Hans målsætning er at sløjfe fortidens erfaringer: ”De sløver min opfindsomhed og min åbenhed som politisk fremtidsforsker.”

Vi kender mundheldet: ”Fri mig fra mine venner, mine fjender skal jeg nok selv klare.” Mon ikke adskillige politikere i rød blok ihukom denne formulering ved præsentationen af Alternativet?

For enten resulterer partiet i stemmespild hos rød blok, eller også vil partiets politikere udfordre selvbeherskelsen hos pragmatiske socialdemokratiske politikere som Bjarne Corydon og Henrik Sass Larsen.

Alternativets socialpolitiske ordfører, Torben Gejl, lyder i al fald som et ekko af Enhedslisten. Men det kan selvfølgelig være, Gejl deler motto med historikeren A.J.P. Taylor: ”Jeg har stærke meninger, men jeg står kun svagt ved dem.”

I Kristeligt Dagblad slår Uffe Elbæk også de revolutionære strenge an. Det handler for Alternativet ikke om, at Danmark skal være det bedste land i verden. Nej, det handler om, at Danmark skal være det bedste land for verden.

Men verden er jo et stort sted. Ifølge FN vil den afrikanske befolkning for eksempel vokse fra de nuværende 1,1 milliard til 4,2 milliarder i 2100. Det svarer til en vækst på seks gange EU's befolkning. Så vi får nok at se til, såfremt Alternativet får lov at realisere sine hensigter.

Ifølge et interview med Elbæk i Information er Alternativet et ”længselsparti”, der vil et andet og bedre samfund, men endnu ikke kender vejen dertil. Men de gode hensigter er der ingen mangel på.

Sociologen Max Weber sondrede mellem ”hensigtsetik” og ”ansvars-etik”. Webers pointe var, at politikere altid skal kende og stå til ansvar for de konkrete konsekvenser af deres politik - deraf begrebet ”ansvarsetik”. Weber mente nemlig ligesom den kloge gamle englænder Samuel Johnson, at vejen til Helvede er brolagt med gode hensigter.

Men Uffe Elbæk og det nye parti er ikke de eneste, der foretrækker ”hensigtsetik” frem for ”ansvarsetik”. I denne uge kunne Ekstra Bladets forsidehistorie berette om en af de voldsmænd, som umotiveret molesterede Nanna Skovmand og hendes kæreste juleaften.

Det viser sig nemlig, at denne hærdede voldsmand to gange forinden var blevet dømt til udvisning af Danmark for tilsvarende ting. Men udvisningen var ikke blevet effektueret, idet to af dommerne ifølge Ekstra Bladet tilkendegav, at gerningsmanden fortjente en ny chance. Hensigten var from og god, men resultatet var katastrofalt, og mange iagttagere ville nok betitle denne form for jura som ”tossegod”.

Nej, det er ikke kun politikere, der ville have godt af at beskæftige sig med Max Weber og hans sondring mellem ”hensigtsetik” og ”ansvars-etik”. Også jurister ved Københavns byret kunne have udbytte deraf.

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter