TIDLIGERE KIRKEMINISTER Torben Rechendorff (K) mener i et stort indlæg i Kristeligt Dagblad før jul, at "politikerne har fået en ubehagelig tone over for kirkelige initiativer". Han er så venlig at udråbe mig til hovedskurken.
Når der er gået tid, inden jeg svarer, er det, fordi jeg fandt, det var godt at lade julefreden sænke sig over hans mærkelige angreb på mig. Et angreb, hvor han sandelig synes at lade mig tegne regeringen. Det er næsten for meget at byde begge parter! Og desuden: Mine synspunkter på det kirkelige felt er de samme, uanset hvilken regering de måtte blive fremsat under.
To ting har fået Rechendorff op af stolen: For det første, at jeg har tilladt mig at udtrykke mig om det biskoppelige forslag om klokkeringning i anledning af klimaet. Og for det andet, at jeg har tilladt mig at udtrykke mig om arrogancen i anledning af Folkekirkens mellemkirkelige Råd og biskoppernes beslutning om at melde folkekirken ind i Porvoo-samarbejdet.
Jeg er af den opfattelse, at folkekirken skulle bruge alle de kræfter, den overhovedet har, på at minimere det tab, vi oplever: at et par generationer har alt for lidt viden om, hvad kristendom er, og derfor også alt for lidt viden om, hvad der er europæisk og dansk kulturgrundlag. Det kan efter min opfattelse få fatale følger for mennesker, der kan komme til at stå helt uden forsvarsværker over for de store ting, der sker i et hvert menneskeliv, men det kan sandelig også få katastrofale følger for vores forhold til andre med en anden kultur eller en anden religiøs baggrund, hvis vi bliver bange, fordi vi selv mangler fodfæste.
I stedet for derfor at bruge tiden på alle mulige procedurer og forsøg på at gøre sig synlig ved at spille en politisk rolle i forhold til det egentlige, synes jeg som folkekirkemenneske, at vi skulle bruge alle vore kræfter, hvor vi er – som forældre, som skole, som folkekirkemedlemmer og som præster og biskopper – på at minimere dette traditionstab.
NOGLE HAR DEN OPFATTELSE, at vi klarer sagen ved at kime med klokkerne i en god sags tjeneste – men hvilken sag er ikke god? Der findes mange, mange gode sager, vi kan ringe for. Nu valgte nogle altså klimaet, sikkert i den gode mening, at man gerne ville støtte politikerne i deres bestræbelser. Desværre viste det sig jo så, at hverken klokker eller politikere var i stand til at redde verden denne gang.
Måske bliver det i høj grad et spørgsmål om det enkelte menneskes gøren og laden, også her – når han eller hun har hørt indholdet i det kristne budskab og ikke bare klokkernes kimen?
Kære Torben Rechendorff. Vi er nogle folkekirkemedlemmer, der bare i den grad har brug for at høre det kristne budskab forkyndt! Vi er nogle, der bare beder om, at folkekirken holder sig til den opgave, der jo da ellers er stor nok.
Men det er en opgave, det politiske liv aldrig kan håndtere. Det kan kun kirken. Og jeg skulle mene, at kirkens budskab nok kan klare sig, uden at de kirkelige aktører behøver at lege politikere og derved kommer til at splitte kirkefolket i stedet for at samle.
Og så Porvoo: Ja, som tidligere formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd ved jeg godt, hvad rådet kan og ikke kan. Men det, der er højst ubegribeligt, er, at biskopper og Folkekirkens mellemkirkelige Råd forkyndte, at man uden at spørge hverken det ene eller det andet medlem af folkekirken havde besluttet at melde folkekirken ind i Porvoo-samarbejdet. Man "orkede" ikke at høre på alt det brokkeri, der ville komme ud af at spørge, meddelte man.
Vi taler her om, at biskopper og Folkekirkens mellemkirkelige Råd tillader sig at mene, hvad der er rigtigt for folkekirkens fire og en halv millioner medlemmer, uden at "orke" at høre på dem! Det er da forrygende. Når man nu trods alt vel mener, man hører til en del af folkekirken.
Det hører jo ikke sammen. Sidst sagen var på dagsordenen, spurgte vi – med mig som formand – bredt ud over landet i alle menigheder – og svaret var efter en stor, vægtig debat et nej. Men nu tager man altså sagen i egen hånd .
Når man så bliver spurgt, hvad man mener, synes Torben Rechendorff, at man skal svare: ingenting! Lad en håndfuld mennesker gøre, hvad de synes! Hvis det er sådan, man tænker, har man koblet resten af. Er det det, man vil? Måske opnår man alene, at folkekirkens medlemmer så heller ikke "orker" folkekirken!
Med ønsket om et rigtig glædeligt nytår, hvor vi kan samles om det, det burde handle om: at forkynde og at høre det kristne budskab, så vi bliver klar over, at dette er "for hele folket".
Britta Schall Holberg er medlem af Folketinget for Venstre og formand for Folketingets Kirkeudvalg