Polsk uafhængighedsfejring med deltagere fra den yderste højrefløj skaber europæisk bekymring

Billeder af demonstranter i den polske hovedstad, Warszawa, med plakater med racistiske budskaber som ”Rent blod, klart sind” har været med til at skade Polens omdømme internationalt

Trods støtte fra den italienske nyfascistiske gruppe Forza Nuova satte højreekstremistiske grupper langt mindre præg på Polens nationale uafhængighedsdag i år end tidligere, vurderer iagttagere. –
Trods støtte fra den italienske nyfascistiske gruppe Forza Nuova satte højreekstremistiske grupper langt mindre præg på Polens nationale uafhængighedsdag i år end tidligere, vurderer iagttagere. – . Foto: Alik Keplicz/AP/ Ritzau Scanpix.

I WEEKENDEN blev 100-året for polsk uafhængighed fejret i den polske hovedstad, Warszawa, med flere end 200.000 demonstranter, hvor især nogle højreekstreme demonstranters budskab ”Rent blod, klart sind” har skabt bekymrede reaktioner i europæiske medier.

”Optoget på Polens uafhængighedsdag blev overskygget af ultrahøjre- orienterede demonstranter,” skriver for eksempel den irske avis The Journal og offentliggør sammen med sin artikel billeder af hætteklædte medlemmer fra den italienske nyfascistiske gruppe Forza Nuova, der deltog i demonstrationen ved siden af polske højreekstremister.

”Nationalister med brændende fakler og fascistiske flag marcherer samtidig med politikere,” lyder overskriften i en artikel i den engelske avis The Guardian. Avisens korrespondent i Warszawa, Christian Davies, fortæller i artiklen, at demonstranter satte ild til et EU-flag og råbte ”Ned med Den Europæiske Union”, og han gør opmærksom på, at demonstrationen de seneste år har tiltrukket flere og flere højreekstremistiske aktivister fra hele Europa.

Den tyske avis Die Zeit slår fast, at medlemmer af det polske regeringsparti for første gang har fejret landets uafhængighed side om side med nationalister og racister, hvorimod det østrigske magasin Profil gør opmærksom på, at selvom højreekstremister fra både ind- og udland deltog, så forløb optoget dette år fredeligt.

Polen har ikke altid været et selvstændigt land. Fra 1772 og frem til 1918 var landet opdelt mellem de daværende stormagter Preussen (som i 1871 blev del af Det Tyske Kejserrige), Rusland og kejserriget Østrig-Ungarn, men trods undertrykkelse fra alle tre stormagters side forblev befolkningen dog polsk.

”De fleste polakker lod sig hverken russificere eller germanisere. Deres sprog, litteratur og ikke mindst den katolske tro hjalp dem til at forblive et eget folk,” skriver Florian Kellermann på radioen Deutschlandfunks internetside.

Det er polsk tradition, at befolkningen med en frihedsmarch den 11. november mindes året 1918, hvor landet i kølvandet på afslutningen af Første Verdenskrig genopstod som selvstændig stat, men som Christian Davies skriver i The Guardian, er optoget de seneste år blevet mere og mere kontroversielt, fordi ekstreme grupper på den polske højrefløj i stigende grad har sat deres præg på arrangementet. Han skønner, at ikke mindst billeder af demonstranter med plakater med racistiske budskaber som ”Rent blod, klart sind” har været med til at skade Polens omdømme internationalt.

I Polen har der derfor også været heftige diskussioner om, hvorvidt man på grund af de højreekstremistiske grupper overhovedet skulle markere 100-året for Polens uafhængighed i år, men efter Warszawas borgmester, Hanna Gronkiewicz-Waltz fra det borgerligt liberale parti Borgerplatform, forgæves forsøgte at forbyde demonstrationen, endte det med, at Polens højrenationale præsident, Andrzej Duda, meddelte, at den polske regering ville stå for demonstrationen.

Regeringen enedes derefter med de højreekstremistiske grupper om at opdele demonstrationen, så deltagerne i regeringens demonstration skulle gå i den første del af optoget, mens deltagerne i de højreekstremistiske gruppers arrangement skulle gå i slutningen af optoget, og de to grupper skulle være adskilt af politi og specialtropper. Det polske regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), vandt valget i 2015, og siden da er den polske regering i stigende grad blevet kritiseret for at føre en nationalistisk og indvandrerfjendsk politik og for at ville isolere landet i EU.

Andrzej Dudas afgørelse om at lade regeringen deltage i en fælles demonstration med de højreekstremistiske grupper skaber da også heftig debat ikke alene i Polen, men også i udlandet.

”Polens nationalpopulistiske regeringsparti, PiS, fører en politik, der, når det drejer sig om at mindes landets historie, er bagudskuende og nationalistisk. For partiet drejer det sig om at afgrænse og udelukke omverdenen. Det er meget sigende, at regeringen ved uafhængighedsmarchen netop slog sig sammen med grupper på den yderste højrefløj. For regeringen er Polen i dag langt mindre en del af Europa end en fæstning i Europa,” skriver østeuropakorrespondent Florian Hassel i avisen Süddeutsche Zeitung.

Mange polakker ser tilsyneladende anderledes på sagen.

I 2017 deltog cirka 60.000 mennesker i demonstrationen, men i år lå antallet på mindst 200.000 personer, og flere udenlandske medier vurderer, at tallet i år er så højt, netop fordi regeringen og ikke de højreekstremistiske grupper officielt stod for arrangementet. For eksempel viste den tyske tv-station ARD en reportage fra optoget, hvor flere deltagere gav udtryk for, at de ikke var højrenationalistiske, men deltog, fordi de ønskede at fejre landets selvstændighed.

På trods af de negative overskrifter har aviser som The Guardian da også fastslået, at det i år i langt mindre grad end tidligere er lykkedes de racistiske og højreekstremistiske grupper at præge demonstrationen.