Prøv avisen

Præst: Nye gudstjenesteformer skader højmessen

Der findes utallige forskellige nye måder at holde gudstjeneste på. Men fornyelsen sker på bekostning af søndagens højmesse, og det er et problem, mener Hanne Drejer. Her er det babysalmesang i Nørresundby Kirke Foto: .

Spaghettigudstjeneste, fyraftensgudstjeneste og babysalmesang er eksempler på nye og kreative gudstjenesteformer. Men fornyelsen er sket på bekostning af søndagens gudstjeneste, mener sognepræst Hanne Drejer.

DET ER ALMINDELIGT KENDT, at omkring 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken, mens det kun er en-to procent, der jævnligt går i kirke om søndagen. Hovedparten af medlemmerne bruger meget gerne kirken til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Statistikken fortæller endda, at der faktisk er flere, der bliver kirkeligt begravet, end der er medlemmer af folkekirken.

Samtidig er der sket en fornyelse af kirkens tilbud i de senere år, som tilmed er vældigt populære. Det går bestemt ikke så skidt. Kreativiteten i kirken har aldrig været større. Historierne om messefald er isolerede historier. Jeg mener faktisk, at folkekirken er i gang med en god udvikling, som begyndte for 20 år siden. Udviklingen består i, at kirken har lært at målrette sine aktiviteter, som Marie Hedegaard Thomsen er citeret for i Kristeligt Dagblad den 22. december.

Hun har ret i, at der i disse år bliver opfundet den ene nye form for gudstjeneste efter den anden for at komme folk i møde, der hvor de er i livet, og placeret på tidspunkter, der passer dem bedre end søndag formiddag. Fyraftensgudstjenester, stillegudstjenester, babysalmesang, spaghettigudstjenester og friluftsgudstjenester er nogle af de mange nye tiltag.

Kirkebladene bugner med nye idéer og nye anledninger til at få forkyndt det gamle budskab. Ofte med stor succes og med fin tilslutning, men helst på en hverdag. Det hele har bare ingen afsmittende virkning på fremmødet ved søndagens gudstjeneste. I al fald ikke i mine sogne. Det ser ud til, at det ikke er svært at få mennesker i kirke ved en særlig anledning eller til et nyt arrangement. Kunsten er at gøre mennesker til kirkegængere. Hvad skal der mon til, for at et menneske ikke kan undvære en gang imellem at gå i kirke om søndagen?

Nu har kirkegangen aldrig været specielt strålende her i landet bortset fra i enkelte sogne, hvor den stadig er god. I mine egne sogne, Asperup og Roerslev, rullede den grundtvigske vækkelse igennem Asperup i midten af 1800-tallet. I 1878 måtte man sætte nye kirkebænke ind, for at den store kirke kunne rumme søndagens kirkegængere. Da man i 1926 fik nye bænke, var det ikke længere nødvendigt. Efter knap 50 år var det sket med den store kirkegang i Asperup!

Når jeg taler med mine unge præstekolleger om problemet, siger de: Brug dine kræfter på det, folk vil komme til. Kommer de ikke om søndagen, så lad være med at bruge al din energi på søndagens gudstjeneste og prædiken.

Men så er fornyelsen jo sket på bekostning af søndagens gudstjeneste. Højmessen, der med alle de store gamle og nye salmer, med de bibelske læsninger, med prædiken, dåb og altergang, er og bliver kristendommens hjerteslag. Der får vi åndelig næring og hører, hvad det i grunden er, vi tror på som kristne.

Derfor er det søndagens gudstjeneste, vi skal gøre meget mere ud af. Gøre den forståelig og tilgængelig, så kirkerne fyldes ikke kun til hverdag, men også om søndagen.Godt nytår også til søndagens gudstjeneste.

Hanne Drejer er sognepræst i Asperup og Roerslev Sogne på Fyn