etisk set
VI ER MENNESKER. Hvad skulle vi ellers være? Men hvad vil det sige at være menneske? Det er vi mennesker meget uenige om. Vi er selvfølgelig enige om at være tobenede væsener uden vinger. Uenigheden opstår, når vi skal bestemme det væsentlige om mennesket. Det kan hurtigt blive højstemt og filosofisk. Men spørgsmålet bliver mere nærværende, når vi forholder os til tidens etiske spørgsmål. Et eksempel kan være spørgsmålet om provokeret abort.
Der kan peges på, at mennesket har en ganske særlig position på grund af de egenskaber, der knytter sig til det at være en menneskelig person. Personer har således flere betydningsfulde træk, som ingen andre væsener har, for eksempel selvbevidsthed og blik for fremtiden. Men det synes fornuftstridigt, hvis man mener, at et befrugtet æg er en person. Argumentet går derfor typisk på, at det befrugtede æg potentielt er en person med alle de egenskaber, som er særlige for mennesket. Det befrugtede æg har muligheden for at udvikle sig til en person og har derfor krav på samme beskyttelse, som alle andre personer.
Men dette argument er som sæbe at holde på.
Vi må eksempelvis spørge, hvilken værdi et potentiale har, som endnu ikke er aktualiseret? At trække et spirende agern op er ikke det samme som at fælde en ærværdig eg. At komme en levende kylling i kogende vand vil være meget værre end at gøre det samme med et æg.
MAN KAN ANFØRE, at der i livets mange sammenhænge sjældent opnås en særlig respekt eller ukrænkelighed alene på grund af et potentiale. Hvis en person eksempelvis har potentialet til at blive en god tømrer, skolelærer eller statsminister, vil det ikke i sig selv udløse respekt.
Respekten eller anerkendelsen kommer først, når potentialet er aktualiseret. Ud fra denne tanke kan man først opnå den status, der knytter sig til at være en person, når de egenskaber, der kendetegner en person, rent faktisk er udviklet.
Af flere grunde kan man nu begynde at se potentialitetsargumentet vakle. Man kan let ende med at stå med en ufrugtbar modsætning, hvor fostret enten har fuld status som menneske eller ingen status overhovedet. En mellemposition kunne imidlertid være, at fostret ud fra dets potentiale i det mindste må anses for at have en vis status og aldrig må destrueres, som var det en triviel handling. Det kan eksempelvis betyde, at provokeret abort under visse betingelser er tilladt, og at befrugtede æg kræver en værdig håndtering, hvilket eksempelvis udelukker produktion af befrugtede æg i forskningsøjemed med sigte på blot at destruere dem efterfølgende. Denne sidste position ønsker jeg selv at forsvare.
Spørgsmålet om provokeret abort er således ikke blot et spørgsmål om liv og død eller barnet versus kvinden, men et spørgsmål, som angår vores menneskesyn og dermed vores syn på og blik for menneskelivet.
Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk