Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Global debat

Splittelse om Bolsonaros hyldest til diktaturet: ”Der er tradition for ikke at konfrontere fortiden”

Brasiliens højrenationale præsident, Jair Bolsonaro, har for nylig beordret en mindeceremoni for 55-året for militærkuppet i landet. Præsidenten betragter kuppet som en stor sejr over kommunismen. Det har vakt debat i det sydamerikanske land. – Foto: Adriano Machado/Reuters/Ritzau Scanpix

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, møder kritik, fordi han ønsker et positivt syn på militærdiktaturet, som med brutale metoder regerede landet i mere end 20 år

SKUBBEDE BRASILIENS hedengangne militærdiktatur landet i en god eller dårlig retning?

Det spørgsmål er på ny blevet aktuelt i sambalandet, hvor det i år er 55 år siden, at militæret sparkede den daværende demokratiske regering på porten.

For nylig beordrede præsident Jair Bolsonaro, at landets væbnede styrker i en ceremoni skulle mindes 55-året for militærkuppet. Den højredrejede præsident, der tidligere bestred en ledende rolle i militæret, betragter kuppet som en stor sejr over kommunismen.

Dermed ripper Bolsonaro op i et smertefuldt kapitel af Brasiliens historie, og præsidenten er efterfølgende blevet kritiseret af både politikere, menneskerettighedsforkæmpere og historikere.

Eksempelvis rettede Brasiliens rigsadvokat skarp kritik af Bolsonaros opfattelse af militærkuppet:

”Kuppet i 1964 var uden tvivl en voldelig og antidemokratisk afsættelse af den konstitutionelle orden,” lyder kritikken fra rigsadvokaten.

Diktaturregimet, der erstattede demokratiet i 1964, stod på i 21 år, hvor militæret undertrykte befolkningen med frygt og censur, og hvor modstandere af regimet blev deporteret, fængslet eller dræbt.

Jair Bolsonaro, som står bag kontroversielle udtalelser om både homoseksuelle og sorte, har i årevis argumenteret for, at militærets metoder under militærkuppet var nødvendige for at sikre landets demokratiske fremtid. Han markerede 50-året for kuppet i 2014 ved at hænge et stort banner op foran forsvarsministeriets bygning. ”Takket være forsvaret er Brasilien ikke Cuba,” stod der på banneret med reference til de kommunistiske cubanere.

”Vi skylder vor frihed og demokrati til militæret,” udtalte han i den periode.

Det er dog først, efter Bolsonaro har overtaget præsidentembedet, at han har fået mulighed for at udbrede den alternative fortolkning af militærdiktaturet til den brede befolkning.

Dele af Bolsonaros regering bifalder præsidentens idé om at markere militærkuppet og mener, at det er et forfriskende skridt væk fra et unuanceret syn på fortiden.

”Jeg betragter det som en sund debat. Det er sundt for et samfund at debattere dets fortid og fremtid på en ligefrem måde,” har udenrigsminister Ernesto Araújo udtalt.

Forsvarsminister Fernando Azevedo e Silva er af samme opfattelse og mener, at det er vigtigt at markere kuppet, fordi flere unge mennesker har brug for viden om kuppet og det efterfølgende militærstyre.

Det mente også Ricardo Vélez Rodríguez, der indtil for nylig var Brasiliens uddannelsesminister. Bolsonaro blev nødt til at fyre Ricardo Vélez, fordi Vélez havde udtalt, at han ville sørge for, at historiebøger om militærkuppet blev skrevet om, så militæret fremstod mere positivt.

Samtidig er der også blevet sat en stopper for præsidentens planer om en mindeceremoni. En føderal dommer i landets hovedstad, Brasília, besluttede nemlig, at der ikke kunne blive tale om en ceremoni for at mindes militærkuppet. Ifølge dommen strider en sådan markering med landets forfatning fra 1988, hvor Brasilien atter blev demokratisk.

DET VÆKKER I DET HELE TAGET undren i befolkningen, at Bolsonaro fokuserer på militærdiktaturet, når han i de første knap fire måneder af sit præsidentembede endnu ikke har leveret på de områder, han kom til magten for at ændre på. Kriminaliteten og volden eskalerer stadig i landet, og økonomien har fortsat dystre udsigter.

Når kritikken af Bolsonaros ønske om et mere positivt syn på militærkuppet er så skarp, skyldes det også, at Brasilien i langt mindre grad end andre latinamerikanske lande har undersøgt diktaturets magtmisbrug til bunds.

I 2014 kom det for eksempel frem, at regimets folk dræbte omkring 8000 mennesker fra Brasiliens indfødte indianerstammer samt mindst 434 modstandere af styret. Endnu er ingen blevet stillet til ansvar.

Det er bare ét eksempel på mange sager, myndighederne ikke har undersøgt, og i den nye bog ”Evigt fangenskab” undersøger den brasilianske journalist Eduardo Reina, hvordan diktaturet i adskillige tilfælde kidnappede børn af personer, der var mistænkt for at modarbejde militæret.

”Brasilien har en tradition for ikke at konfrontere fortiden, især de mørkere aspekter,” udtaler Eduardo Reina til den amerikanske avis The New York Times.

”Der findes en kultur for og en kollektiv tro på, at det ikke var så slemt et diktatur, hvor børn ikke blev kidnappet, og hvor kun kriminelle blev arresteret og torteret. Det er bare ikke rigtigt,” siger Eduardo Reina.