Går man ind på Landsforeningen af Menighedsråds hjemmeside og søger prøveansættelse af præster får man svaret: Ingen sider fundet. Ikke desto mindre kan man i Kristeligt Dagblad den 15. januar læse en artikel om, at Landsforeningen foreslår en sådan prøveansættelse, og at flere biskopper støtter forslaget. Hvem de er, ud over Karsten Nissen, melder historien imidlertid intet om. Men det er med den artikel som eneste kilde, følgende overvejelser er gjort.
Forslaget virker ikke særligt gennemtænkt, for nu at sige det mildt. Baggrunden for det er angiveligt sagen om fyringen af Mette Villads Christensen. Den fyring kender jeg intet til og har derfor ikke nogen mening om den. Det har jeg til gengæld om forslaget.
LÆS OGSÅ Fyret sognepræst søger oprejsning
På spørgsmålet, om det ikke er at gøre meget ud af et problem, der tæller færre end én præstefyring om året?, svarer Landsforeningens formand, Inge Lise Pedersen jeg var lige ved at sige som ventet: Problemet kan være meget større end det, vi ser. Måske fyres der kun præster så sjældent, fordi det er vanskeligt at fyre dem. Måske er der flere, der burde fyres. Sådan! Rigtige formænd gider ikke mere vrøvl! Men læg mærke til, hvordan udtalelsen bygger på vage antagelser: Problemet kan være og Måske fyres der kun præster så sjældent Måske er der flere, der burde fyres. Måske, måske. Hvad kan man bruge det til? I hvert fald ikke som et argument for, at præster skal ansættes på prøve!
Formanden for Præsteforeningen, Per Bucholdt Andreasen, har helt ret, når han siger, at det uvægerligt vil gå ud over forkyndelsesfriheden, fordi præsterne i givet fald nok vil prøve at tilpasse deres forkyndelse til, hvad de tror, menighedsrådet vil høre.
Det synspunkt forstår biskoppen i Viborg, Karsten Nissen, ikke. Det er i virkeligheden det samme vilkår som for alle andre tjenestemænd, siger han. Ja, bortset fra, at præsten er den eneste tjenestemand, der er ansat efter indstilling af et menighedsråd.
Videre siger Nissen: Jeg kan ikke forestille mig, at præster prøver at tilpasse deres forkyndelse til menighedsrådet. For at blive ansat skal præster jo indstilles af et menighedsråd, og der kunne man sige det samme at præster forsøger at tilpasse sig.
Er det nu også rigtigt? Nej. For ved en prøveprædiken kender præsten overhovedet ikke det eller de menighedsråd, der sidder og lytter. Så hvordan skulle man forsøge at tilpasse sig? Det kan man derimod efter et par år. Man kunne forestille sig en situation, hvor nogle menighedsrådsmedlemmer kritiserede en præst for særlige teologiske synspunkter, som han/hun så undlod at fremsætte af frygt for repressalier.
Noget andet er, at en præst kan blive ansat midt i en valgperiode. Lad os forestille os, at der ved næste valg sker en massiv udskiftning af menighedsrådsmedlemmerne. De nyvalgte medlemmer er utilfredse med det valg af præst, deres forgængere foretog. Så kan de sagtens gøre Helvede hedt for den pågældende præst og ved prøvetidens udløb sige, at ham kan de ikke bruge.
Jesper Bacher er ikke min favorit ved bispevalget i Haderslev. Men jeg kan kun erklære mig enig med ham, når han siger: Det er aldrig særligt klogt at lave generelle regler på baggrund af undtagelser. Så glemt venligst alt om prøveansættelser.
Jens Kvist, sognepræst, Kirkebakken 1,Aabenraa